Kulturkupeen

Fogg’s off. Crazy Christmas 2018. Tivoli.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Fogg’s Off. ( Jorden rundt i 80 dage.)

Årets Crazy Christmas Cabaret  er som et ritual, der skal gennemleves. En andagt i det vilde hjørne eller et besøg hos kulten.

Crazy Christmas Cabaret er for de indviede, og sådan har det været lige siden 1982, hvor det hele startede nede i Caféteatrets kælder.

Dirty jokes

Direktøren for det hele og chefen, skribenten, instruktøren og tidligere hovedaktør er den formidable Vivienne MCKee. Hun kan noget med ord, musik og sang – og så er der altid så mange underforståede dirty jokes med, at mit begrænsede vokabularium på engelsk melder pas. Jeg forstår faktisk ikke alt. Alligevel elsker jeg Crazy Christmas Cabaret og er spændt som et barn før hver ny premiere.

Gensyn i år

I år blev det så til en bearbejdet genopsætning af den gamle ”Jorden rundt i 80 dage” fra 2007 med titlen ”Fogg’s off”.  Hvor meget der er lavet om i de forgangne 11 år, ved jeg ikke, men ikke mindst i anden halvdel var det mere end sjovt med Trump-figuren fra sidste år –  og en allestedsnærværende Putin. Trump klædt ud som en sydstatsmand med et alt for stort slips og ditto mave. Så blomstrer det skøre engelske show på bedste vis.

 

 

Christmas Cabaret. 2018. Pressebillede.

The Virgin

Hver aften, lige i begyndelsen af showet, udnævnes en Virgin, dvs. en person, der ikke har været med før. Og vé den stakkel, som regel en yngre mand, der kommer op på scenen og skal danse lidt med – mens publikum skriger af grin. Ak ak.

Ritualer

Der er masser af tilbagevendende små ritualer, bl.a. inkorporerede popsange med nye tekster. Ensemblet er med år efter år og er alle dygtige sangere. Også denne gang er der faktisk for få sange, og dem, der er, måtte gerne have været længere. Det er nemlig det musikalske, som løfte teaterlegen derhen, hvor Crazy Christmas Cabaret lever og bliver helt sin egen.

“Fogg’s Off!” – årets udgave af Crazy Christmas Cabaret i Tivoli. Pressebillede.

Kostumerne

Scenografi og kostumer har Kirsten Brink stået for i årevis. Ikke mindst til den store Andrew Jeffers er der vanvittige damekjoler i XXl,  som altid tager pusten fra publikum. Også i år,  hvor han skal agere fransk stuepige med Eiffeltårn som lille visithat.  De yngre damer har smukke, historiske kjoler på, med pikante detaljer. For showet skal være vovet, selv om publikum jo er en blandet skare af unge og gamle, der ikke nødvendigvis har været til julefrokost inden.

 

Den engelske stil

I de første år havde jeg svært ved at forstå den kontakt, der skal være til publikum i salen. Men uden et godt publikum – ikke nogen stemning. Derfor er et godt råd: været i humør og tag gerne nogle muntre ledsagere med, så vil det hele være endnu sjovere.

ps. Jeg så forestillingen, af praktiske grunde, dagen før premieren. Stemningen var ok, men ikke vild, men jeg har ladet mig fortælle, at ved premieren gik det grassat. Og det kan jo være sjovt.

www.londontoast.dk