Ny bog kommenteret af Ulla Strømberg.
Kulturmiljø – Stedets fortælling mellem fortid og fremtid – ny bog.
Stor forskningsbaseret bog om begrebet kulturmiljø – skrevet af professor Mogens Andreasen Morgen og en række lærere, alle fra Arkitektskolen i Aarhus.
Bogen falder på et tørt sted, for at sige det lidt poppet – overalt i Danmark river ekspansionsivrige kommuner gamle bygninger ned, for at de kan erstattes af moderne arkitektur. Sammenhængen imellem eksisterende huse og omkringliggende by- og landmiljøer fordufter efterfølgende.
Mange gange er argumentationen fra de lokale politikere, at byerne skal vokse (vækste!), og det vil give nye indtægter. Men ofte viser det sig jo, at det går den modsatte vej, fordi kulturmiljøerne havde en herlighedsværdi, som forsvandt, i takt med at de gamle mure blev bulldozet.
Der er derfor brug for at råbe politikerne op, for det er dem, der giver dispensationer og tilladelser. Men måske er det også arkitekterne og smagsdommerne, som er med til at fastholde den bygningsæstetik, som har været fremherskende i de seneste årtier med flade tage, stål, glas og tårnhøje bygninger i gamle kulturmiljøer, som Aarhus Havn og København ved Tivoli.
Der er uendelig mange skrækeksempler rundt i landet: tænk på Nyborg Slot (fra før 1200), hvor et par huse fra 1800-tallet blev revet ned “over night” for at give plads til en besøgscenter, som dog endnu ikke er bygget. Men alle bevaringsmæssige forhindringer er nu fejet af vejen, hvordan det ellers har kunnet lade sig gøre! Det hedder vist politisk håndværk.
Forfatterne til den nye bog har udviklet en metode, SAK, som kan kortlægge et vilkårligt stykke Danmark ud fra forskellige parametre – og så har ”man” lidt at diskutere! SAK dækker over de indlysende faser: Startundersøgelse, Analyse og Konklusion.
Med illustrative cirkler er indfarvet graden af arkitektur, kulturhistorie, turisme, bosætning, erhverv, kultur og integritet. På papiret fungerer det, men når kampen skal stå, er det nok pengene, der bliver den udslagsgivende faktor i kampen mellem fortid og fremtid. Tænk på A.P. Møller Mærsks ekspansion i den gamle Frederiksstaden eller diverse skyskrabere i Aarhus. Hvorfor er der givet tilladelse til byggerierne?
En hel aktuel sag i København: Palads Teatret, med billedkunstneren Poul Gernes’ udsmykning, står på vippen, fordi et flertal af politikere er ved at give Nordisk Film og Egmont ok til at rive ned og bygge et højt kontorhus! Borgerne kæmper for deres by og kulturmiljøet omkring Cirkusbygningen, Palads og det gamle vandværk. Kapitalen ser ud til at sejre, mens borgerne, der færdes i området, kommer til at betale prisen, når lange slagskygger lægger sig døsende over området med i øvrigt tomme kontorlokaler.
Derfor er den nye bog mere end aktuel.
35 eksempler på Kulturmiljø er med i bogen, men måske er man gået uden om de politisk set mest farlige, eks. Nyborg Slot og Aarhus Havn. I Aarhus er der i de seneste par år sket grufulde nedrivninger i bl.a. Nørrebrogade, Europaplads 6 og Mindegade 10 og 12.
Alle forfattere er offentligt ansatte, måske derfor kan det være farligt at blande sig i lokalpolitik? Men hvor var de henne med deres SAK-metode? Måske sad de ude på Aarhus’ nye arkitektskole, som ikke synes at indbyde til de store intellektuelle overvejelser. En sjældent grim bygning i hvert fald set udefra og igennem ruderne.
Kulturmiljø. 2024. Bogside. Se nederst SAK- cirklen.
Heller ikke der, er SAK-metoden tilsyneladende blevet anvendt, selv om det er et nyt byggeri i et gammelt industriområde.
”Kulturmiljø” er en gedigen håndbog, fagfællebedømt, men som vanligt har den fagfællebedømmende glemt at se på illustrationsmaterialet, som her kun sjældent har sted og årstal angivet. Det går altså ikke, hvis det skal kaldes for videnskab.
Kulturmiljø. 2024. Bogside. Se nederst SAK-cirklen.
Forskerne fra Arkitektskolen i Aarhus burde sætte sig sammen og med udgangspunkt i Aarhus kommunes problemer diskutere med hinanden, hvordan en handy og letlæselig bog til politikere og administratorer kunne skrives og layoutes. De er jo arkitekter med forstand på det visuelle. Det burde være en snild sag og et vigtigt, samfundsnyttigt redskab.
For alle de rigtige meninger, som er trykt i denne ”rapport”, er for ufremkommelige til, at folk rundt på rådhusene og i mødelokalerne kan fatte, hvad det går ud på. Og det er jo synd. For forskning skal da anvendes i praksis – eller er der noget, jeg har misforstået?
I øvrigt havde bogen måske kunnet afværge, at Aarhus Kommune i 2021 blev kåret som landets ringeste kommune vedr. bybevaring. Bag kåringen stod adskillige borgere, der gav deres stemme tilkende via den folkelige bevægelse Arkitekturoprøret.
….
Forfattere til bogen er: lektor Simon Ostenfeld Pedersen, professor Mogens Andreassen Morgen og adjunkterne Mathilde Kirkegaard, Nina Ventzel Riis og Sidse Martens Gudmand-Høyer.
35 repræsentative kulturmiljøer landet over er fotograferet i 2023 af arkitekturfotograf Rasmus Hjortshøj.
Udkommer d. 1. 2. 2024
Udgivet med fondsstøtte af Strandberg Publishing.dk