Menu Luk

Hamlet på Vendsyssel Teater.

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Fremragende unge skuespillere som Hamlet og Ofelia i Vendsyssel Teaters nye opsætning.

”Hamlet” er enhver ung instruktørs drøm og også enhver ung skuespillers drøm.  Derfor synes det helt naturligt, at Vendsyssel Teater vælger ”Hamlet”, når man nu er så heldig at have en splinterny teaterbygning fra januar 2017, der netop har modtaget en arkitekturpris.

Men ambitiøst er det, selv om den store teatersal på flere måde minder om shakespearetidens ”Theatre ind the round”.

”Hamlet” rummer det meste, så det er blot for instruktøren at vælge de rette skuespillere og en klog og nutidig indfaldsvinkel. Er det en samfundstragedie? Et eksistentielt drama? Et moderne sørgespil? En familiekrønike? Eller skal vi se nogle direkte paralleller til vor egen tid og situation eller, eller, …   Der skal vælges indfaldsvinkel, for Shakespeares tekst er meget lang og de oprindelige blankvers, nu i Niels Brunses forholdsvis mundrette oversættelse, kræver noget af skuespillerne. Der skal streges ud, det vigtige skal fremhæves, men først som sidst er skuespillerne fundamentet.

Hamlet. Vendsyssel Teater. Elliott Crosset Hove og Asta Kamma August. Foto: Tao Lytzen.

 

Hamlet og Ofelia – Elliott og Asta. Hele aftenen værd

Med Elliott Crosset Hove og Asta Kamma August har instruktøren Jacob Schjødt fået en drømmebesætning. Det er lang tid siden jeg sidst har set en ”Hamlet”, hvor de to hovedroller virkelig blev hovedroller. Elliott og Asta gør dramaet levende, bevægende og sørgeligt. På fremragende vis bruger han sin stemme, sin magre, kantede krop, sin mimik, der hele tiden vibrerer imellem latter og gråd. Elliott er også på formidabel vis i stand til at henvende sig til publikum, på få udvalgte steder, for derefter at gå tilbage til spillet.  Hos ham forenes Hamlets kloge indsigt med en tilbundsgående forvirring – synlig, mærkbar og forståelig. Det er mere individet end samfundet, der er ved at gå rabundus.  Asta formår ikke mindst i Ofelias vanvidsscene at skabe en fin figur, uden mange ord, da en hel del er skåret væk, men via et sigende kropssprog viser hun en kvinde med hurtige spring fra ren fornuft til sørgelig galskab.   Heldigvis har instruktøren lagt flere (stumme) scener ind, hvor de to unge forenes i kærtegn. Det er kærlighed. Hamlet og Ofelia er hele aftenen værd. Og min fornemmelse var også, at publikummet værdsatte netop deres ægthed.

Hamlet. Vendsyssel Teater. Elliott Crosset Hove og Asta Kamma August. Foto: Tao Lytzen.

Instruktørens vinkel

”Hamlet” er en stor tekstmaskine, der giver mulighed for forkromede fortolkninger, som dog skal kunne aflæses i selve orkestreringen og i scenografien. Det er ikke nok, at der står noget politisk korrekt i instruktørens forord.

Her er forestillingen ikke helt i synk.  Instruktøren skriver, at det drejer sig om isolation, fængsel – og synes nærmest at se paralleller fra Danmark til dagens USA.   Men det skal vi kunne se og føle.

Hamlet. Vendsyssel Teater. Scenografien. Foto: Tao Lytzen.

En mørk scenografi

Scenografen Carsten Burke Kristensen har skabt en interessant mørk blanding af brudte flader og kasser, ståltrådsgitre og trapper, der både går op og ned, men det klaustrofobiske udebliver. Rummet er nemlig ganske stort, og scenens flader kommer til at stå i kontrast til publikums amphiteatralske opbygning. Alle kostumer er i dyre materialer, læder, silke etc., og enten sorte, røde eller hvide  hos hovedpersonerne, mens de mindre centrale roller må klare sig  i gråt og brunt. Lidt håndfast fortolkning af skyld, lyst, uskyld, sorg – og indifference.  Mest velfungerende er Ofelia og Gertruds smukke kostumer, der har et moderne anstrøg, mens de andre kostumer nok har fået for mange detaljer, der står i kontrast til den hårde stålscenografi.

