Menu Luk

Set af Ulla Strømberg.

Paris er modens mekka. Gang på gang fastslår også de parisiske museer dette faktum.

15.06.08. gaultier sort corsageFoto: US.

Det er dog ikke alle, der gør det med samme ynde. Nogle gange er det blot kronologiske opstillinger. Seneste store manifestation er Grand Palais’s vue over den 63-årige enfant terrible, Jean Paul Gaultier, hvis tøj ikke altid står øverst på ønskelisten. Dertil er kludene simpelthen for avantgardistiske, for meget – for vilde – for grænseoverskridende. Men han har hele tiden haft fat i noget af det rigtige og er også en god skrædder.

Madonnas Corsage skabt af Jean Paul Gaultier.
Madonnas Corsage skabt af Jean Paul Gaultier. Foto fra udstillingen: US.

Mest berømt er han for sit laksefarvede korset til Madonna way back, men ideen om det moderne corsage er blevet hængende hos Gautier. Udstillingen viser det ene flotte hylster efter det andet til kvinder, og vel at mærke beregnet på at blive båret udenpå – ikke noget med at smække en sweater ovenover.

15.06.08. gaultier hvidt sike corsage

15.06.08.gaultier rødt corFotos af US.

Jean Paul Gaultier er uden en reel uddannelse, men fra barnsben var han fortabt i modens verden. I bedstemoderens skønhedssalon fandt han inspiration. Som 16 årig tegnede han kollektion efter kollektion og begyndte snart at sende skitserne til de store, bl.a. Pierre Cardin og Yves Saint Laurent. Cardin inviterede den unge mand til sit værksted, og så begyndte karrieren, der fortsatte med eget tøjmærke, først prêt à porter – og fra 1997 også haute couture.  Parallelt er det blevet til kostumer til en række film og showkostymer til mange af de kendteste stjerner: Tina Turner, Lady Gaga, Madonna samt til en række modern dance produktioner.

Hans peronlige hang til alt, hvad der er ekstremt inden for kønsforskning, ses også i tøjet. Nederdele til mænd, små, for korte bluser, ligeledes til mænd – og først som sidst sømandsstriber. Her ligger hans dybeste kærlighed begravet, hos den stærke/ bløde sømænd i stribet bluse, der kan skabe glæde hos alle køn.

 

Det sjoveste på udstillingen er den nye teknik med voksmannequiner, der som et andet lærred får smækket en film på, hvorved mannequinen får ansigt og kan tale. Det er set før, fungerer fantastisk her og kommer nok snart til Dk.

En udstilling for alle. Ikke så farlig – ikke så intellektuel, ikke så smuk, men vild, wild.

Til 3. august. Grand Palais

www.jeanpaulgaultier.com

www.grandpalais.fr