Menu Luk

Anbefaling af Ulla Strømberg.

Gratis Glæder 2.

Kirkekoncerter og andre koncerter i hovedstaden!

Foto: US.

I Søndags var jeg til orgelkoncert i Vor Frelsers Kirke på Christianshavn. Sammen med ca. 250 andre nød jeg det brusende orgel, som organist Jens E. Christensen spillede på. Det var en særlig eftermiddag, da koncerten også markerede Jens E. Christensens 30. års jubilæum.

 

 

Orgelet i Vor Frelser Kirke. Foto: US.

Værkerne var udvalgt, så de viste det bredeste spektrum inden for orgelmusik – hvor Johann Sebastian Bachs Toccata og Fuga i D-mol overgik alt i kraft, styrke og værdighed.Klogt nok var programmet tilrettelagt så der tillige var 1600-tals toner og både en toccata af Per Nørgaard og musik af Sven Erik Werner.

Orgelet er det såkaldte elefantorgel, fordi der ganske symbolsk er to elefanter i stuk, som er placeret under orgelet. Men de bærer dog næppe noget. Orglet er i øvrigt fra 1696-98, skabt af brødrene Botzen og bekostet af Christian 5, ligesom kirken,  der først stod færdig på dette tidspunkt. I midten af 1700-tallet kom det raffinerede tårn og spir til.

 

Vor frelser Kirke indgår i et samarbejde under titlen ”Citykirkerne”. En stor brochure fortæller om kirkernes aktiviteter. Der er skiftende gratis koncerter i weekenderne og specielt Kastelskirken har en koncertserie hver søndag i februar – kl. 14 – og naturligvis gratis.

Se den samlede brochure her:

https://www.helligaandskirken.dk/fileadmin/group/747/Citykirkeblad/Citykirkefolder-pdf_til_web_2018.4_dec-feb.pdf

”Onsdagskoncerterne”, lader elever fra Musikkonservatoriet spille rundt i Storkøbenhavn på interessante steder som museer, kirker og teatre. Der spilles  hver onsdag kl.17 i hele foråret, og alle koncerter er gratis.  Onsdagskoncerterne ledes nu af operasanger Poul Elming.

https://www.dkdm.dk/Det-sker/Koncerter/Onsdagskoncerter

Derudover er der jo koncerter på Musikkonservatoriet i det gamle radiohus’ smukke koncertsal. Mange af koncerterne er gratis:

https://www.dkdm.dk/Det-sker/Kalender

Af sted, af sted.