Kommentar efter en aften i Paris, juni 2017 – af Ulla Strømberg.
Det genfundne danske ikon Jørgen Leth haft nogle travle dage, og de bliver kun endnu værre, for snart starter Touren. Cykelløbet over alle, som netop var det sted, hvor Jørgen Leths stemme og specielle verbale analyseevne blev kendt, elsket, karikeret og genopvakt. Endog i så høj grad, at Leths stemme sidenhen er blevet brugt til både TV-reklamer og snart også som højtalerstemme inden for togdriften. Joh, en stemme kan føre én langt, men Jørgen Leth kan andet og mere.
Oprindelig var han filmmand og flirtede lidt med teater og Tv-Teatret. Via sin store sportsinteresse, udtrykt i bl.a. nogle interessante dokumentarfilm, skrev og skriver han også digte. For et par uger siden udkom to små digtsamlinger på fransk. I den anledning organiserede det aktive Danmarkshus i Paris en aften med Jørgen Leth, hans oversættere og filmfremvisning. Halvdelen af den danske koloni var mødt frem suppleret af dansk/nordisk orienterede franskmænd, så der var fuld sal.
plakat af Per Kirkeby til Jørgen Leths film: 66 scener fra Amerika.
En film fra 1986: ”66 scener fra Amerika” var en god, lang opstart, der netop fortalte om Leths metode. For bange for at kede, er han ikke. Årtier tilbage var det sikkert både chict og intellektuelt, i dag er det mere udtryk for en bestemt genre inden for nyere kunst: Denne langsomme, fragmentariske, demonstrerende, præsenterende, drævende beretterform uden enhver gnist af analyse. Billeder af mennesker i deres funktion. Flot fotograferet rundt i staterne. Ind imellem er lokaliteterne forskudte, og så sker der nogle besynderlige sammenkoblinger, når Leths stemme annoncerer hvem vi ser, og hvor vi er.
Den mest interessante og i dag berømte episode i filmen er nok sekvensen med Andy Warhol, der spiser en burger. Han sætter sig, pakker ud. Med langsomme bevægelser og meget velopdragent får han i løbet af få minutter næsten konsumeret det amerikanske symbol: den usunde burger.
I en af Leths seneste bøger med erindringer (og ikke et ord om kokkens datter): ”Mine Helte” – er hele episoden og samarbejdet med Warhol beskrevet. En positiv oplevelse for vor danske helt.
Jørgen Leth blev fejret i Paris ved denne aften med film, oplæsning og spørgsmål fra salen. Digtene kredsede om Tour de France. De var stilfærdige, ind imellem ligefrem morsomme – og hele tiden umiskendelige lethske.
Med en dags forsinkelse blev Leth vist også hyldet i København af bl.a. forlaget Gyldendal, fordi han netop har rundet 80 år. Men Lise Nørgaards 100 års dag kom i vejen. To fødselsdage på samme dag. Begge personer fik stor opmærksomhed. Lidt sjovt at tænke på hvor vidt forskellige de er i det kunstneriske udtryk, men hver i sær mere end tro mod deres specielle form og virkemidler og hele tiden i fuld kontakt med deres kernepublikum.
Til lykke til dem begge – tænk at de to så forskellige mennesker pludselig er blevet sidestillede, men Lise Nørgaard kom ikke til Paris i denne omgang.
( Læs om Jørgen Leths teatereksperimenter i 1960erne og 1970erne og hans samarbejde med Per Kirkeby i den nye bog: Nyere danske scenografer. 2017, skrevet af under- og overtegnede.)