∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse / Ula Strømberg.
Seriøs og kold opsætning af Arthur Millers klassiker. Svage sjæle og folkeforførere. Vi kender dem, men tror ikke, at vi selv ville kunne blive ofre. Derfor er Arthur Millers skuespil fra de tidlige 1950ere, hvor Mccarthyismen hærgede USA, stadig aktuel. Nu er tiden anderledes, understreger den schweiziskes instruktør Roger Vontobel i en programtekst og henviser til de seneste hændelser i Paris og i København i Krudttønden og ved Synagogen. Men vi må aldrig lade os rive med af frygt for det fremmede, siger han.
Foto: Miklos Szabo.
Det kongelige Teaters opsætning af Heksejagt er med et stramt greb gjort præcis og moderne i en sær Verfremdungs-teknik, hvor skuespillerne er ”på” nærmest én ad gangen, mens det store samspil tilsyneladende bevidst er undgået. Det lille samfund lever derfor ikke på scenen, hvilket gør forestillingen kold og eftertænksom, men ikke dårlig. Og scenografen Palle Steen Christensen har endnu engang skabt en rum, der både kan bruges og fortolkes. Men man efterlades følelsesmæssigt uanfægtet og når heller ikke hen der, hvor en identifikation med enten skurkene eller helten kommer på tale.
Ligesom kunstmuseer opererer med kolde og varme udstillinger, den ene slags for kuratorerne – den anden, de varme for publikum, så er Det Kongelige Teater nok også kommet på den galej. Her har vi så en kold, stram velspillet produktion, der ser pæn ud i karakterbogen.
Det svage punkt er de unge piger, kimen til uroen, med deres dans i skoven, hvor de lod de som om de kunne se djævelen. De skriger, men er simpelthen for umelodisk instruerede med Helle Fagralid, som en smuk undtagelse, for hun klarer fuldt ud instruktørens krav. En lang række af de gode kræfter fra nationalscenens ensemble indgår i øvrigt som stilfærdige, næsten umælende statister i forestillingen, der så bevidst ikke ønsker at gøre stor ståhej.
Havde jeg ikke set den flere gange tidligere, vidste jeg ikke bedre. Men Heksejagt med kampen imellem den unge pige Abigail og den stejle John Proctor, her spillet tæmmet og stærkt af Olaf Johannessen, kan godt engagere tilskueren!
Iscenesættelse Roger Vontobel, Scenografi og kostumer Palle Steen Christensen, Lysdesigner Ulrik Gad, Oversættelse Nielsen, Bearbejdelse af oversættelsen Jesper Bergmann, Komponist/Musiker Daniel Murena.
Medvirkende:
www.kglteater.dk