Anbefalet af Ulla Strømberg.
Fønix. Teater Kant i Xenon, det gamle Huset i Magstræde.
Der findes teaterentusiaster og teatergale mennesker. Folkene bag Teater Kant hører vist til begge kategorier. På snart 7. år arbejder de med teater, uden de officielle stempler fra danske uddannelsesinstitutioner, men de bliver ved og har en masse på hjerte. Seneste opus kan opleves i København i det gamle Huset i Magstræde på fjerde sal. Her spilles ”Fønix”. En barsk historie om et søskendepar i dagens USA.
Fønix. Teater Kant. Modelfoto. Ikke fra forestillingen. 2018.
Søskendepar er før set på scenen. Igennem adskillige århundreder er konflikter blotlagt, men klogeligt nok tager forfatter og instruktør Peter Mejndor udgangspunkt i en virkelig hændelse. Stedet er Arizona, ude på landet. Her sidder to ensomme, efterladte, unge mennesker. Moderen har begået selvmord, og de har kun hinanden og radioen som kontakt til omverdenen. De hører, at bagagesikkerheden er blevet sparet væk i den nærliggende lufthavn, og så begynder de at stjæle kufferter. Ikke så meget for at berige sig med andres tøj, men via tøjet får de nye identiteter og kan krybe ind i andre personligheder.
Bedst går det, da der også er efterladt en dagbog: En politikers kone er godt træt af manden. Og så går det ellers løs for søskendeparret.
Det er alvor og mere end det, som de fire skuespillere klarer fint, og de får alle skabt nogle differentierede personer. Ikke mindst Irmelin Kvindesdal Rode har fat om nuancerne i den unge pige, der bliver grebet af politikerkvindens skæbne.
Sværere er det med teksten. Den synes højttravende nogle steder og ind imellem helt plat og hverdagsagtig, anno 2017. Der bliver flere gange sagt 2017, Arizona, men ikke et ord om den flamboyante, nye præsident. Og det er fornuftigt.
Fønix. Teater Kant. Modelfoto. Ikke fra forestillingen. 2018.
Instruktionen, også ved Peter Mejndor, er faktisk interessant og velfungerende. Han får i det naturalistisk indrettede træhus etableret radiospeakeren som en levende størrelse, der kigger ind gennem vinduet til søskendeparrets træhytte og bliver dermed en del af deres bevidsthed. En god måde at klare fortællerrollen på. Samtidigt giver det flotte billeder. Men instruktionen holder også skuespillerne lidt for fast i en traditionel spillestil med mærkelige detaljer. Slip skuespillerne løs eller stram grebet endnu mere og forlad naturalismen!
Teater Kant har masser på hjerte og talent oveni. Men de bør nok alliere sig med et par ekstra personer, så der næste gang kommer mere distance til teksten.
Men ellers er det beundringsværdigt, at de fortsætter uden at have fat i de mange tilskudspuljer, som vitterlig findes til dansk teater, hvis man altså er god til det med Excel. For drejer det sig om kontakt til de offentlige midler er det ikke altid teatertalentet, der tæller. Regneark-drenge er i høj kurs, for de taler Kulturministeriets sprog.
På med vanten, Teater Kant!
Medvirkende: Irmelin Rode, Jan Ulrich Nielsen, Vincent Rygaard og David Trappaud Rønne.
Fønix er skrevet og instrueret af Peter Mejndor, som også er stifter af Teater Kant.