Beskæringen, der gik ud over Horatio

Instruktøren Jacob Schødt har valgt  at beholde en hel del af tekstens kernemateriale og fastholde stykkets originale struktur med både åbningen: “Hvem der” – og afslutningen med Fortinbras, mens også  skuespillertruppen, sejlturen  til England, graverscenen og de fleste monologer er med, dog i meget forkortede udgaver. Men Hamlets allierede: Horatio er røget ud med badevandet. Forståeligt nok, for det er en ”fiskerolle”, fordi alt hvad Horatio gør og siger, er rigtigt og åh, så flinkt. Men uden ham er Hamlet virkelig på Herrens mark og ligeså slutreplikkerne, som andre roller må tage sig af.

Hamlet. Vendsyssel Teater. Foto: Tao Lytzen

Der klippes hurtigt, det går indimellem over stok og sten, specielt i begyndelsen hos Claudius, skurken, den ny konge, der har dræbt Hamlets far for at få kongeriget og dronningen.  Claudius fylder meget, for meget, fordi mange af hans replikker synes svære at håndtere og forstå. Men set fra instruktørens synsvinkel er Claudius og hans meget håndfaste begær efter Dronning Gertrud måske  billedet på  en Donald Trump. Det fungerer bare ikke, fordi ens interesse koncentrerer sig om de unge.

Hamlet. Vendsyssel Teater. Elliott Crosset Hove. Foto: Tao Lytzen

Diverse pointer 

I forhold til gængse opsætninger der flere nye pointer. De to lidt naragtige skolekammerater, Rosenkrans og Gyldenstjerne, er her henholdsvis en mand og en kvinde.  Der synes at være en tæt sammenhæng imellem Polonius, der spilles godmodigt, og ikke udleverende, og den lidt naragtige hofmand Osric. Det er to forskellige skuespillere, men de er i samme kostume: landlig jagthabit. Og da unge Fortinbras til allersidst entrer spillepladsen, er han en kvinde i hvidt, spillet af Ofelia med en kvindelig ledsager.  Pr. definition er Ofelia uskyldsren og dermed kommer, hvis man altså tager instruktørens ord i programmet for pålydende, den hvide kvinde til at være den udefrakommende frelser, der sejrer over både Trump-figuren og resten af Danmark. Men Hamlet er død, familien udslettet, en ny begyndelse venter.

Måske er det forestillingens mening, men med en Hamlet og Ofelia, der i den grad kan bære stykket, skulle tekstbeskæringerne nok have været anderledes og givet flere ord til de unge.

Vendsyssel Teater har dog fået en ”Hamlet”, som de stolt kan vise til alle, gamle og unge mennesker.

 

Medvirkende: Elliott Crosset Hove, Charlotte Fich, Asta Kamma August, Henrik Birch, Jørgen Bing, Jesper Groth, Julie Buch-Hansen, Benjamin K. Hasselflug og Kresten Andersen.

Instruktør: Jacob Schjødt
Scenograf: Carsten Burke Kristensen
Lysdesigner: Anders Budolf Andersen
Lyddesigner: Todd Sarfaraz

www.vendsyssel-teater.dk

Vendsyssel Teater. Foto: Tao Lytzen.

Ps:

Vendsyssel Teater startede som egnsteater i Hjørring i 1984 og får tilskud fra både Hjørring Kommune og Frederikshavn Kommune. Den 1. januar 2017 indledtes Vendsyssel Teaters næste fireårige egnsteateraftale;

Efter ti års planlægning, og to års byggeproces er Vendsyssel Teater i januar 2017  flyttet til den nye teaterbygning, som ligger over for banegården i Hjørring. Teatret er tegnet af Smidt, Hammer og Lassen. Bygningen har åbent mandag til lørdag fra kl.10. Der er Café og masser af plads, hvor alle kan sidde, mødes, arbejde etc. Et lyst og venligt hus, som byder på mange aktiviteter, døgnet rundt – året rundt.  Og en teaterbillet giver gratis transport med det lokale tog (helt syd for Aalborg) og med busser. 

Vendsyssel Teater. Foto: Tao Lytzen.