Kulturkupeen

Jean de France på Grønnegaards Teatret i Odd Fellow Palæets have.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Jean de France på Grønnegaards Teatret i Odd Fellow Palæet. 

Musikalsk, underholdende og kanon velspillet Jean de France.

Skuespillere er seje folk, så på trods af let regn blev premieren på årets Grønnegaards-forestilling gennemført med bravur.

Jean de France er den evige fortælling om den unge mand, der rejser ud, bruger familiens penge og vender hjem som forvandlet. Alt det gamle er yt, kun de nye indtryk og tillærte vaner gælder. Hans Frandsen er blevet til Jean de France, hans moder hedder ma mere, faderen mon pere etc.   Hjemme i København er der ingen accept af Jean de France’ storsnudethed, så han skal kanøfles på den hårde måde og ender da også med at flygte bort.  Det er en komedie, som egentlig er dybt tragisk og afslører vores manglende accept af både det bestående og af de nye  tider, dengang i 1720erne og i dag.

Jean De France. grønnegaards Teatret. 2021. Nicolai Jørgensen. Foto: Bjarne Stæhr.

Denne nye ”Jean de France” er en helt igennem velkomponeret og gennemtænkt opsætning af Holbergs muntre, men rent tekstmæssigt ikke så dybe komedie. Instruktøren Charlotte Munksø har sammen med scenografen Karin Betz og komponisten Marianne Sørensen skabt en næsten Commedia dell’Arte ramme, hvor skuespillerne kan skinne.

Jean de France. 2021. Nicolai Jørgensen, Jens Frederik Sætter-Lassen. og Rosalinde Mynster. Tegning: Claus Seidel.

Som Jean de France står Nicolai Jørgensen i centrum iklædt et dress af fed, hvid, overbroderet silke med korte bukser og naturligvis en overdådig naragtig paryk i samme nuance. Hans sprogbehandling er imponerende og så krukket, som den skal være, og ligesom de andre skuespillere kan han synge, ikke mindst i forestillingens glansnummer, en fransk popsang. Tina Gylling Mortensen står ikke tilbage. Aldrig har Magdelone været spillet mere raffineret og elegant som her – iført giftgrøn silkecorsagekjole.  På trods af få replikker bliver Magdelone Jeans holdepunkt og forestillingens andet omdrejningspunkt.

Jean De France. grønnegaards Teatret. 2021. Nicolai Jørgensen. Tina Gylling Mortensen og Benjamin Kitter. Foto: Bjarne Stæhr.

Åbningsscenerne hos Holberg kan være lange og kedelige. To mænd plejer at traske rundt på scenen og på sjællandsk fortælle hinanden alt det, de ved i forvejen. Her er Tom Jensen som Jeans kommende svigerfar eminent og sarkastisk (som altid) over for Benjamin Kitters Hans Frandsen, Jeans lille far.

Jean de France. 2021. Benjamin Kitter. Tegning Claus Seidel.

Kitter er karikaturens mester, hvad han har vist adskillige gange i de senere år på Odense Teater. Her i København har han lagt en maske midt imellem John Prices Jakob fra ”Indenfor Murene” og en Shylock figur hentet fra Shakespeares ”Købmanden i Venedig”. Dvs. en lidt skrutrygget person med jødiske aner. Det er vovet i disse tider, men forhåbentlig føler ingen sig stødt, og figurens maske giver sjove associationer. De to herrer vil gerne i svogerskab og har arrangeret ægteskab imellem børnene Hans og Elsebet.

Jean de France. 2021. Tom Jensen. Tegning Claus Seidel.

Med de to fædre på scenen letter komedien på bedste vis og danser igennem de næste mange minutter. Alle roller er besat med skuespillere, der også kunne klare at spille hovedroller eller plejer at stå forrest på scenen.  Andreas Jebro med et frygteligt hipsterskæg, Rosalinde Mynster som Marthe, køkkenpige, der skal udtænke angrebet på Jean, mens Jens Frederik Sætter-Lassen, Carla Eleonora Feigenberg, Aske Hass Thorsen og Jens Gotthelf alle er nærværende og i musikalsk aktion under hele forestillingen. Op og ned ad Karin Betz’ faste scenografi løber og danser skuespillerne i et væk. Her er andre referencer til Moliere-forestillinger i Paris i begyndelsen af det 20. århundrede.

Kostumerne er i moderne stil, dvs. figurerne er forankret i hver sin tid. Kun Jean og Magdelone viser tilbage til holbergtiden, mens de andre er iklædt efter holbergfigurens psyke eller metier. Ganske interessant. Og da køkkenpige hurtigt skal udstyres som fin, fransk dame, der er forelsket i den naragtige Jean – har hun blot snuppet en gammel juledug, et sengetæppe og en juledekoration som paryk.  Det er skrigende farver, men lægger den afstand til det hele, som iscenesættelsen efterstræber.

Jean De France. grønnegaards Teatret. 2021. Foto: Bjarne Stæhr.

Den bevidste og vedholdende musikalitet og skuespillernes engagement skaber forestillingens fælles tone og hurtige rytme. Det er lykkeligt, når alt føjer sig.  Publikum kan glæde sig over, at Holberg er spillevende her året før, det vil brage løs i anledning af 300 årets for dansk teaters fødsel.  Det skete kun få hundrede meter væk, i Teatret i lille Grønnegade, efteråret 1722, der, hvor Ny Adelgade ligger i dag.

”Jean de France” hos Grønnegaards Teatret  er en sjov, smuk og værdig forløber for næste års fejring, og bliver måske slet ikke overgået.

Trods usikre vejrudsigter: pak puder og varm overfrakke og drag afsted, for de spiller som gjaldt det livet og ikke vejret derinde i Odd Fellows have.

MEDVIRKENDE Nicolai Jørgensen, Tina Gylling Mortensen, Tom Jensen, Benjamin Kitter,  Rosalinde Mynster, Andreas Jebro, Jens Frederik Sætter-Lassen, Jens Gotthelf, Carla Eleonora Feigenberg og Aske Hass Thorsen.

ISCENESÆTTELSE Charlotte Munksø

SCENOGRAFI OG KOSTUMER Karin Betz

MUSIKALSK IDÉ: Charlotte Munksø og Marianne Sørensen

ARRANGEMENT OG INSTUDERING: Marianne Sørensen

TEKSTBEARBEJDELSE Trine Wisbech og Charlotte Munksø

Foto: Bjarne Stæhr.

 

www.groennegaard.dk

4 tanker om “Jean de France på Grønnegaards Teatret i Odd Fellow Palæets have.

  1. Alice Rohr

    Så glad for den anmeldelser, der så flot sætter ord på den fabelagtige oplevelse vi havde af stykket ved forpremieren i lørdags.Så gennemmusikalsk som sjældent oplevet på dansk scene. Og så var vi desuden heldige at have den varmeste aften i mands minde, og bagefter komme ud og møde et fodbold-festende rød-hvidt publikum i alle aldre. Skøn aften på alle måder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.