∗ ∗ ∗ ∗ ∗

5 stjerner til bogen.

3 stjerner til udstillingen.

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Glyptotekets arkitektur – Ny stor bog – og lille udstilling.

På den lille udstilling oppe under taget på Henning Larsens indre bygning på Glyptoteket formidles hele museets interessante bygningshistorie.

Heldigvis udkommer samtidigt med udstillingsåbningen en stor, velillustreret og flot bog med artikler af en række fagfolk. Det er den omvendte verden. Normalt blæses man omkuld af en udstilling, der suppleres med en bog eller katalog, men her er det bogen, som samler respekt. 

Med den store, velillustrerede, nye bog: ”Glyptotekets arkitektur” foreligger endnu en publikation, der fremtidssikrer og cementerer i offentligheden Carlsberg-konglomeratets diverse kulturelle aktiviteter og engagementer. For i de seneste år er udkommet bøger om Den gamle villa på Carlsberg: ”Viljen, viden og værdier”, Ny Carlsberg Fondets  engagement i offentlige udsmykninger: ”Hvor folk færdes” og monografien om Helge Jacobsen: ”Samleren i skyggen”, for bare at nævne nogle titler fra de allerseneste år.

 

Imponerende bogudgivelser

Det er store, flotte bogudgivelser, som er støttet af Ny Carlsberg Fondet samt senest har en række af de lignende guldrandede danske kulturfonde som Augustinus, Louis Hansen etc. også spyttet i kassen.

Det er fint nok, men på trods af, at de fleste af artiklerne i bøgerne er ”fagfællebedømte”, bliver det hver gang en form for helgenkåring af de aktiviteter, som er affødt af det store forbrug af øl og sodavand, som den moderne verden nu engang har.

Når det er sagt, er alle bøgerne nyttig læsning. Denne gang får læseren styr på de forskellige arkitekter, som har været med til at forme det store, næsten uoverskuelige museum og den fascinerende bygningsmastodont, beliggende på H.C. Andersens Boulevard og ned ad Tietgensgade.

 

Udstillingen

Udstillingen oppe under taget følger til dels bogens kapitler, men gør det lidt anæmisk. Eller det er måske i overensstemmelse med en moderne ophængningspraksis med hvide plader, og meget sort, brunt og hvidt. Men da udstillingen jo handler om de store linjer og fantastiske detaljer i hele bygningskomplekset, kunne man sagtens udover den lille udstilling, som i flere rum mest af alt ligner en pæn plancheudstilling, have fremhævet spændende ”indkig” rundt omkring – eller måske ligefrem skabt en ”skattejagt”, hvor museumsgæsterne skulle besøge hele museet ud fra mere arkitektoniske oplevelser. Men sådan er det ikke blevet – endnu(?). Udstillingen åbnede samme dag, jeg besøgte den.

Museets arkitekturhistorie er dog spændende og det er godt at blive gjort klogere via plancher og bog.

 

De tre hovedarkitekter: Dahlerup, Kampmann og Larsen

Tre arkitekter er hovedansvarlige for Glyptotekets arkitektur. Som udgangspunkt var det Vilhelm Dahlerup, som fik opgaven og leverede, efter flere års diskussioner med Carl Jacobsen, en smuk og harmonisk udstillingsbygning, indviet i 1896.

Baggrunden for museet er interessant. I 1882 åbnede på Carlsberg et ”Glyptotek” for offentligheden med skulpturer fra antikken. Da Christiansborg Slot brændte i 1884, og en stor del af dansk skulptur og andre kunstværker gik til grunde, ønskede Carl Jacobsen af gøre noget for den danske nation og tilbød at giver kunstværker og betale halvdelen af byggeudgifterne, hvis stat og hovedstad stillede en byggegrund til rådighed og betalte den anden halvdel af et museumsbyggeri.

Dahlerups bygning

Arkitekturhistorikeren Kasper Lægrings artikel om Dahlerups værk er tør og detaljerig i et omfang, så man indimellem mister overblikket ved læsningen. Det er synd, for den uendelige mængde af detaljer og pointer, som er nedlagt i både rumudformningen og dekorationerne er vigtige.  Heller ikke funktionsdueligheden kommer Lægring ind på.

