På udflugt med Ulla Strømberg.
En teatertur til Kerteminde – uden teater.
Det hele er planlagt – et døgn i Kerteminde med både teater, mad og museumsbesøg. Men så bliver den lille nordiske cabaretforestilling aflyst. Vi drager dog afsted alligevel, for vi har glædet os til udflugten. Det er jo efterårsferietid, og Kerteminde er på trods af sin lidenhed et dejligt sted at tilbringe et efterårsdøgn.
Kerteminde kommune er ikke stor, lidt over 23.000 indbyggere, mens byen Kerteminde kun har 6.000 sjæle. Borgmesteren er socialdemokratisk, men faktisk har der i de senere år været borgmesterskifte ved hvert kommunevalg.
Byen ligger på Nordøstfyn, tæt på det gamle Lindø værft.
Kerteminde. 2020. Foto: US.
Smukke, velholdte huse
Sjældent har jeg set så velholdt en by. Hvilken glæde. Overalt står husene nymalede, nykalkede og med blomster på trappetrinene, når det er allerbedst.
Flere hundrede små, halvanden etages huse op og ned ad de få gader signalerer et fælles ansvar over for byen. Det virker næsten som om, der er konkurrence om at holde sit hus bedst muligt. Jeg har heller aldrig set så mange butikker med maling af de bedste og dyreste mærker. Måske er byens smukke look ”homemade”! Imponerende.
Kerteminde. 2020. Foto: US.
Kirken
Byens kirke Skt. Laurentii Kirke ligger smukt og stilfærdigt på hovedgaden Langegade. Kirken er fra slutningen af 1400-tallet, mens inventaret er fra efter reformationen. I slutningen af 1600 tallet donerede rige borgere det stadigt eksisterende inventar. Borgmester Johan Burenæus gav altertavlen, og få år efter modtog kirken en prædikestol af sognepræsten Anders Povelsen og hustru. Menigheden passer godt på kirken. Sjældent har jeg set så velholdt en kirke, og så var der åbent sidst på en eftermiddag midt i ugen.
Nyt brasserie
Tæt ved kirken ligger en helt ny restaurant ”Brasserie Langegade no 2”. Her er vi inviteret på middag og lærer, at brasserie mere er koncentreret om øl end så meget andet. Derfor skal køkkenet være simpelt. Det er nu ikke helt sandt, for menuen er raffineret og velsmagende, og det nydelige interiør passer til byen. Rustikke trægulve og et svinestaldloft farvet lyseblåt danner ramme om træpaneler og indmurede spejle i en mættet grøn farve. Kerteminde er jo en by ved havet, ikke det barske brutale, men alligevel et hav og en havn med fiskerbåde.
Tornøes Hotel. Kerteminde. 2020. Foto: US.
Tornøes Hotel
Byens bedste og ældste hotel er Tornøes Hotel, som ligger lige ved havnen, tæt på byens centrale bro. Vi er ikke de eneste gæster. Der er stuvende fyldt i alle de gode værelser, som er ligeså rene og fine som resten af byen. Bedste trestjernede hotel, jeg har besøgt længe. På trods af Corona-krisen er folk ikke bange for at tage på weekend. Hotellet åbnede i 1865, og i 1909 kom den store teatersal til. Hotellet har udvidet nogle gange, og meget ualmindeligt er tilbygningerne sket med stor respekt for resten af byens arkitektur.
Hotellets teatersal rummer hver sommer en revy, hvor der serveres middag først. Selvfølgelig er der også mange vinterarrangementer, dog færre på grund af Coronaen.
Johannes Larsen Museet. Kerteminde. 2020. Foto: US.
Johannes Larsen Museet
Kertemindes vigtigste kulturelle ”hotspot” som det hedder på nudansk er Johannes Larsen Museet. Det ligger et stenkast fra byens centrum. Allerede i 1902, året efter det blev bygget, rykkede maleren Johannes Larsen (1867-1961) og hustru Alhed (1872-1927) ind. Villaen med udsigt over vandet er stort og smukt med tilhørende atelier, drivhus og en pragtfuld have, der dannede centrum for det, der i dag bl.a. betegnes som den fynske kunstnerkoloni.
Johannes Larsen. Selvportræt. Kerteminde. 2020. Foto: US.
Johannes Larsen er ikke mindst kendt for sine naturstudier og fuglemotiver, og på museet går de mest nysselige gæs og ænder af mange arter rundt blandt gæsterne. For de fjerklædte ejer også stedet, signalerer de, mens man måbende kan tage dem i øjesyn. Indenfor hænger der adskillige skitser, tegninger og malerier af Johannes Larsen og selvfølgelig også nogle af vennernes malerier.
Johannes Larsen Museet.Kerteminde. 2020. Foto: US.
Johannes Larsen Museet er mit yndlingsmuseum blandt kunstnerboliger – måske det mest charmerende, fordi der her om efteråret ikke er den evige strøm af turister, der bare skal have tiden til at gå. Det er jo tilfældet på Skagens Museum, hvor naboen, Anchers Hus, desværre er blevet en del af det større museum, men forhåbentlig bliver ved med at bevare lidt autenticitet.
