Menu Luk

∗ ∗ ∗ ∗ ∗ ∗

6 stjerner og endnu flere til Ghita Nørbys lange liv på scenen.

Kommentar af Ulla Strømberg

Imponerende er det – og mere end det, at Ghita Nørby kan fejre 60 års skuespillerjubilæum. Der er ikke andet at gøre end at bukke ærbødigt og takke for al den kraft og styrke, som hun har lagt ned i de uendelig mange roller – det være sig på teatret, på lærredet og i TV.

For Ghita Nørby har været overalt, og ligegyldig hvor, har det været fascinerende at få lov at opleve og forstå de figurer og skæbner, som hun har portrætteret med sit store talent, bestående af både suveræn teknik, varm indføling og ren natur. For det har altid været ægte, hvis man kan tale om ægte følelser, når det drejer sig om teater.

Ghita Nørby som Sarah Bernhardt på Folketeatret. Foto: Thomas Petri.

Det er godt, at Folketeatret fejrer Ghita Nørby. For 10 år siden var det Betty Nansen Teatret, der stod for 50 års-fejringen. Også det var fint, men selvfølgelig må det undre, hvor nationalscenen, Det Kongelige Teater er henne i denne sammenhæng. Men Det Kongelige Teater har ikke altid været flink til at give de modne skuespillerinder lov til at folde sig ud. Godt, der ikke er monopol længere.

Ghita Nørby spiller Sarah Bernhardt – i stykket ” Sarah”, Det gjorde hun også for få år siden, sammen med Preben Kristensen, der er er med igen.   I de forgange år er begge skuespillere ikke blevet ringere, tværtimod, for det, som både Ghita Nørby og Preben Kristensen præsterer her, er smukt og lydefrit. Men det gør ikke stykket bedre. For godt har det aldrig været. Skrevet af amerikaneren John Murrell i slutningen af halvfjerdserne og i mangel af bedre spillet mange steder. Men teksten når slet ikke ned i de lag, som en skuespillerinde af Sarah Bernhardts kaliber har været i rent intellektuelt og følelsesmæssigt.

Det samme kunne siges om Ghita Nørby. Men da hun er så god en skuespiller – klarer hun det hele og løfter teksten med stemmen, der kan gå fra det rene lyse, kvidrende leje – til det alvorlige og dybe. Men i andre roller er det kommet mere til udtryk og har gjort os klogere på livet, bl,a. i ” Fra Regnormenes Liv”, hvor Ghita spillede Johanne Luise Heiberg, den store danske skuespillerinde. Der var alle nuancer med – fordi teksten var så eminent skruet sammen af P.O. Enquist. Slutreplikken – som handlede om livet og om kunsten – fik hos Ghita uendelig mange betydninger: Om den lille Johanne Luise, proletarbarnet, der sad på trappestenen og rensede og vaskede regnormene, så de blev helt rene!

( Ghita Nørby som Fru Heiberg i ” Fra Regnormenes Liv” – Tegning Erik Werner.)

Det levende møde med Ghita – fås de næste uger på Folketeatret. Gå ikke glip af det, se bort fra teksten og glæd dig over det smukke samspil – og Ghitas nærvær.

Men ærgerligt, at der ikke var en forfatter eller dramatiker, der havde skrevet en begavet tekst til lejligheden – og tænk hvis det havde været over fru Heiberg – eller Karen Blixen, som Ghita Nørby har fortolket ved oplæsninger.

For Ghita Nørby kan det meste på en scene – eller alt, og hendes stemme og udstråling er evig ung. Hvilken gave.  Ps. Folketeatret har i det store program en række hyldestartikler til Ghita Nørby- primært skrevet af skuespillerkolleger

“Sarah”.

Tekst: John Murrell

Instruktion: Kasper Wilton

Medv.; Ghita Nørby og Preben Kristensen.

www.folketeatret.dk