Dahlerup  var en kendte arkitekt, der allerede i 1874 havde stået for det Kongelige Teater og samme år også for det ret kuriøse Pantomimeteatret i Tivoli. Han giver det klassiske en ordentlig mixture ved skabelsen af Glyptoteket med front mod dagens H.C. Andersens Boulevard. Den nuværende vinterhave, som i dag  er museets “hjerte”, var med fra starten på tegningerne, men af økonomiske grunde blev den dog først færdiggjort så sent som i 1906.  Men inden da har der allerede været pladsproblemer på grund af nye kunstdonationer fra Carl og Ottilia Jacobsen. Der skal derfor tilbygges, og denne gang kræver kommunen en konkurrence, hvor Hack Kampmann vinder.

 

Kampmanns udvidelse

Kampmann var en arkitekt, der spændte vidt lige fra de mange offentlige stations- og retsbygninger i danske provinsbyer over Aarhus Teater til Politigården i København. Hans vinderprojekt blev indviet i samme ombæring som Dahlerups vinterhave.

En markant forskel ses på Dahlerups første bygning i historicistisk stil og anden fase med Kampmanns sidefløje og festsal, som er mere pompøse. Men årtiernes visuelle ”træthed” har måske udvisket de tidsmæssige divergenser. For i dag tænker de færreste nok på, hvor forskellige, de to arkitekter egentlig var.

Sidenhen har flere af Danmarks mest velrenommerede arkitekter været med til at holde rummene opdaterede og egnede til de krav, som stilles til moderne udstillingsvirksomhed inden for både klassisk skulptur og nyere dansk som fransk kunst.

 

Henning Larsens indre bygning

Efter en indbudt arkitektkonkurrence i 1992 vinder Henning Larsen, og i 1996 kan den interessante, minimalistiske indre bygning, placeret i en aflukket gård, indvies.  Henning Larsens ret lavloftede rum uden vinduer var tiltænkt den fine, franske malerisamling, men i de senere år er bygningen udelukkende anvendt til særudstillinger.

Det mest markante ved Henning Larsen-bygning, der faktisk på alle måder afviger fra Hennings Larsens Opera på Holmen, er en ualmindelig smuk trappe, der midtvejs har en nyere mumieskulptur af Christian Lemmerz, doneret til museet af Henning Larsen.

Selve bygningen er lidt kompliceret for almindelige besøgende. Der er forholdsvis lavt til loftet, og man føler sig nemt lukket inde, uanset hvor god kunsten er. Men sådanne funderinger har jeg slet ikke fundet i den 344 sider store bog. I øvrigt er der på udstillingen, men ikke i bogen, nogle ret poetiske skitser af Henning Larsen, der viser, at Henning Larsen tilsyneladende drømte om træer i trappeformationen.

 

 

 

 

Storbyen opstår

Et meget velskrevet kapitel er Jakob Ingemann Parbys: ”Metropolens fuldendelse”. Med fascinerende gamle fotos får Parby effektivt skitseret den omkringliggende bys vokseværk i perioden fra 1850 og op til indvielsen af Glyptoteket i 1896.  Voldene faldt, en ny arkitektstand skulle erobre magten, Københavns Kommune bestemte en hel del, og byen forvandlede sig og tog konkurrencen op med andre europæiske storbyer.

Ikke mindst to fotografier er fascinerende. Her ses hovedstadens lynudvikling i løbet af 11 år. På det første foto ses et opfyldt, tidligere havnebassin og et ensomt liggende Glyptoteket fra 1896, der lå på en grund tæt på det sumpede område med Tivoli som nabo. Det var i øvrigt et sted, som Carl Jakobsen oprindelig var lidt misfornøjet med at have fået tildelt. Det første luftfotografi er taget fra Rådhustårnet i 1898.

