∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
La Bohème på hjemmebane.
35 år efter Peter Brook’s legendariske Carmen indtog Østre Gasværk, gentager succesen sig. Nu takket være et hjemligt initiativ med Operafestivalen i samarbejde med Østre Gasværk (Østerbro Teater).
Det er rigtigt set at lade Puccinis kunstnerkollektiv flytte ind i den rå bygning, og efter den milliondyre renovering for et par år siden har stedet ikke funklet bedre end nu. Med en fuld sal til premieren var stemningen og akustikken upåklagelig.
La Bohème. Østre Gasværk. 2019. Foto: Miklos Szabo.
Med tidl. operafestivaldirektør Peter Lodahl i sin glansrolle som den selvoptagne digter Rodolfo og en yndig russisk Mimi, Yana Kleyn, er kærligheden og poesien smukt til stede. Begge har forstået rummets akustiske muligheder, og når premierenervøsiteten har lagt sig hos Lodahl, kommer der sikkert endnu mere forelskelse og mindre sørgmodighed over figuren.
En interessant detalje i den britiske Amy Lanes iscenesættelse er dog forholdet imellem Mimi og Rodolfo: Mimi spilles hele vejen igennem som den uskyldige yndighed, men med en vidunderlig kraft i stemmen, mens Rodolfo synes meget indeklemt og selvoptaget. Det famøse sted i musikken i fjerde akt, hvor tonerne holder op, og Mimi udånder, er her mindre markant. Og Rodolfo går ikke hen til hendes afsjælede legeme for endnu en gang at gribe den lille hånd. Nej, han styrter ned ad trappen og er væk. En rigtig knudemand på flugt fra kendsgerningerne. Så er slutningen afsløret. Beklager.
Orkestret på otte mand, under ledelse af Ulrich Stærk, sidder lige foran snuden på publikum og bliver, med franske huer på sned, en del af hele forestillingen. En spændende instrumentering af Leif Greibe, med bl.a. harmonika, gør hele stemningen fascinerende. Første og fjerde akts atelier ses på et mindre podie med et stort glasvindue og er placeret ved siden af en anden opbygning til diverse pariserrestauranter. Stramt, velfungerende og minimalistisk.
La Bohème. Østre Gasværk. 2019. Foto: Miklos Szabo.
Operaen er kogt ned til det basale. Det er mere end behageligt, for hos Puccinis tekstforfattere er der flere små urimeligheder, som herved er elimineret.
La Bohème (som egentlig betyder bohemer (bøhmere, sigøjnere, kunstnere) er et stemningsbillede, oprindelig fra latinerkvarteret i Paris, anno 1850, nu samme sted, men 1920. Musikalsk og kostumemæssigt betyder det lidt, men ellers er alt ved det gamle:
Kunstnere er fattige, kvinderne er pr. definition prostituerede, hvis de ikke vil dø af sult. Vær så go’. Egentlig mærkeligt at vi bliver ved med at købe dette kvindebillede. Men Puccinis musik er vidunderlig, og i Østre Gasværk synes akustikken så perfekt til denne produktion, som også rummer et velsyngende og underholdende kor af gøglere, i stedet for børnekoret – og ikke at forglemme de evindelige letlevende damer.
La Bohème. Østre Gasværk. 2019. Foto: Miklos Szabo.
Det vellykkede resultat skyldes ikke mindst instruktøren Amy Lane (den nyudnævnte operafestivaldirektør), som har forstået både rummet og historien og inspireret hele ensemblet til at synge smukt og engageret: Mark Stone som Marcello, maleren, Colline, filosoffen, sunget flot af den unge bas Nicolai Elsberg og Yunpeng Wang som musikeren Schaunard. Musetta, Mimis veninde, synges og spilles derimod meget spidst af Helle Gössler. Det er lidt mærkeligt, for det er ellers en vidunderlig rolle, hvor menneskeligheden og den rigtige kærlighed skal pible frem flere gange.
Budskabet er dog klart: Kærligheden overvinder ikke alt, og kærligheden fungerer slet ikke uden penge. Sådan lød devisen dengang, i midten af 1800-tallet, i en tid og i et land, der ikke kendte til Statens Kunstfond og anden kulturstøtte.
En begavet og rørende ”La Bohème” – for et udsolgt hus lørdag eftermiddag. Østre Gasværk viste sig fra sin bedste side. Gid flere operakompagnier måtte finde vej forbi Nyrops gasbeholder.
Medvirkende
Peter Lodahl, Yana Kleyn, Mark Stone, Yunpeng Wang, Jens Søndergaard, Helle Gössler, Nicolai Elsberg, Magnus Gislason, Cecilia Lindwall, Anne-Kristine Skov, Sidsel Aja Eriksen, Jessica Villarreal Villumsen, Torben Kirkegaard, Jonathan von Schwanenflügel, Patrick Egersborg og Kristian Krebs
Kapelmester: Ulrich Stærk
Orkester: Ulrich Stærk , Anders Singh Vesterdahl og Adam Simonsen (CPH Opera Festival) og Jon Gjesme, Kirstine Futtrup, Eva Katrine Dalsgaard, Theodor Lyngstad og Andrew Stalker (Copenhagen Phil)
Instruktion og koncept: Amy Lane
Scenografi og kostumedesign: Emma Ryott
Lysdesigner: Charlie Morgan Jones
Idé og musikalsk koncept: Peter Lodahl
Komponist: Giacomo Puccini
Arrangement: Leif Greibe
Co-produktion med: CPH Opera Festival
Producent: Anne Sophie Gertz (CPH Opera Festival)
Spiller udvalgte dage til og med begyndelsen af december 2019.
Har for længst sikret mig billetter!
Rigtig god fornøjelse!