Kommenteret af Ulla Strømberg
Gauguin, mennesket, monsteret og myten. Ny bog.
Smuk, polemisk bog om Paul Gauguin af den tidligere direktør på Glyptoteket, Flemming Friborg.
Med et stort, flerårigt forskningsstipendium i ryggen har Flemming Friborg i de seneste tre år dykket ned i en kunstner, som ellers er godt gennemlyst og, turde man sige, gennemtygget: Paul Gauguin (1848-1903). Med adskillige værker i Glyptotekets samling og ligeledes en række stærke værker i Ordrupgaards samling har mange, også danske, kunsthistorikere igennem årene beskæftiget sig med den farverige, franske kunstner.
Bogens forside med selvportræt af Paul Gauguin. Gauguin, mesteren, monsteret og myten. 2021.
Paul Gauguin var i en kortere periode gift og levede sammen med en dansk kvinde, Mette Gad, som han fik børn med. Også det har understøttet den danske interesse for kunstneren. Siden drog han ud til næsten ukendt land, Fransk Polynesien og fandt der inspirationen til de motiver, som har fået næsten ikonagtig status, men som i dag gør ham mere aktuel end nogen sinde, på godt og ondt.
Det er ikke mindst denne mørke side af kunstneren, som Friborg interesserer sig for: Den hvide mands overherredømme. Men for at nå derhen går Friborg hele Gauguins udvikling igennem og påviser den ene ”fiasko” eller manglende succes efter den anden. I allersidste kapitel opremses ganske interessant den videre færd fra Gauguins død i 1903 til en officiel anerkendelse i Frankrig efter flere årtiers næsten tavshed og frem til den aktuelle situation, hvor Gauguins værker rangerer på verdenslisten- både i omdømme og i prisfastsættelse. I øvrigt ligger det jo ekstremt i tiden lige nu at drage gamle kunstnere frem og tviste opfattelsen af dem.
Det gjorde bl.a. Glyptoteket for mindre end to år siden ved at vise værker af Gauguin. Men museet turde ikke lade dem stå alene og supplerede med fortolkninger af lokale sydøstasiatiske, nutidige billedkunstneres fortolkninger. Det siger meget om den tid, vi lever i. og gav medførte overraskende ringe værker på det gamle museum. Lidt på linje blev en udstilling med katalog på Statens Museum for Kunst, hvor Emil Nolde og Kirschners kredsen om eksotiske motiver blev gennemanalyseret i et ganske kritisk perspektiv. Men kunstnerisk set var værkerne her formidable og ikke suppleret med nutidige kunstneres fortolkninger.
Ved næsten kun at dykke ned i de negative sider hos Paul Gauguin bliver denne nye bog af Flemming Friborg næsten alt for moderne og favner helt i tidsånden både #Metoo og den i dag centrale diskussion om køn og etnicitet og evige magtstrukturer.
Paul Gauguin: Hvad? Er du jaloux? 1892. Puskin Museet, Moskva. Afbildning fra bogen, s. 239. Udsnit.
Bogen er fermt skrevet ved at jonglere med alle de nymodens begreber, som tilsyneladende er så nødvendige for at forklare en kunstners værker og tillige hans placering i den store kunsthistorie: Der er ”fortællinger”, ”platforme”, ”begyndelser” og oveni beskrivelser, der går lange rundture før pointerne nås. Dermed sagt på en pæn måde, at Flemming Friborgs skarpe blik på Gauguins ikke mindst menneskelige svagheder skrives med en god portion distance. Som der står tidligt i teksten: ”Der er ingen tvivl om, at Paul Gauguin var et ualmindeligt dumt svin.” (…) ”Betegnelsen monster passer afgjort, men spørgsmålet er ikke, om det er for meget at kalde ham sådan. Spørgsmålet er, om det er nok”.
Et langt liv i kunstens verden som formidler har dog lært mig, at det faktisk er et dårligt udgangspunkt at være negativ og kritisk over for analyseobjektet – uanset om det er en kunstner eller måske en problemstilling, der skal analyseres og dissekeres. Alt går bedre, hvis der er en varm fascination som udgangspunkt, hvor så analysen lidt efter lidt kan drejes, så den trods alt bliver sandfærdig. Her har Friborg valgt den hårde vej. Der forspildes aldrig en mulighed for at udstille personen/kunstneren i et meget negativt lys – uanset om det drejer sig om hans sene debut som kunstner, at de ”kendte” i datidens Paris prøvede at undgå ham – eller Gauguins personlige overvejelser i forbindelse med de mange valg igennem livet, han foretog sig.
Paul Gauguin: Portræt af en ung Pige. 1896. Ordrupgaard. Afbildning i bogen, s. 249. Udsnit.
Flemming Friborg ved meget om kunstneren og hans tid, men det bliver først som sidst til en barsk historie om kunstneren bag nogle billeder, hvor billedernes umiddelbare fascinationsgrad samtidig næsten mistænkeliggøres.
Men det er et flot bogværk, udgivet af Strandberg Publishing og layoutet af Mikael Jensen.
Paul Gauguin, mesteren, monsteret og myten af Flemming Friborg.
Udkommet d.10.12.2021.
www.strandbergpublishing.dk