Kommenteret af Ulla Strømberg.
Fetch! Præsenteret af teatergruppen Livingstones Kabinet – spillet på Teater V.
Livingstones Kabinet er ledet af Pete Livingstone og Nina Kareis. Teatret har eksisteret siden 2000, og jeg er stødt på dem flere gange og har altid været overrasket og imponeret over blandingen af musikalitet og opfindsomhed.
Men denne gang synes jeg subtiliteten har taget magten. Det store, velsmurte teatermaskineri bruges til noget ganske overflødigt.
Fetch! Livingstones Kabinet. Teater V. 2022. Foto: Bjarne Staehr.
Med tre musikere og tre mimere eller skuespillere i sorte habitter, og en markant scenografi bestående af store stålbure i menneskestørrelse, udspilles 50 minutter med smuk musik fra primært en bratsch og en cello.
”Historien” – eller episoden handler om at være hund og gribe, eller hente (fetch) en pind. Mere er der vist ikke i det, selv om åbningsreplikken ”I had a vivid dream” – jo giver store historiske mindelser. Resten af teksten er mager, det meste på engelsk. Men hvorfor ikke tage store spørgsmål op fra livet og eksistensen – eller udvikle hundehistorien?
Hvorfor lade tre granvoksne personer kravle rundt på gulvet akkompagneret af Pete Livingstone, der fra sit bur mestrer adskillige varianter af vuf? Sjovt, ja måske, nødvendigt, nej. Og der er heller ikke noget filosofisk at gribe fat i om hundeliv, og hundeintelligens etc. i bevægelsesmønstrene, som jeg prøvede at analysere.
Fetch! Livingstones Kabinet. Teater V. 2022. Foto: Bjarne Staehr.
Vi er med “Fetch!” faktisk bombet lidt tilbage til 1980erne, hvor avantgardeteatret hos ikke mindst udenlandske teatergrupper, som kom forbi Danmark i forbindelse med FOOLS-festivalerne, præsenterede den slags. I det 20. århundrede var det NYT. Det er det ikke mere.
Vi lever i et overflodssamfund, hvis det accepteres, at 10-30 mennesker, som creditlisten opmarcherer, i månedsvis med støtte fra både stat, kommune og en række private fonde har skabt dette værk, som, indrømmet, ser attraktivt ud visuelt – og også auditivt, men indholdsmæssigt!. På papiret er ”Fetch!” lige netop det, som både Statens Kunstfond og et par af de private fonde elsker, for det er noget ”aldrig set før” – og vel i ansøgningerne defineret som ”en undersøgelse” og cross-over”, fordi de både siger ord, vuf, kravler og spiller på cello.
Jeg melder pas. Så længe der er så mange problemer i samfundet, så kan jeg ikke bære, at den statssubventionerede kunst IKKE forsøger at tage stilling og handle om noget væsentligt.
Livingstones Kabinet har så mange talenter og bør tænke sig om og tage livet og også kunsten mere alvorligt – og faktisk også publikum.
Det er snart på tide, at det diskuteres åbent hvad Statens Kunstfond støtter af såkaldt eksperimenterende og cross-over teater – og ligeså nogle af de store fonde, hvor pengene faktisk stammer fra almindelige småsparere. Her burde vi have et ord at skulle have sagt. Det er et farligt skråplan, at alt skal være såkaldt avantgarde for at modtage økonomisk støtte. Hvem følger op på uddelingerne? På kvaliteten? Og i øvrigt: hvem deler ud? Tager de ansvar for valgene?
Medvirkende: Antoinette Helbing, Jan Vesala, Taneli Törma, Nicole Hogstrand, Pauline Hogstrand, Pete Livingstone
Instruktør: Nina Kareis
Scenograf: Johan Kølkjær
Komponist: Pete Livingstone
Dramaturg: Jörn Burmester Wium
Koreografer: Jan Vesala, Antoinette Helbing og Adelaide Bentzon
Lyddesigner: Erik Christoffersen
Lysdesigner: Sonja Lea
FETCH! spiller på Teater V 5. – 20. marts 2022
FETCH! gennemføres med støtte fra Dansk Skuespiller Forbund, Augustinus Fonden, Knud Højgårds Fond, Beckett-Fonden, Københavns Kommunes Scenekunstudvalg.
Livingstones Kabinet modtager drifts- og produktionsstøtte fra Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for scenekunst.
“Livingstones Kabinet har så mange talenter og bør tænke sig om og tage livet og også kunsten mere alvorligt – og faktisk også publikum…..”
“…subtiliteten har taget magten”
“…så kan jeg ikke bære, at den statssubventionerede kunst IKKE forsøger at tage stilling og handle om noget væsentligt.”
“…Det er et farligt skråplan, at alt skal være såkaldt avantgarde for at modtage økonomisk støtte.”
Puha. At blive anklaget for at ikke tage sin kunst (eller livet!) alvorligt er en meget personlig kritik, som er at gå over stregen, synes jeg, og derfor føler jeg mig nødsaget til at være lige så vred og personlig i mit svar. Undskyld, men …..how dare you. Vi kunne tale meget om de “væsentlige” emner FETCH handler om, og hvor vigtige vi, i Livingstones Kabinet, synes de er, men måske kan du ikke se det, og det er helt OK. Måske er det vi laver for”subtilt” for dig og din smag. Interessant nok, var der en russiske tilskuer der kom op til os efter forestillingen og sagde “Det her handler præcis om den situation mit land står i idag.” Hun kunne åbenbart forstå det vi prøvede at formidle, trods subtiliteten. Men at påstå at det kun er dem, der laver “avantgarde” der får støtte, er efter min mening uinformeret og faktisk lidt farligt. Du aner ikke noget som helst om hvad vores, eller andre “avantgarde” gruppers ansøgninger har indholdt. Du har en vis status som anmelder, og jeg har altid haft stor respekt for det, både når anmeldelserne er positive eller negativt kritiske over for os. Men nu misbruger du din status og din platform til at svine os og andre “avantgarde” grupper til, og antyder at vi ikke er værdige til kunststøtte og det er ikke i orden. Som jeg har skrevet, som den første replik i FETCH “We can’t see the world through each others eyes, and so we carry within us a longing to bridge the distance between us”. Det er det stykket handler om. KH Pete Livingstone fra Livingstones Kabinet
Jeg har kendt Nina og Pete siden 98. Jeg er har haft dem som lærer. Er det noget Livingstones Kabinet gør før de gør noget, så er det at tænke sig om og at have noget at sige. På scenen og privat. Men de gør det på en sjov måde. Måske var denne forestilling ikke din humor? Sådan kan det vare ind i mellem.
Måske var denne forestilling ikke din “ cup of tea “ ?
Sådan kan det også vare. Som kunstner kan man ikke please alle og det er ikke altid man kan tilfredsstille sin publikum. Det skal man ikke heller gøre. Som kunstner bliver man også nød til at tage sig selv seriøs. At du siger at “ Livingstones Kabinet har så mange talenter og bør tænke sig om og tage livet og også kunsten mere alvorligt – og faktisk også publikum…..” er nærmest absurdt. Livingstones Kabinet gør intet andet end det, men igen. De gør det med humor og humor er en af det mest seriøseste og alvorligste der findes. Hvis du ikke kan lide “ avantgarde “ forestillinger, så findes det altid den statslige teater.
Hav en god dag!
Med Venligst Hilsner, Serafín Ziquer Xavier