∗∗∗∗
Brutal og visuel flot film.
Man forlader ikke just biografen i højt humør, når man har set Guldkysten. Slavedramaer er aldrig opløftende, men Guldkysten er lige godt særlig hård kost. Filmen er inspireret af et af de mørkeste kapitler i Danmarks historie. Den foregår i 1836-37 på Guldkysten i Guinea i Vestafrika, hvor Danmark havde territoriale interesser og handelsforter.
Den unge botaniker Wulf (Jacob Oftebro) fra Randers bliver af den danske konge sendt til Guldkysten for at inspicere en kaffeplantage. Han efterlader sin forlovede i Jylland og lover at være tilbage om et år. Slaveriet er for længst ophørt, men da han ankommer viser det sig, at tingene ikke hænger sammen som forventet.
Foto: SF film
Wulf er en idealist, der vil menneskers bedste. Han undrer sig over de hvides hårde behandling af de sorte, når slavehandel har været forbudt i mange år. En nat opdager han ved et tilfælde et slaveskib blive lastet, med sorte mennesker i lænker. Da han fortæller det til guvernøren(Morten Holst) og hans håndlangere Dall( Anders Heinrichen) og Herbst( Adam Rohweder) påstår de, at han taler i febervildelse. Wulf er imidlertid fast besluttet på at opklare, hvem der står bag slavetransporten og få bragt en ende på disse uhyrligheder. Kun den danske missionær og skolelærer Caroline(Danica Curcic) tror ham. Hun opfordrer ham til at tage kampen op mod guvernøren.
Foto: SF Film
Periodedramaer kan være storslåede, eksotiske og dragende. Det er Guldkysten også. Fotografen Martin Munch leverer det ene flotte tableau efter det andet. Vi ser den fremmedartede og smukke natur fra botanikerens Wulfs POV. Flot. Flot. Der bruges både håndholdt og stationært kamera hvilket skaber en særlig stemning.
Den prisbelønnede og anerkendte 78 årige komponist Angelo Badalamenti har komponeret musikken til filmen. Han er inden for sit fag lidt af en koryfæ og har bl.a. stået bag musikken Til Davids Lynch’s Twin Peaks(1992), Blue Velvet(1986) og Mulholland Drive(2001). Der gøres ofte brug af elektronisk musik i filmen. Det er et interessant greb, der virker kontrapunktisk til en film, der foregår i 1837.
Det er instruktøren Daniel Denciks debut med spillefilm. Han er forfatter og har tidligere lavet dokumentarfilm bla. Moon Rider( 2012), om den unge Rasmus Quaade og hans kamp for at blive professionel cykelrytter. Han siger: Jeg tænker på filmen som 1836 på ecstacy. Det har været min hensigt at skabe et drømmende euforisk værk, der er på øjenhøjde med de unge i filmen. Det har været vigtigt at give denne periodefilm et tidsløst eviggyldigt indtryk. Det er i store træk også lykkedes for ham.
Det, der ikke er lykkedes så godt, er, at flere af karaktererne er stærkt karikerede. The bad guys Dall og Herbst, er så beregnende, onde og usympatiske, at de nærmest bliver kedsommelige. Det gælder til også den fordrukne guvernør.
Det, der trækker alle stikkene hjem, er filmens visuelle udtryk og vores hovedperson Wulf. Hans karakter bliver fremragende fortolket af den norskfødte Oftebro. Vi så ham for nylig i 1864, hvor han spillede en af hovedrollerne, Laust. Danica Curcic, der de sidste år har vundet flere priser for sin indsats på tv, film og teater, er som den religiøse altofrende men især dengang meget modige Caroline også bevægende.
Guldkysten er en rå, brutal og i bund og grund ubehagelig film, men temaet og filmens Hollywood agtige fejende flotte udtryk gør den værd at se. Er man til den genre, så gå endelig ind og se den.
Instruktør: Daniel Dencik
Premiere: 2. juli 2015