Kulturkupeen

∗ ∗ ∗ ∗

4 stjerner til SEs udstilling, 5 til Øregaard Museum og 3 til katalog.

Set af Ulla Strømberg.

Snedkernes Efterårsudstilling indtager Øregaards Museum med næste 50 små møbler.

Jeg elsker små museer, der er forblevet i deres ofte begrænsede, men smukke, historiske omgivelser og ikke partout har skullet udvide med moderne tilbygninger.

Pressebillede.

Øregård Museum i Hellerup har igennem de seneste år renoveret Joseph-Jacques Ramée’s klassicistiske sommervilla, så det er en fryd. Nu har medlemmer med gæster i Snedkernes Efterårsudstilling, SE, indtaget rummene Det hele synes fint og velplanlagt med en fælles overskrift ”Petit”, og kravene har været max. 60 cm x 60 cm samt ubegrænset højde. Og hverken specielle ønsker om stol, bord, skab eller blot til pynt.

interiør – fra det renoverede Øregaard Museums dagligdag. Pressebillede.

Tilsyneladende elsker kunsthåndværkere såkaldte bespænd, begrænsninger, krav, for de fleste jonglerer smukt inden for de opstillede rammer. Alle synes at være mere end fornøjede med omgivelserne i Hellerup, der tilfører de små møbler ekstra skønhed. Sværere bliver det nok, når hele udstillingen rykker ind på Champs-Élysées i Det Danske Hus i Paris, for her er hvidt, lavloftet og halvmoderne.

SE’s tanke går ud på at give medlemmerne, der både består af formgivere og producenter, et frirum, hvor alle i samarbejde kan skabe noget, som ikke nødvendigvis skal i produktion. Jeg fik at vide, at det plejer at være højst 2-3 værker ud af 50, som siden går videre, men i år måske lidt flere, fordi der takket være det historisk, klassicistiske link til Øregård faktisk er kommet meget brugbart og æstetisk smukt ud af øvelsen.

Ved en rundgang, hvor de fleste designere stod ved deres værker, fik man meget sympati for det hele. Der var tænkt over det meste, og henholdsvis fabrikker og værksteder har gjort meget for, at de unikke produkter er blevet så  attraktive.

Selvfølgelig er det sjovt med ”aldrig set før”. Det bliver dog sværere og sværere at finde, og derfor var der nok lidt for mange trebenede stole og hvilesteder for mobiltelefonen!

Arche, Ralph van der Made, Hinnerup Aps, Royal Talens. Foto: US.

Den blå stol Arche af Ralph van der Made står som en skulptur, og man kunne da heller ikke sidde på den – på grund af overfladen!

Taburet, Christina Liljenberg Halstrøm. Trin Trap by Skagen. Foto: US.

Vent, en taburet af Cristina Liljenberg Halstrøm, produceret af Trip Trap Skagen er smuk, anvendelig og viser med sit papirflet tilbage til fordums sommerstole. Offline af Rasmus B. Fex er et ubekvemt siddemøbel – af beton, træ og metal – der skal sørge for at man ikke taler for længe i telefon, vel nok lidt fortænkt. En trebenet stol af Torben Skov – og en seksbenet stol af Hannes Stephensen er både smukke og håndværksmæssigt fine og venter sikkert blot på at blive videreudviklet.

Stol Torben Skov. Montana. Foto: US.

Hannes Stephensen.
Møbelsnedkeriet Egeværk. PLakat affotograferet.

Elisabeth Holager Lund og Joakim Vulpius har skabt Pause, et underfundigt højt møbel, der vist skal være hvilested for mobilen, smukt og sjovt, men bliver nok ingen bestseller.

elisabeth Holager Lund og Joakim Vulpius. Københavns Møbelsnedkeri. Foto: US.

Der er nok at se på, nok at drømme om, mens kataloget er både irriterende stort og med lettere forskruede tekster. En af designerne betroede mig da også, at der havde været en magister hen over hans tekst for at gøre det – øh…

Livet er for kort til det opstyltede. Vi har brug for funktionel skønhed – både i rummet og på tryk. Lad dog universiteterne lære de studerende at skrive lige ud af posen! Tak.

www.oregaard.dk

www.se-design.dk