Kulturkupeen

Folkekongen på Husets Teater.

Kommenteret  af Ulla Strømberg. (Forsinket premiere – 1. gang med publikum på – derfor ingen stjerner).

Folkekongen på Husets Teater.

Husets Teater har Danmarks bedste teaterprogrammer. Så hele pointen i ”Folkekongen” står lysende klar, hvis man læser programmet med forord af teaterchef Jens Albinus, teksten på tysk, seriøs analyse af dramatikeren, nobelpristageren Elfriede Jelinek og diverse personlige ord fra de to instruktører, Liv Helm og Baboo Liao.

Folkekongen. Husets Teater. 2019. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.

Teksten blev skrevet i dagene lige efter, at Donald Trump blev valgt til USA’s præsident. Den østrigske fødte forfatter sad på flere tusinde kilometers afstand og skrev sit kritiske epos om den nye amerikanske præsident. Derfor er karakteristikken af ham heller ikke meget mere end hans berømte ord om ”The Pussy” – og hans gule hentehår.  Og der er vel mere, der begrunder valget af en populist med penge. Over halvdelen af de amerikanske stater er fortsat republikanske.  Der må ligge mere under. Men sidder man i Europa og er digter, kan det vel være svært at forstå.  Havde Jelinek ikke fået nobelprisen, og havde tysk teater, som elsker ord, ikke i forrige sæson spillet stykket til udmærkelse i tidsskriftet Theater Heute, tror jeg næppe, at det ville finde plads i en dansk teatersammenhæng.

Folkekongen. Husets Teater. 2019. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.

For det spidsfindigt ordrige og intellektuelle tyske drama er ikke hverdagskost i Danmark, hverken for publikum eller for skuespillerne. Der skal meget til for at løfte et indsnørret epos, der drysser rundt med henvisninger til græske dramer og biblen. Og vort skolesystem har ikke undervist i hverken det ene eller det andet i årtier.

Al ære værd at præsentere noget nyt. Men iscenesættelsen ender som det meste tysk teater i nullerne  (altså lidt retro nu) som en væltet børnehave (uden minimumsnomineringer) dvs. kostumer, dyredragter, dimser, og genstande ligger og flyder rundt på scenen, når det hele er overstået.  Det har instruktøren Liv Helm gjort flere gange. Og desværre er jeg sjældent på bølgelængde med hendes iscenesættelser: Frit Flet, Brøgger og nu Folkekongen. Det er som om hun smider alt op i luften og håber på, at det kommer ordnet ned på scenegulvet!

Til gengæld har Husets Teater sjældent set lysere ud med hvidt gulv og hvide og røde bannere hele vejen rundt i scenerummet og der, hvor publikum sidder. Danmark og ikke USA?

Folkekongen. Husets Teater. 2019. Foto: Henrik Ohsten Rasmussen.

Den garvede skuespiller Lotte Andersen, som en gennemgående, blind sandsigerske, kæmper bravt for at få det hele ned på jorden (i bogstavelig forstand) – både når hun som King Lear og Ødipus får øjnene stukket ud,  eller når hun iklædt Stars and Stripes skal agere villig kvinde over for Trump. Til sidst bliver hun gjort mundlam med blodigt bind for mundet. Tung symbolik.  De to unge skuespillere slider i det og klarer sig fint. Ikke mindst Youssef Wayne Hvidtfeldt har styr på ordene. Men det er instruktørerne, der vandrer lidt i blinde og tilsyneladende uoriginalt plagierer en tysk spillestil (hvad mange andre før dem har gjort). Men hvad skal vi bruge det til? Den politiske situation er langt værre end dette krøllede epos. Det politiske klima er jo usundt. Både her og derovre. Og hvad med Østrig? Og Tyskland?

Husets Teater har med den begavede Jens Albinus i spidsen alle muligheder for at komme med spændende, anderledes og intellektuelle bud på, hvad nutidsteater kan og bør være. Men denne falden på halen her i Danmark for Theater Heute-stilen er ærgerlig. Så hellere en aften til foredrag – eller tyskundervisning i morgentimerne.

Efterskrift: Min ledsager, som  for mere end 50 år siden var med til at grundlægge det politisk engagerede Fiolteater sammen med Arne Skovhus, da teatret flyttede til Halmtorvet, sagde efter forestillingen: ”Vi var faktisk meget bedre til at skabe politisk debatteater dengang”.

”FOLKEKONGEN” af Elfriede Jelinek

I DE BLINDES RIGE HERSKER DEN ENØJEDE

 

Med: LOTTE ANDERSEN, YOUSSEF WAYNE HVIDTFELDT & EMILIE RASMUSSEN (elev fra Den Danske Scenekunstskole)
Tekst: ELFRIEDE JELINEK

Instruktion & Scenografi: LIV HELM & BABOO LIAO

Teaterforlag: NORDISKA APS
Oversættere: PERNILLE KRAGH & CHRISTINE STRANDMOSE TOFT 

Dramaturg: PERNILLE KRAGH

Scenedesign: PO-LIN LI
Lyddesign: NANNA-KARINA SCHLEIMANN
Lysdesign: CHRISTIAN VEST BERNTSEN

Videodesign: RAY SUN

Kostumer: HANNE MØRUP
Rekvisitør: PERNILLE MIKKELSEN
Masker og special effects: TOBIAS JOHANNESSEN
Plakatfoto: AARON NIEH

Instruktørassistent: LOUISE PALLE KROG-MEYER
Co-produktion: SHAKESPEARE’S WILD SISTERS GROUP

www.husetsteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *