Kommentar af Ulla Strømberg.
Folkemødet på Bornholm, 2023.
Trøst til alle, der ikke er på Bornholm i disse dage.
Vi skal hverken fortvivle eller være flove over, at vi ikke mere har råd til at deltage i Folkemødet på Bornholm, som finder sted fra i dag og til og med lørdag.
Socialdemokratiet har netop meldt ud, at de ikke længere holder til i Brandstationen mellem Allinge og Sandvig, for huslejen for fire dage var i år steget til 300.000,- . Folkemødet har siden meddelt, at et privat vinfirma har lejet sig ind på Brandstationen!
Samtidigt er det blevet sværere for de forskellige politiske partier at skaffe logi til politikerne osv. osv.
Dvs. det direkte møde imellem politikere og folket synes at smuldre. Andre med repræsentationskontoen i orden har overtaget folkemødet, og dette er ikke mindst konsulenthuse, interesseorganisationer, herunder fagforbund, private firmaer, de store dagblade, diverse andre medier samt journalister af enhver slags.
Indtil i år, 2023, har det været meget få kritiske røster om Folkemødet, der oprindelig blev ”opfundet” efter svensk forbillede af venstrepolitikeren Bertel Haarder. Den smukke tanke var: Et demokratisk og afslappet mødested for almindelige mennesker og politikere.
Jeg har været der nogle gange, men nu er det slut. Folkemødet har meget lidt at gøre med demokrati, for det synes nu at have udviklet sig til alle tiders indkomstmulighed for tv-journalister som ordstyrere og først som sidst et møde mellem politikere og journalister og måske organisationsfolk. Vi andre er ren staffage, og den demokratiske dialog og ikke mindst resultaterne derefter kan man skyde en hvid pind efter.
Men da medierne faktisk spiller hovedrollen, fordi de skal dokumentere politikernes tilstedeværelse, er det klart, at der ikke findes megen offentlig analyse eller kritik af folkemødet.
Adskillige steder i Allinge og omegn kan man slet ikke komme ind under Folkemødet, for det er ”private parties” for indbudte. Mest grotesk var det ved det sommermøde, hvor partiet Liberal Alliance med Anders Samuelsen i spidsen havde lejet en stor, flot båd, som lå i Allinge havn. Båden og et kæmpe banner indbød til, at man hoppede ombord, men muskelsvære udsmidere stod ved rælingen for at sikre, at kun folk med invitation fik adgang!
Så meget for Folkemødet og demokratiet.
De mange deltagende politiske partier, organisationer, firmaer og medier må bruge formuer på at deltage i ”folkemødet”. Gad vide om nogen efterfølgende laver cost/benefit analyser. Og i øvrigt lever vi i en tid, hvor ikke mindst de store trykte medier fyrer deres journalister, mens der stadig bruges mange økonomiske midler på Folkemødet. Demokrati? Nej, det er Folkemødet i hvert fald ikke.
Ps. Da Folkemødet for første gang løb af stablen i 2011, var Bornholms økonomi og selvrespekt ringe. Siden har Folkemødet hypet øen, men det har været svært at aflæse på både serviceniveau og hotelstandard på øen, selv om det årlige boost burde sætte sig mærkbare spor.