∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Kærlighed til Tangoen med Danmarks Underholdningsorkester. Turné.
Passion, lidenskab og måske lidt erotik. Sådanne begreber er ofte forbundet med den argentinske tango.
Kærlighed til tangoen. Danmarks Underholdningsorkester. 2021. Pressefoto af Toke Bjørneboe.
Men det var ikke lige det, der kunne opleves i Østre Gasværk torsdag aften, hvor Danmarks Underholdningsorkester efter premiere i Aarhus forsatte turnéen med overskriften ”Kærlighed tit tangoen – Astor Piazzolla 100 år”. Koncerten eller forestillingen havde simpelthen for lidt glød, selv om der var knald på ikke mindst det skiftende lysshow.
Ideen er helt fin. Danmark Underholdningsorkester, der er løsrevet fra enhver institutionel forbindelse, men engang var en del af Danmarks Radio, må hele tiden finde egne projekter. Og det er nærliggende at hylde den argentinske komponist Astor Piazzolla, (1921-1992) der i år ville være fyldt 100 år.
Hans musik er legendarisk og synonym med den betagende, argentinske tango. Han kom ud af den lokale tradition, men forfinede og moderniserede den specielle rytme, som tangoen bygger på. Jeg er på tynd is her, når jeg skal forklare, hvad tango er og ikke mindst, hvad den argentinske variant består af. Men det ”forlyder”, at både dans og musik skal emme af intensitet, følelse og samhørighed imellem de to dansepartnere og selvfølgelig i forening med musikken. Her tæller ikke mindst det helt specielle instrument Bandoneon, en slags harmonika, som dog har et andet toneleje. Dette blæseinstrument er i høj grad forbundet med komponisten Piazzolla, der netop spillede på Bandoneon og komponerede musik til dette instrument.
Kærlighed til tangoen. Danmarks Underholdningsorkester. 2021. Pressefoto af Toke Bjørneboe.
Ved denne tango-turné har Danmarks Underholdningsorkester samlet et hold af specialister: en venezuelansk violinist og dirigent, Alexis Cardenas, den norske musiker Per Arne Glorvigen og pianisten Pernando Marzan.
Kærlighed til tangoen. Danmarks Underholdningsorkester. 2021. Pressefoto af Toke Bjørneboe.
Med den charmerende sanger Julia Zenko og hele det danske orkester var der flere af numrene, som heldigvis havde fylde og en smule glød, men al opbygget stemning forsvandt lige så snart, danserne kom på gulvet. De fire dansere var hentet fra både det danske tangomiljø og fra Argentina, men hverken trin eller udstråling kunne imponere. Deres udstråling kunne bedst sammenlignes med en hvid masonitdør fra Silvan. Og parrene passede slet ikke sammen statuarisk. Den lidt intetsigende stemning, som danserne skabte, kom vel også til at smitte af på orkestret.
Kort sagt: torsdag aften i Østre Gasværk manglede den glød af lidenskab og passion, som Piazzolla og hans toner ellers kan fremkalde. Men det er måske svært på vore breddegrader. Den Jyske Opera forsøgte sig for få år siden med Piazzollas mest kendte værk: ”Maria de Buenos Aires (1967), men også der var atmosfæren kold og ligegyldig.
Så det, der på papiret måske så rigtigt ud med en hyldest til tangoen, blev desværre i den stopfyldte Østre Gasværk til en ganske almindelig aften, som var vi på en danseskole i en dansk omegnskommune. Og det er faktisk meget langt væk fra stemning, som mange danskere fortærer fredag aften, når de ser ”Vild med dans”.
Men ellers sendes al mulig støtte til Danmarks Underholdningsorkester, som bare skal være omhyggelig med de gæster, der inviteres indenfor.
Kan opleves fredag og lørdag i København og søndag i Aalborg.