På foto nr. to  fra 1909 (Der var rejsegilde på Rådhuset i 1898 – og indvielse i 1909) ses en storby. På de 11 år blev der uden om museet bl.a. bygget Det Kongelige musikkonservatorium, Videnskabernes Selskab og lidt bort i horisonten: Islands Brygges statelige beboelsesejendomme. En smuk storby voksede frem. Utroligt hvad man evnede dengang på 11 år. Jeg kan ikke lade være med at tænke på dansk sygehus- og universitetsbyggeri i dag, 120 år efter, hvor der ikke er andet end fejl, fejl, fejl og triste facader.

Tiden omkring 1900 var utrolig med både håb og vilde drømme om fremtidens muligheder.

Dadelfrit fotomateriale i bogen

Med fotografen Anders Sune Bergs mange nyoptagelser er bogen rigt illustreret. Fotografierne er store og slet ikke karrige med sollys. Nogle fotos er nærmest dårende, ikke mindst de mange detailoptagelser, hvor små finesser forstørres op som eksempelvis mosaikgulvene eller en facadedekoration. Det fotografiske i bogen er blevet et meget vellykket supplement hele vejen igennem og efterlader læseren med en meget positiv oplevelse. Samtidig har bogen på moderne vis flere afsnit, inklusive de første mange sider, der kun rummer fotos uden billedtekster. Det er fint, men lidt tendentiøst. Det går dog an, og når artiklerne illustreres, er fototeksterne i orden. De fine fotos bruges dog meget lidt i udstillingen. Det kan undre.

For de mere teknisk interesserede er der større artikler om henholdsvis gulvmosaikarbejdet og farvekonserveringen. Igen er billedmaterialet nærmest overdådigt og lokker læseren til at forstå også de faglige termer.

Et kunstnerisk supplement

Det er blevet moderne at lade forskellige kunstnere supplere med både personlige erfaringer og kunsthistoriske som arkitekturhistoriske iagttagelser i bøger og på udstillinger. Flere er her blevet indbudt og beskriver meget personlige, ikke lige interessante, oplevelser. Her adskiller maleren Jesper Christiansen sig positivt ved at fortælle om den ”berømte” tegneskole, som har eksisteret i mange år.  Unge mennesker, som søgte ind på Akademiet, kunne lære grundlæggende færdigheder.  Og for Jesper Christiansen var mandagene uden publikummer de bedste. Ved ikke, om skolen endnu findes!

 

Fagfællebedømmelserne er næsten altid en hemsko

Bogen stikker lidt i alle retninger. Det gør ikke noget, men der opstår altid et sammenstød, når der har været ”fagfællebedømmelse” inde over. Man skal som bl.a. Parbo være en ferm skribent for at klare den hurdle.

Bogværket er sat i gang af den nuværende direktør: Gertrud Hvidberg-Hansen, som har en udmærket introduktion til det museum, som i dag modtager over 500.000 besøgende om året.

Bogen har gode noter, indeks og en nyttig tidstavle.

  Glyptotekets arkitektur

  Af Jannie Rosenberg Bendsen og Anna Manly (red.), Gertrud Hvidberg-Hansen, Peter Thule Kristensen, Mogens A. Morgen, Birgitte Kleis, Martin Søberg, Kasper Lægring, Claus Grønne, Anne Jonstrup Simonsen, Kristina Lindholdt, Jakob Ingemann Parby, Vibeke Cristofoli, Ida Carnera, Jesper Christiansen, Eva Tind, Sophia Kalkau og Sif Itona Westerberg

  Udgivet: 17. maj 2023 af Glyptoteket og  Strandberg Publishing.

Udstillingen fortsætter til november 2023.

www.glyptoteket.dk

www.strandbergpublishing.dk

Henvisning til anmeldelser på kulturkupeen.dk af de omtalte bøger om Ny Carlsberg og Carlsberg.

https://www.kulturkupeen.dk/viljen-viden-og-vaerdier-ny-bog-om-j-c-jacobsens-villa-paa-carlsberg/

https://www.kulturkupeen.dk/hvor-folk-faerdes-ny-bog-om-offentlige-udsmykninger-ny-carlsbergfondet/

https://www.kulturkupeen.dk/samleren-i-skyggen-glyptoteket/