Kulturkupeen

Eugen Onegin på rejse med Den Jyske Opera. Gl. Scene.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Eugen Onegin på rejse med Den Jyske Opera. Gl. Scene.

Sort/hvid iscenesættelse, der mangler titelperson, kant og varme følelser.

Et mindre teater rykker ind på et større. Sådan virker den ellers besnærende opera ”Eugen Onegin” ved gæstebesøget på Gamle Scene. En lille, hvid æske er placeret på scenen. Det er nu ikke så mærkeligt, da det er Den Jyske Operas turnéforestilling, og scenografien skal passe til lidt af hvert.  Men småt er det at se på, selv fra parkettet. Til gengæld ganske smukt at skue i den meget simple farveskala: I begyndelsen hvidt til alle de naive og muntre. Siden sort kostume til alle i anden og tredje akt, når virkelighedens realiteter rykker nærmere. Kun titelpersonen, Eugen Onegin, er fra start til slut i sort. Da han angrer sit liv, tager han frakken af, blotter både sind og legeme og er i hvid skjorte. Men for sent. Det er vist farvesymbolik for nybegyndere.

Eugen Onegin. Den Jyske Opera. 2019. Pressefoto.

Historien er hentet fra Pusjkins digt fra 1820-erne og blev omsat til opera af Tjajkovskij i 1879. Der indgår flere dansante passager, og ”Eugen Onegin” er ligesom Tjajkovskijs opera ”Spader Dame” med stort held omsat til ballet og kan dermed følge de originale Tjajkovskij-balletpartiturer: Svanesøen, Nøddeknækkeren og Tornerose.

Musikken til Eugen Onegin er kendte toner for de fleste, og musikken i sin blanding af vestlig tradition og russisk folklore så lytteværdig, at enhver vil kunne genkalde sig de harmoniske klange. For hos Tjajkovskij er der er både fortælling og drama i musikken, selv om han selv kaldte det for ”Lyriske Scener”.

I denne version bliver Onegin overraskende usynlig, og så begynder historien faktisk at halte og være uinteressant. I modsætning til flere andre af figurerne, har lige netop Onegin ikke et markant soloparti, men bør dog markere sig i publikums bevidsthed.  Ved premieren i Odense for lidt over en måned siden var det et andet hold sangere. Så den entusiasme, som fulgte premieren, kan jeg desværre ikke dele.

Eugen Onegin. Den Jyske Opera. 2019. Pressefoto.

Den norske baryton Leif Jone Olberg i titelpartiet forsvandt nærmest, og var det ikke, fordi han var i sort med sorte handsker, høj hat og et par moderne, glinsende solbriller, ville man næppe lægge mærke til ham. Det er uheldigt.

Men flere andre markerede sig smukt inde i den hvide kasse, som instruktøren, scenografen og kostumedesigneren Hinrich Horstkotte har skabt.

Historien er kort og evig gyldig: Vi er på landet i Rusland, klasseskellene er markante og en vis spleen kendetegner overklassen. Ingen ved, at revolutionen vil vende op og ned på alt.

I familien hersker moderen over sin døtre, den ene er forlovet med naboens søn, den anden er melankolsk. Hos naboen kommer der besøg af den fremmede Onegin, og den melankolske Tjatana forelsker sig hovedkulds i ham. Pr. brev forklarer hun sin kærlighed, men han afviser hende. Efterfølgende lægger han an på den forlovede søster, og det ender med duel mellem den forlovede Lenskij og Onegin. Lenskij dør. Mange år senere er der selskab i de højere cirkler, Onegin er på besøg og opdager, at den smukke, rige værtinde er Tjatana.  Nu bliver han forelsket, erklærer sig, men hun afviser ham af moralske grunde.

Et lærestykke: Grib kærligheden, når den viser sig!

Tatjana, sunget af den tyske sopran Tanja Christine Kuhn, kom igennem aftenen med mere og mere kraft, og hun klarere de store følelsesøjeblikke beundringsværdigt fint. Men rørt blev man ikke. Den forlovede Lenskij, sunget af den franske tenor Philippe Do, leverede til gengæld en både interessant og velsunget præstation, og man oplevede en ulykkelig mand. Aftenens overraskelse. Her passede scenografien i øvrigt flot, da han iklædt den hvide klovns kostume, tumler rundt i en hallucinatorisk birkeskov, hvor flere af Tjekhovs skuespil snildt kunne udfolde sig.  Også bassen Valerian Ruminski, som Tjatanas rige ægtemand, scorede på mållinjen point. Men hvad hjælper det, når titelpersonen synes fraværende og orkestret, her Copenhagen Phil. ikke hele tiden kunne afpasse volumen og klang efter sangerne. Men det er en turné, hvor alle landsdelsorkestre er på, mens koret er taget med hjemmefra Aarhus.

Eugen Onegin. Den Jyske Opera. 2019. Pressefoto.

Alt i al en pæn aften, hvor niveauet sikkert havde syntes højere i et mindre prætentiøst rum end Gamle Scene. Men operaen er stadig fascinerende musikalsk set, og historien kan de fleste vist identificere sig med.

Eugen Onegin

Eugen Onegin: Jens Søndergaard / Leif Jone Ølberg
Lenskij: Dmitri Bashkirov / Philippe Do
Tatjana: Tanja Christine Kuhn / Elin Pritchard
Olga: Johanne Højlund / Mia Bergstörm
Fyrst Gremin: Valerian Ruminski / (cover: Jens Bové)
Larina: Birgit Demstrup / Birgitte Mosegaard Pedersen
Zaretskij: Thomas Christian Sigh / Andreas Winther
Triquet: Jens Jagd / Simon Mott Madsen
Filipjevna: Bolette Bruno Hansen / Sine Algreen Møller
En kaptajn: Jens Bové / Jani Kyllönen

Den Jyske Operas Kor
Copenhagen Phil

Dirigent: Tecwyn Evans
Instruktør, scenograf og kostumedesigner: Hinrich Horstkotte
Lysdesigner: Ib Asp

www.denjyskeopera.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.