Menu Luk

∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Krash og Chopin danser. Dansk Danseteater. Takkelloftet.

En lille, akceptabel modern dance-aften er, hvad Dansk Danseteater for tiden leverer til københavnerne på Takkelloftet. Mainstream modern dance – for at blive i det engelske!

I de seneste par år har Dansk Danseteater forlagt residensen til bagsiden af Operaen. Det synes ikke at have givet hverken mere identitet eller kant. Desværre. Men publikum var glade og fornøjede på denne udsolgte fredag aften, hvor jeg med besvær havde fået billetter.

Dansk Danseteater. Chopin Danser. Foto: Søren Meisner.

”Chopin Danser” er en nydelig danseforestilling, skabt af den tidligere leder Tim Rushton  og allerede vist for halvandet år siden. Musikken er selvfølgelig vidunderlig. Der har kunnet klippes og klistres i Chopins totale oeuvre. Men trinene syntes lidt banale og ude af trit med denne klaverets vidunderlige mester, der døde i en alder af kun 39 år. Meget får man at vide via højtaleren, hvor en alt for nedstemt skuespiller, Charlotte Munck, læser diverse tekstuddrag: fra begravelsen i Paris og glimt tilbage i tiden. Lidt forvirrende med en stille kvindestemme, drænet for stemning. Scenen er til gengæld smuk at skue, hvor symbolske stofruller får livet afsluttet og sat i gang igen med 7 dansere i velfungerende kostumer af Maria Ipsen. Men koreografisk en skuffelse med alt for almindelige attituder og mange spring væk fra en chopinsk kontekst.

Dansk Danseteater. Chopin Danser. Foto: Søren Meisner.

Efter pausen kommer ”Krash”. Oprindelig  vist med kongelige dansere tilbage i 2015 på Det Kongelige Teater. Da var det en dejlig energisk og sjov, anderledes dans med koreografi af  Alessandro Sousa Pereira. Der blev dunket i gulvet og stampet på bedste maner i street wear skabt af designfirmaet Wood Wood. Fire år efter, og i et lille, neutralt rum, er dansen mindre farlig, mindre af det hele – lidt beregnende og ikke så  frigjort og forløsende.  Oprindelig så jeg dansen som et positivt stammeritual efter veloverstået høst eller lign. En bøn om regn, måske?

Dansk Danseteater. Krash. Foto: Søren Meisner.

Nu er ”Krash” blot en velfungerende demonstration af rytme og krop – i kostumer, vi i mellemtiden har set mange gange.

Musik, dans, arrangement, scenografi, kostumer – alt hentes ud af nuets inspiration, og to-fire år med diverse genopsætninger sætter sit lidt funktionæragtige stempel på det hele.

Dansk Danseteater synes at have brug for ny inspiration, nye, store udfordringer. Der må da være koreografer, der gerne vil arbejde med kompagniets 15 dansere?

Krash. Dansk Danseteater. Foto: Raphael Solholm.

Dansk Danseteater er i dag på Finansloven og modtager 13 millioner kroner. Er det blevet en sovepude? Dansk Danseteater turnerer meget, og dette program skal hele vejen rundt i Danmark. Det er helt fint, men det er altså ikke det nyeste nye, det vilde,  det sprængfarlige, som Kulturministeriet ellers plejer at efterlyse, når der deles teaterkroner ud.  Det kan man undre sig over. Hvorfor denne tilsyneladende kunstneriske  stagnation?

 

Krash & Chopin Danser

Koreografi: Tim Rushton & Alessandro Sousa Pereira

Dansere: Dansk Danseteaters dansere
Musik: Frédéric Chopin ‘Chopin’  og bl.a. DJ Turkman Souljah

Kostumer: Wood Wood, Maria Ipsen mfl.
Lysdesign: Raphael Frisenvænge Solholm
Lyddesign: Mikkel Larsen
Scenografi: Raphael F. Solholm og Maria Ipsen

www.danskdanseteater.dk