Kulturkupeen

Historien om Gru.

∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Vi befinder os i 70’erne, hvor vi møder den tolvårige dreng Gru(Søren Sætter Lassen). Hippiebevægelsen er på sit højeste. Det er årtiet for fri kærlighed, højt hår, bukser med svaj og disco, men Gru er mere optaget af superskurke og specielt De 6 Slyngler, som han er kæmpe fan af. Han har bare et problem. Han har lidt småsvært ved at blive ond nok, og det kræver det for at blive medlem af skurkene.

Snart får han hjælp af sine loyale følgere, de gule, kaosskabende minions herunder Kevin, Stuart, Bob og Otto. Siden tidernes morgen har de små minions loyalt tjent den ene onde herre efter den anden. Men onde tyraner går som bekendt gang på gang til grunde, og så må  de små minions finde et nyt job. Minions er snarrådige og modige, men også følsomme. Inde bag deres mærkværdige ydre banker nemlig et varmt hjerte.

Foto: United International Pictures

De små minions udtænker en listig plan, for at Gru skal blive ond nok, til at blive medlem af den attraktive superskurke gruppe ledet af den største superslyngel i verden, Willy Knytnæve(Torben Zeller). Da Gru bliver indkaldt til en jobsamtale hos lederne af Slyngelgruppen skal han vise sit værd. Snart lykkes det ham at stjæle slynglernes grønne skinnende amulet, der kan give dem adgang til superkræfter.

Der har efterhånden været en del Minions film herunder Minions (2015) og Grusomme mig(2010). Det er et sjovt og fantasifuldt univers med de små charmerende gule skurke, der møffer rundt og taler deres eget vrøvlesprog, som ingen andre kan forstå samtidig med, at de er ret nuttede,sjove og snarrådige.

I filmen er der mange referencer til livet i London i 70erne. Det gælder f.eks. musik, tv-serier, telefoner, biler, frisurer og James Bond film. Som instruktøren Kyle Balda siger: Vi skal med det samme føle en kærlighedserklæring til 70erne. Og det gør vi.

Foto: United International Pictures

Bag filmen står Kyle Balde og Brad Ableson, der også har instrueret de andre Minions film. Balde fortsætter: Hovedfortællingen handler om hvordan Gru bliver superskurk, men det han i virkeligheden søger er kammeratskab, familie og fællesskab. Han vil bare høre til. Et alt andet lige for mange af os genkendeligt ønske.

MINIONS: HISTORIEN OM GRU er ikke så charmerende som de tidligere Minions film. Selve historien om at lille Gru’s største ønske er at blive optaget i De 6 Slynglers klan er hel fin. Men fortællingen drukner i et hæsblæsende tempo. Action som ikke bidrager til historiens fremdrift, men ultimativt virker forvirrende og distraherende på selve plottet.

Instruktører: Kyle Balda og Brad Ableson

Premiere: 30. juni 2022

Filmen vises med danske stemmer

Plakat: United International Pictures

Varighed: 88 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *