Set af Ulla Strømberg (Ingen stjerner, da det ikke er teater.)
Et EU–spil, en leg, der kalder sig teater.
Nyproduceret af Mungo Park efter tysk model fra Rimini Apparat. Spilles rundt omkring i private hjem. Der, hvor jeg var, deltog 9 publikummer, en vært og to hjælpere samt en maskine. Hovedpersonen var en lille tikkende kasse på størrelse med en skotøjsæske.
hovedpersonen – hovedrollen – en tikkende maskine, der kunne skrive små tekster. pressefoto.
Et gæstespil – eller en dekantering af en tysk idé? Men ”Home Visit Europe” bliver ikke mere teater af den grund. Det er en leg for voksne børn eller for barnlige voksne – a la Bezzerwizzer og lign. samlingspunkter. Det mest teatralske er en lille maskine, som går på omgang og udspyr tekster og spørgsmål. Det hele er stramt programmeret. Der er ikke plads til ret meget – og klog på noget om EU blev jeg heller ikke, højst irriteret, fordi man misbruger begrebet teater. Det havde været rimeligere at kalde ”Home visit Europe” for en styret happening med brugerdeltagelse.
10 mand om et bord skiftes til at udføre den lille maskines ordrer: spørg værtinden, hvor hun kommer fra! Spørg værtinden … etc. Spørgsmålene til de deltagende: har du nogen sinde brugt vold? Etc.
Med de helt negative briller på må jeg sige, at det kun er et overflodssamfund, der har råd til at give teater- og kulturtilskud til en lille dikkende maskine, der udspyr tekster, som måske er oversat af google. Varighed: Mere end to timer.
Giv mig hellere Shakespeare, Tjechov eller Beckett!
Af Helgard Haug, Stefan Kaegi og Daniel Wetzel (Rimini Protokoll) Home Visit Europe er en produktion udviklet af Rimini Apparat i co-produktion med Mungo Park (Denmark), Sort/Hvid (Denmark), Teater Nordkraft (Demark), Archa Theatre (Prague), BIT Teatergarasjen/Bergen International Festival (Bergen), Frascati Teater (Amsterdam), HAU Hebbel am Ufer (Berlin), Kaaitheater (Brussels), LIFT (London), Malta Festival (Poznan), Théâtre de la Commune Aubervilliers (France), Théâtre Garonne (Toulouse) and Teatro Maria Matos (Lisbon). En ‘House on Fire’ co-produktion med støtte fra The Cultural Program of the European Union. Dansk initiativ: Miriam Frandsen Oversættelse: Mary Aniella Petersen og Tanja Diers