Kulturkupeen

Greven af Luxembourg – en pastiche efter Lehár på Den Jyske Opera.

∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg – forestilling på Gl. Scene, d. 21. 3. 2022.

 

Greven af Luxembourg – en pastiche efter Lehár på Den Jyske Opera.

Den Jyske Opera er noget ganske unikt i det danske teaterlandskab. Og i år, 2022, kan den turnerende opera fejre 75 års levetid. Det bliver gjort med en ganske problematisk forestilling, en såkaldt pastiche over Lehárs ret ukendte ”Greven af Luxembourg”.

Greven af Luxembourg. den Jyske Opera. 2022. Foto: Anders Bach.

Det kræver nogle historiske ord med på vejen.

Tre herrer: Holger Boland, Gerhard Schepelern og Gustav Albeck grundlægger Den Jyske Opera i 1947 uden fast spillested med opførelser af opera forskellige steder i Aarhus.  Operaen har flere missioner. Danske sangere skal have flere muligheder end kun Det Kongelige Teater. Danske operaer skal have mulighed for at blive opført, og danske eller skandinaviske førsteopførelser af kendte værker er også en del af tanken.

Fra 1976 bliver operaen turnerende og begynder at samarbejde med landsdelsorkestrene. Der opføres nu mindst en opera og en operette om året. I 1982 indvies musikhuset i Aarhus, og det bliver Operaens faste spillested.

Af de forskellige operachefer er det ikke mindst Francesco Christofoli (chef fra 1972-1996), der må huskes, bl.a. for den store og vellykkede satsning med Wagners ”Ringen” i både 1980-erne og igen i 1990-erne – vel at mærke i høj grad med fremragende danske sangere.

I 2013 ansættes for første gang en udenlandsk operachef, Annilese Miskimmon. Hun efterfølges fire år efter,  i 2017,  af den tyske instruktør Philipp Kochheim, som stadig er operachef.

Når jeg remser alt dette op, er det fordi, Den Jyske Operas jubilæumsforestilling: ”Greven af Luxembourg” rejser en lang række spørgsmål, som jeg har svært ved at svare på.

Greven af Luxembourg. den Jyske Opera. 2022. Foto: Anders Bach.

Men ved at se på historien bag Den Jyske Opera, er der måske nogle brikker, der falder på plads og kan forklare, hvorfor ”Greven af Luxembourg” ikke kun er blevet en dårlig forestilling, det er også et ekstremt dårligt valg til jubilæumsfejringen.

Man skal faktisk være ret tonedøv for at sætte en ukendt, uspillet Lehár-operette fra 1909 med en irriterende køn- og klassebeskrivelse op med tysk instruktør, tysk dirigent og tysk scenograf. For Den Jyske Operas legitimitet har været at skabe udfoldelsesmuligheder for danske kunstnere på alle hylder – uden for København – sangere, instruktører, scenografer, komponister etc.

Det er også tonedøvt at skrive en ekstra tekst uden om Lehár og lade korsangerne sige replikker – der ikke kan høres og forstås – uden overtekster. Dermed bliver de første 40 minutter en ørkenvandring, som ikke bidrager til noget.  Det eneste positive i begyndelsen er scenografens smukke spøgelsesagtige kostumer, men Pirandellos ”6 personer søger en forfatter” spøgte ret akavet, var det tilsigtet?  Ekstrem forvirring på tilskuerpladserne, og min musikkyndige ledsager gik i protest i pausen.

Det fører mig videre til spørgsmålet: Hvem ejer Den Jyske Opera?   Tilsyneladende den nydelige operachef, som mindst tre steder i årskataloget er stort afbildet. Eller er det den nuværende bestyrelsesformand, Leif Lønsmann, tidl. DR? Eller er det Staten, som giver næsten 40 mill. Kroner i årligt tilskud og står for mindst 80 % af den samlede balance?

Greven af Luxembourg. den Jyske Opera. 2022. Foto: Anders Bach.

Forestillingen ”Greven af Luxembourg” havde urpremiere i Wien i 1909 og er pjank og pjat og tillige sexistisk, da kvinder sælger sig selv for at komme op ad i hierarkiet. Kun social status tæller her i tiden op mod Første Verdenskrig. Handlingen er håbløs. Et proformaægteskab  med en fattig greve skal sikre, at den ikke-adelige, men  smukke sangerinde Angéle,  siden kan gifte sig med den evigt forlibte, klamme fyrste!

Musikken er et kapitel for sig. Meget er blandet sammen, pludselig lidt Puccini, men er det Kochheims  idé, eller er det, hvad den muntre og legesyge Lehár oprindeligt  har foreslået?

Sangerne og koret kæmper i bogstavelig forstand på scenen (og i salen), men kan næppe klandres. Og når det er operachefen selv, der instruerer, hvem kan man så klage til, når et prøveforløb går skævt? Copenhagen Phil, (engang med dansk navn),  synes også at kæmpe med pauser og styrke m.m.

Hvis jeg sad i Den Jyske Operas bestyrelse, ville jeg hurtigst muligt tage en mus-samtale med operachefen og hans kumpaner og finde ud af, hvorfor de netop har valgt at folde sig ud i Aarhus og omegn.

 

Ekstra: Jeg er blevet gjort opmærksom på, at det netop var “Greven af Luxembourg” som var på repertoiret, da Den Jyske Opera i 1997 med Bellincampi som dirigent fejrede 50 års jubilæet – i Odense d.14.3. 1997 – og sikket også andre steder i DK. Det forklarer lidt, men ikke, hvorfor  forestillingen ikke gik i hak nu i 2022.

 

Dirigent: Christopher Lichtenstein
Iscenesættelse: Philipp Kochheim
Scenografi og kostumedesign: Barbara Bloch
Lysdesign: Anders Poll

Turné til og med d. 30. 4. 2022.

www.denjyskeopera.dk

3 tanker om “Greven af Luxembourg – en pastiche efter Lehár på Den Jyske Opera.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.