Menu Luk

Et keramisk kunstnermøde på Ordrupgaard.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Et keramisk kunstnermøde på Ordrupgaard.

Under den lidt kryptiske overskrift, ”Underfundige underverdener” har Ordrupgaard sat et vellykket stævnemøde op mellem Jean René Gauguin og den unge danske keramiker og billedkunstner Klara Lilja.

Klara Lilja. Ordrupgaard. 2023. Foto: Anders Sune Berg.

Dette møde er overraskende givende, men det er ikke altid lykkeligt, når kunsthistorikere partout vil koble gamle og nye kunstnere sammen for at vise kunstens veje og måske også sammenfald.

Jean René Gauguin. Ordrupgaard. 2023. Foto: US.

Men på Ordrupgaard lykkes det overraskende flot i sammenkoblingen Jean René Gauguin (1881-1961) – og den unge billedkunstner Klara Lilja (1989). Hvor Gauguin både er fabulerende, naturefterlignende og ganske farveglad i sine keramiske værker – er Klara Liljas arbejder mere sansende og sfæriske – og naturligvis langt mindre naturalistiske. Aldersforskellen er markant på 108 år, men det er såmænd svært at se, for Gauguin bliver både ung og ganske spiselig, når hans mindre keramiske værker får selskab og modspil af Klara Liljas blide og lidt skrøbelige værker.

Klara Lilja. Ordrupgaard. 2023. Foto: US

Ideen til stævnemødet er udsprunget af den store figur, som Ordrupgaard ejer: ”Havmand og havfrue” fra 1928, der blev bestilt og købt af forsikringsmanden Wilhelm Hansen og har været til udendørs glæde og i perioder stået indendørs.

Havmand og Havfrue, gl. foto, der inkluderer muslingeskallerne og med Wilhelm Hansen th.

I dag er den unik, men oprindelig har der været to andre eksemplarer, et eksemplar blev købt af byen Paris – og vist opstillet i Tuilerierne – et andet lignende ”Havmand og havfrue” værk er gået til.

Jean René Gauguin: Havmand og Havfrue ( 1928) dog mangler der de store muslingeskaller, som er med på udstillingen – se også gl.foto. ( nyt foto: Anders Sune Berg).

Det pompøse keramiske værk som på et tidspunkt er blevet betegnet som verdens største porcelænsfigur/ skulptur, kan godt opfattes som  lettere kitsch’et. Dermed ledes tankerne hen på både Jeff Koons og modsætningen: Botticelli med bl.a.”Venus’ fødsel”. For der er store armbevægelser hos keramikeren Jean René Gauguin, som i øvrigt i en årrække var tilknyttet Bing og Grøndahl og med stor applaus deltog i Verdensudstillingen i Paris 1925. (Der, hvor også PHs lamper fik anerkendelse og en ung Arne Jacobsen udstillede stole).

Jean René Gauguin: Kysset. Ca.1930. Ordrupgaard. 2023. Fotograf: Anders Sune Berg.

Vandmotivet er tydeligt hos Gauguin, men der er noget mere åndeligt over Klara Lilja og det klæder hende i øvrigt i de udstillede værker at være mindre dissekerende i menneskelegemet som hendes meget stærke deltagelse på Afgangsudstillingen for Akademiet, 2021 på Charlottenborg var domineret af.

Klara Lilja. Ordrupgaard. 2023. Foto: US

Man bliver også lidt nysgerrig på kunstens muligheder med Klara Liljas interessante modspil.   For selv om Ordrupgaard fastholder, at det er vand, undergrund og underverden, der er temaet hos begge kunstnere, ser jeg snarere noget åndeligt, lidt overnaturligt og sfærisk hos den unge Lilja.

Det er en lille udstilling får for en gangs skyld får Zaha Hadids komplicerede og  skæve rum ved siden af hovedbygningen til at fungere. Det kunstige lys er optimalt,  og flere værker står i plexikasser, som giver dem en ekstra glød.

Varm anbefaling – og husk, at Jesper Christiansen udstiller i den anden ende af museet. Også 5 stjerner til hans, for hovedpartens vedkommende, litterært forankrede værker. Se  https://www.kulturkupeen.dk/jesper-christiansens-paradis-paa-ordrupgaard/

Ordrupgaard er sandelig et besøg værd lige nu med de to aktuelle særudstillinger og så den fantastiske faste samling oveni.

www.ordrupgaard.dk

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *