∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg
Keramikkens sprog – en bog af keramikeren Peder Rasmussen.
Nogle bøger skrives af pligt, andre er skabt via kærlighedens energi. Den nye, flotte bog ”Keramikkens sprog” lyser af forfatterens dybe kærlighed til emnet: keramik.
Peder Rasmussen (1948), der selv er keramiker, er en farverig formidler, men jeg er ikke så sikker på hans pædagogiske evner. Dertil er den tunge bog nok lidt for luftig og næsten sprælsk, men Peder Rasmussens entusiasme overdøver den lurende irritation. Der er beskrivelser af mere end 150 keramiske værker fra næsten hele kunsthistorien, såmænd også uden for vore grænser.
I indledningen forklarer Peder Rasmussen, at mange af teksterne er blevet til i tidligere sammenhænge, som enten anmeldelser eller lign. – og derfor må man betragte bogen som en collage. Det er fornuftigt at skrive det, men i sidste ende gør det næppe overblikket for læseren klarere.
Baggrunden for bogen er god: en beskrivelse af mangfoldigheden i keramikkens sprog og naturligvis blandt dens udøvere.
Her jongleres hjemmevant med et par århundreder i dansk billedkunst – og mange gange skelnes ikke imellem det, som Peder Rasmussen kalder for studiekeramikeren og så de andre, som ofte er velanskrevne billedkunstnere, der inviteres ind på de store værksteder eller fabrikker for at ”dekorere”. Her fremhæves bl.a. Maleren Mogens Andersen og billedkunstneren Peter Brandes.
Eva Sørensen: Keramisk figur i fire dele. 1968. Heart. Udsnit af illustration fra bogen.
I stedet for at give de mange og ret korte kapitler kunstnerens navn som overskrift, er det tværtimod ”sproget”, der er afgørende, som f.eks. ved Axel Saltos ”Spirende vase” (u.år): ”Stor, kunstig kunst”. Det er ganske fiffigt for at understrege, at Salto var kunstner med stort K og ikke en mand, der gik op i keramikkens eventuelle brugsmuligheder. Ved en af Peter Brandes mammutkrukker, som nu står ved Clay, museet for keramisk kunst i Middelfart, er overskriften: Store størrelser. Igen en iboende vittighed.
Thorvald Bindesbølls uimodståelige ornamenter og krukker fra forrige århundredeskifte kommer igen i et par kapitler, men måske havde det være mere forståeligt, hvis denne fremragende og evigt moderne kunstner havde fået sine egne, sammenhængende kapitler.
Ursula Munch Petersens klassiker fra 1991: Ursula. Udsnit af foto fra bogen.
Bogen fortæller om og afdækker den keramiske kunsts hemmeligheder, som ikke tidligere så underholdende vis har været samlet på et sted. Men netop bogens evne til at forklare noget, vi plejer at hoppe over, gør egentlig, at det store bogformat synes lidt misvisende. For ”Keramikkens sprog” kan godt opfattes som en brugsbog, en vej ind i keramikkens helt personlige sprog som f.eks. Peter Bastians legendariske ” Ind i musikken”. Derfor havde en lille handy udgave nok været at foretrække. Nu bladrer man næsten febrilsk for at se sammenhænge, men kan til gengæld glæde sig over de meget fine affotograferinger af krukker, skåle, kander, relieffer og små skulpturer og lign.
En oplagt gave til dem, der er på nippet til at springe ud som keramikentusiaster.
I øvrigt er bogen på alle måder positiv, så selv ikke Designmuseum Danmark (tidligere Kunstindustrimuseet) ‘s nuværende manglende engagement i området omtales. Til gengæld udtrykkes glæde over museet Clay.
Bogen er layoutet af Rasmus Kochs Studio. Det er bare godt arbejde.
”Keramikkens sprog” er udkommet i november 2021 på Strandberg Publishing, som vist i år har overgået sig selv i antal kunstbøger. Meget imponerende og også nødvendigt, for Gyldendal svigter i den grad hele det kulturelle og kunstneriske område i disse år.
Meget af indholdet er dybt personligt skrevet og opfattet udefra pottemagere s og keramikerens personlige opfattelse. Er irriterende at læse for en veluddannet forsker og keramiker fra Japan.
Men billedmaterialet er smukt og smukt opsat tillige. Ville have været bedre i mindre format. Lars Ravn hører ikke hjemme i denne sammenhæng,men mere om det dygtige keramiker par Lene Regius og afdøde Per Weiss. Han burde for lang tid siden have haft en bog om sig selv og sine poetiske, fint udførte krukker af en helt ande dimension. Men Tordenskjold soldater i denne bog og det samme gælder udstillingen på Clay,. Næh, ikke beundringsværdigt skriift.