Spisestuen i Johannes Larsens Hus. Johannes Larsen Museet. Kerteminde. 2020. Foto: US.
Særudstilling med Alfio Bonanno
For år tilbage fik museet en flot og heldigvis forholdsvis stilfærdig ekstra udstillingsbygning med gode, klassiske proportioner i rummene. Her vises flere Johannes Larsen billeder samt særudstillinger. Lige nu er der meget apropos natur den første større danske udstilling af værker af den herboende sicilianske billedkunstner Alfio Bonanno. Han holder til på Langeland og har været utrolig virksom og er måske bedst kendt som ”land artist” og det store land art projekt Tickon ved Tranekær Slot. (Se min anmeldelse af udstillingen). Udstillingen er stor og viser Bonannos moderne naturfortolkninger inden for både fotografi, collage, skulptur og maleri. Det hele passer fint ind i Johannes Larsen Museet – og går i øvrigt også i dialog med John Olsens store tegninger af bl.a. døde fugle(?) , som hænger i et mellemværelse.
Foto af Alfio Bonanno. Johannes Larsen Museet. Kerteminde. 2020. Foto: US.
Johannes Larsens have
Ude i haven er der flere smukke blomsterbede – og ikke at forglemme, en fin Café. Desværre havde jeg heller ikke denne gang tid til at sidde ned. Men tag jer tid! Alt er smukt og afstemt. Også den lille butik er et besøg værd, hvor de igen sælger et smukt lille billedlotteri med fuglemotiver tegnet af Johannes Larsen. Sæt nogle timer af til museumsbesøget.
Kæmpehøje med Jættestue i Mårhøj, Nordøstfyn.
Jættestue i Mårhøj
Det næste stop var ikke planlagt, men på diverse kort stod der Jættestue flere steder nord for Kerteminde, så afsted til Mårhøj. På Snavevejen (ja, navnet er rigtigt) er der en lille parkeringsplads og over vejen går der en simpel sti hundrede meter ned og der ligger højen med en stor jættestue fra den såkaldte bondestenalder, ca. 3.000 år f. kr. Gravhøjen blev fredet i 1888, og der er fint udsyn til indgangen og man kan se ind, men jeg ved ikke, hvor langt man gå ind, turde ikke se nærmere på det indre af jættestuen. Men smukt er det. Da graven blev opdaget i 1868 var der ingen gravgaver tilbage, men flotte sten, som siden blev afdækket, så arkæologer kunne komme ind til det 10 meter lange rum.
Dette besøg blev en fin optakt til Nordfyns lille Vikingemuseum i Ladby.
Ladbyskibet
Lidt vest for Kerteminde ligger Ladby Vikingemuseum. Selve ladbyskibet findes ikke, men aftrykket af et skib og mere end 2000 metalelementer fra skibet blev fundet i en gravhøj i 1933. Siden har man genskabt det hele, både en kopi af skibet, som man kunne forestille sig, at dette Danmarks eneste kendte dødeskib har set ud – og en digterisk version af skibet med udstyr. Men det originale aftryk kan opleves inde i gravhøjen. Tiden er ca. 900 e. kr. i vikingetiden. Den lokale storbonde skulle efter sin død sendes af sted til dødsriget på en stor båd med 11 døde heste, mens hans legeme iført det fineste tøj blev placeret på en dekoreret seng. Der er fundet knogler af mennesker og dyr og elementer af stof og altså metallet fra båden.
Kopi af Ladbyskibet med udstyr. 2020 Ladby. Kerteminde. Foto: US.
En 1:1 kopi som et rigtigt tableau findes i kælderen i det lille museum. I stueetagen er der udmærkede og informative montrer med ikke alt for populistiske tekster. Og er man frisk på den, er det blot en lille spadseretur ned til vandet. På vejen ligger den rigtige gravhøj med skibsaftrykket og de originale jernbeslag. Der er flot og mørkt derinde, og det hele står lidt i kontrast til resten af det lille museum, som er neddæmpet i sit ambitionsniveau. Nede ved en lille bro ligger en tro kopi af det 21 meter lange vikingeskib med mast. Frivillige har arbejdet på projektet i flere år, og i 2014 var skibet færdigbygget. Formodentlig er der mulighed for i sommertiden at få en sejltur.
Jættestuen er 5000 år gammel, og dette dødeskib er ca. 1000 år gammelt. Man kan lære en del om vor fortid blot på en lille tur til Nordfyn.
En anden gang kan en udflugt til Fyn selvfølgelig gå op i tiden efter 1500, og så ville det være naturligt at tage en runde til de mange slotte, hvor heldigvis nogle har offentlig adgang. Det bliver næste gang.
https://www.visitkerteminde.dk/
https://johanneslarsenmuseet.dk/
(Tak til Visitkerteminde.)