Kommenteret af Ulla Strømberg.
Kong Lear – med Jens Jørn Spottag på Aarhus Teater.
Jens Jørn Spottag kan med god samvittighed se tilbage på 40 år i teatrets tro tjeneste, hvor hver ny rolle har flyttet ham et nyt sted hen. For som skuespiller har han ingen nykker eller dårlige vaner og er aldrig blevet låst fast. Han har evnet at arbejde i nye felter med hver ny rolle, også uden nødvendigvis at fortælle ugeblade eller tv-programmer om sine personlige følelser. Godt gået.
Med Shakespeares Kong Lear på Aarhus Teater som jubilæumsforestilling indfrier han alle de forventninger (og krav), man har til dette kongeportræt. For Kong Lear er faktisk en lakmusprøve for en mandlig skuespiller helt på højde med Hamlet-rollen. Med Lear skal den modne skuespiller vise, at han mestrer at fremstille nogle af livets store udfordringer: Ønsket om magt og nødvendigheden af at afgive den ved erkendelsen af den snigende alderdom, der fører til en demenslignende galskab.
Kong Lear. Aarhus Teater. 2023. Pressefoto.
I denne nye aarhusianske version af Katrine Wiedemann får Jens Jørn Spottag dog ikke lov til i tilstrækkelig grad at gå i samspil med de andre – for de er blevet til marionetter i instruktørens yderst forkortede version, og det er mere end synd. Alligevel er Spottags livtag med Lear vedkommende, menneskeligt og fint, også uden det ellers forventede spil imellem skuespillerne.
I begyndelsen står Spottag fast som en klippe i moderne habit med tilknappet vest og ligner en storgrosserer fra Midtjylland. Men ellers er skuespillerne låst i instruktørens ønske om at lade markering af iscenesættelsen gå forud for en mulig klar forståelse af historien.
Kong Lear. Aarhus Teater. 2023. Pressefoto.
Plottet er simpelt og dybt kompliceret. Den aldrende konge vil dele riget imellem sine tre døtre og deres mænd, men han vil først høre, hvor højt de værdsætter ham. Det får den yngste Cordelia til at være ærlig: ”Herre jeg elsker jer som pligten forlanger” eller hvad hun nu siger i denne nye Niels Brunse oversættelse.
Men det er ikke nok for Lear. Han vil smigres og sender ærlige Cordelia bort, men snart falder netop de to ældste døtre ham i ryggen trods deres floromvundne kærlighedserklæringer.
Et parallelt motiv er den gamle Gloucester, der også tager fejl af sine to sønner og forstøder den ærlige søn. Men det hele bliver i Katrine Wiedemanns moderne, tyskinspirerede iscenesættelse fortænkt og koldt, når der skal stavres rundt på en ekstremt skrå scene og rulles ned ad gulvet, som var skuespillerne nogle sække kartofler alle til hobe.
Alt lade det fysiske følge det psykiske var moderne for nogle år siden og er ikke længere nødvendigt at demonstrere og slet ikke, hvis man beholder mere af Shakespeares prægtige tekst. For der er er masser af livsvisdom i Kong Lear, der er ikke andet, spaltet ud på forskellige personer. Og med Niels Brunses nye oversættelser af samtlige dramatiske Shakespeare-værker er der meget færre forståelsesbarrierer end tidligere. Derfor er det hen i vejret at skære så meget i teksten for at give plads til markante fysiske bevægelser som at rulle ned i sølet.
Jens Jørn Spottag havde næsten fortjent en monolog-version af Lear som jubilæumsfejring, men sådan er det ikke blevet.
Kong Lear. Aarhus Teater. 2023. Pressefoto.
Ikke mindst flere af de kvindelige skuespillere har mere end svært ved at tale, så ordstrømmen bliver forståelig og nuanceret. Mærkeligt. For Shakespeare kræver luft omkring ordene. Anne Plauborg som Cordelia har heldigvis fanget lidt af ideen. Og den helt nye skuespilleraspirant Daniel Mortensen lyser op. Imponerende, midt i denne forestilling, hvor der ikke er så meget naturligt liv tilbage, står han plantet med begge fødder i de meget skrå brædder som Kent og en afart af Narren. Han gør præcis det, som Spottag i mange år har evnet som skuespiller, at stå fast, at tegne en karakter, at nå publikum. Dermed sikres det heldigvis også denne gang, at livsvisdommen i Shakespeares ord rammer publikum.
For lykkes det at skære igennem til det essentielle hos Lear og i de få ord, der er tilbage hos Gloucester, kan man begribe de muligheder, der ligger i netop denne tragedie, hvor der vitterlig intet håb er tilbage. Livets cyklus: barndom, voksenliv med magt – derefter alderdom og tilbage mod barndommen for at ende i døden – det hele garneret med omgivelsernes nytteløse griskhed.
Scenografien er skabt af Maja Ravn, der altid følger Katrine Wiedemann. Men måske har de i deres forhippethed på at være moderne i triste kostumer fra ca. 1980 og anvende tyskinspirerede instruktørmanerer talt hinanden på afveje, så scenen er blevet så skrå, at skuespillerne må skal stavre rundt i kondisko i et neutralt, semimoderne træbeklædt rum.
Kong Lear var i øvrigt en produktion, der strandede under Corona-krisen, så der har været tid til at tænke og tænke om.
Men Jens Jørn Spottag er aftenen værd.
Holdet bag
William Shakespeare
AF
Niels Brunse / OVERSÆTTELSE
Katrine Wiedemann/ ISCENESÆTTELSE
Maja Ravn/ SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN
Anders Kjems/ LYSDESIGN
Aki Bech/ LYDDESIGN
Medvirkende
Jens Jørn Spottag
kong lear
Anne Plauborg
cordelia
Mette Døssing
goneril
Rikke Lylloff
regan
Anders Baggesen
gloucester
Clint Ruben
Edgar m.fl.
Kjartan Hansen
edmund
Daniel Mortensen
kent