Anbefaling af Ulla Strømberg
Impressionismen og dens oversete kvinder – Ordrupgaard.
Har man i seneste år fulgt Ordrupgaards mange særudstillinger, er det næppe et stort kulturchok, at impressionismen er andet og mere end Claude Monets billeder. For i de seneste år er der dukket interessante værker op på udstillinger af flere kvindelige malere, som var med i kredsen omkring impressionisterne.
Impressionismen og dens oversete kvinder. Odrupgaard. 2024. Marie Bracquemond, På terrassen i Sèvres, 1880, Association des Amis du Petit Palais, Genève. Pressefoto.
I år er det 150 år siden, at der var oprør i Paris – ikke et af de mange politiske, men et kunstnerisk. Allerede i 1863 viste bl.a. Manet maleriet ”Frokost i det grønne” på en udstilling med mange andre af de værker, som den officielle salonkomite havde afvist.
I 1874 åbnede den første impressionistudstilling med kunstværker, som på grund af motiv og maleteknik ikke ville blive accepteret af den officielle Salon, der havde sine fastlåste normer. En kritiker døbte det nye kunstsyn ”Impression”- “indtryk”, fordi motiverne var øjeblikkets stemning – opfattet af øjet.
Som bekendt blev det en skelsættende begivenhed, der satte sine spor i de følgende 20 år for derefter at blive afløst af den ene isme og moderetning efter den anden. Men alt, hvad der siden blev skabt, var et opgør imod traditionen, imod konformiteten.
Billedkunstnerne var primært mænd, men, som vi nu ved, var der tillige en række ganske fremragende kvindelige kunstnere med. For de flestes vedkommende gled de efterfølgende i glemmebogen hos de mandlige kunsthistorikere.
Impressionismen og den oversete kvinder. Odrupgaard. Berthe Morisot. På en bænk. 1888-93. Toulouse, Musee des Augustins. Udsnit. Foto: US.
Nu, i 2024, er det slut med den epoke, hvor mænd dominerer og skriver kunsthistorien. Lidt apropos er der øst for Lillebælt ikke mange mandlige museumsdirektører inden for billedkunsten her i Danmark. Hvorfor balancen nu er tippet til den modsatte side, skal jeg ikke kommentere her, men blot bemærke, at den store kunsthistorie er ved at blive skrevet om.
Derfor kan Ordrupgaard nu i 150 året for den første af i alt otte impressionist-udstillinger i Paris i perioden 1874-1886 vise fem kvindelige malere, hvoraf kun to tidligere har været vist med flere værker i Danmark.
Franske Berthe Morisot og amerikanske Mary Cassatt har tidligere haft separatudstillinger på Ordrupgaard. Ikke mindst Berthe Morisot, gift med en broder til de berømte maler Eduard Manet, har haft en fortsat plads i kunsthistorien og blev allerede i 1916 indlemmet i ordrupgaardstifteren Wilhelm Hansens samling. Eva Gonzalès, Marie Bracquemond samt russisk-ukrainske Marie Bashkirtseff, der som sådan ikke var impressionist, er helt nye bekendtskaber på danske museumsvægge.
Odrupgaard. 2024. Marie Bashkirtseff, 1858-1884, Selvportræt med palet. Ca.1883. Musee des Beaux Arts Jules Cheret. Pressefoto.
På udstillingen er der er mange motivsammenfald på væggene – for det var måske begrænset, hvad de kvindelige kunstnere stødte på af appellerende scener. Indimellem synes væggene også ganske grønne, forårsagtige – uanset om det er natur eller portrætter, der ses. Andre steder er vægfarven desværre overraskende mørk.
Ordrupgaard. 2024. Mary Cassatt, 1844-1926, Susan trøster babyen, nr.1. ca. 1881 The Columbus Museum of Art.
Det var svært for kvinderne at få lov at boltre sig i det offentlige liv, de måtte holde sig til huset og haven, når der skulle males. Først i 1897 kunne kvinder få regulær undervisning på Kunstakademiet i Paris. Samtidig havde kvinderne også svært ved at få adgang til modeller. De måtte ty til det hjemlige, og derfor blev det gang på gang søstre, veninder og deres børn, der blev indfanget på lærredet. Af og til blev professionelle modeller dog også brugt.
Udstillingen har flere dagsordener: fem kvindelige kunstnere fra de sidste årtier i det 19. århundrede skal præsenteres. Derved kommer mange hjemlige billeder af forskellige kvindelige kunstnere til at hænge ved siden af hinanden, så det næsten er en kamp om pladsen og opmærksomheden.
Udstillingen lægger også vægt på at undersøge det mere biografiske i de afbildede.
Ordrupgaard. 2024. Berthe Morisot, Foran vippespejlet, 1876. Museo Nacional Thyssen Bornemisza.
Udstillingen suppleres af nogle få, udvalgte værker af de mandlige kunstnere fra perioden – måske falder det lidt uden for, men samtidigt er det også interessant at aflæse forskellen på kraft og eftertryk hos de udstillende, bl.a. er et par billeder af Renoir og Degas meget charmerende, mens det forstudie til ”Frokost i det grønne” af Edouard Manet måske blot er med for at markere en optakt end repræsenterende et egentligt og færdigt værk.
Der er nok at gå i dybden med for de besøgende.
Ordrupgaard. 2024. Mary Cassatt: Portræt af kunstnerens søster, Lydia. Nationalmuseum, Stockholm. Foto fra udstillingen i guldramme: US.
Der er udkommet en stor bog med præsentation af de fem kvindelige kunstnere, skrevet af udenlandske specialister. Der er udmærkede plancher på væggene, men en mindre trykt introduktion med korte biografier ville være nyttig og publikumsvenlig, ikke mindst fordi de kvindelige malere ikke er så kendte herhjemme og tillige meget forskellige i udtryksmåde.
2024 kommer til at stå i impressionismens tegn:
D. 26 marts åbner Musée d’Orsay en udstilling med 130 værker for at markere 150 året for den første impressionistudstilling: Paris 1874 – ”Inventer l’impressionisme” – på udstillingen vil der tillige være værker, der viser Salonens officielle og acceptable kunstsyn.
Udstilling på Ordrupgaard varer til og med 20. maj 2024
NB Bemærk at Ordrupgaard har ny og længere åbningstid:
Tirsdag – søndag og helligdage: 11.00 – 17.00
Onsdag:11.00 – 19.00
Bemærk også at der er ny forpagter af caféen.