Menu Luk

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Sjov forhistorisk animationsfilm.

Præhistorisk tid. Vi befinder os i på jorden, i nærheden af Manchester ved frokost tid. Underteksten i første scene af Hulemanden Sten. Derefter ser vi en stor eksplosion. Et hav af fodboldlignende jordstykker bliver kastet op i luften. Få tidsaldre senere, møder vi Hulemanden Sten(Christian Fuhlendorff) samme sted. Han bor i et idyllisk område i en lille stenalderlandsby med sin familie og venner. Sten er en kvik dreng. Altid frisk på nye eventyr. En dag dukker den grumme Lord Snøp op. Han kommer fra en bronzealderby i nærheden. Han erobrer stenalderfolkenes land og fordriver dem til et øde, goldt og mørkt sted, hvor han tvinger dem til at arbejde i en mine for at udvinde bronzemalm. En god start på filmen.

Da Sten bliver taget til fange, lader han sig sig ikke kue. Han allierer sig med den søde bronzepande sælger Gurli(Mille Lefeldt). Hun viser ham en kæmpe arena, hvor stjerneholdet Real Bronzio spiller et mærkeligt spil kaldet fodbold. Snart udfordrer Sten bronzealderfolket til en civilisationernes kamp. Stenalderfolk mod bronzealderfolk og kampen kommer til at foregå på Real Bronzio hjemmebane.

Den historiske dimension, hvor de samme figurer sideløbende befinder sig i stenalderen og bronzealderen, fungerer godt. Og så kan man ikke lade være med at holde af vores helt Sten. Han har hjertet på det rette sted og er en rigtig guttermand, der vil kæmpe til det sidste for sine kære. Det er en sjov film med mange slapstick lignende scener. En af dem viser, hvordan Sten under sit fangenskab i bronzealderborgen for første gang i sit liv stifter bekendtskab med en glasrude. Han går lige ind i den. Man fornemmer at den Oscarvindende instruktør Nick Park, der står bag filmen, har ladet sig inspirere af Chaplin og andre komikere fra den amerikanske stumfilms storhedstid.

Visuelt er filmen superflot.  Park har selv givet udtryk for, at han har ladet sig inspirere af filmen Gladiator. Der er således noget storslået over Hulemanden Sten ikke mindst i scenerne, der foregår på selve fodboldarenaen.

Der har været 150 mennesker involveret i produktionen herunder 33 animatorer. Der blev bygget 273 forskellige figurer. Hovedpersonen, Hulemanden Sten, krævede 18 forskellige modeller og for at skabe de mange forskellige udtryk hos figurerne blev der brugt 3000 forskellige, udskiftelige munde. Det er lige godt et stort projekt, at lave sådan en animationsfilm.

Filmen fokuserer meget på fodbold. For meget måske. Det historiske aspekt kunne lægge op til mange andre spændende fortællinger. Men jeg synes, at filmen holder. Den er original og kan ses af alle, også de der slet ikke interesserer sig for sporten. Jeg hører til sidstnævnte og morede mig godt.

Filmen er tilladt for alle, men børn fra 7 år og op vil nok have mest glæde af den.

Fotos og trailer: SF Studios

Instruktør: Nick Park

Premiere: 22. marts 2018