Kulturkupeen

Lammet

∗ ∗ ∗ ∗

Af Eva Zierau

Smuk film om at vokse op i Etiopien.

Det er ikke tit vi ser film fra Etiopien. Når det sker, er der fortrinsvis tale om dokumentarfilm om forholdene i et af verdens fattigste og mindst udviklede lande. Lammet er fiktion, et nutidigt drama med dokumentarisk touch.

Første scene: Vi ser et barns hånd glide langsomt frem og tilbage henover en rødbrun tyk pels. Der er noget ømt over den måde hånden bevæger sig på. Derefter fokuseres der på et gude smukt bjergrigt landskab i Etiopien. Præsentationen af filmens hovedkarakter, den niårige Ephriam(Rediat Amare) og hans bedste ven og kæledyr lammet Chuni.

Ephriam og hans far bor i en lille landsby, hvor tørken og sult der har hærget i årevis hvilket har kostet moren livet. Faren overlader Ephriam til morens slægtninge, der bor et par dages rejse med tog og bus fra landsbyen. Morens familie er ikke just begejstret for at skulle brødføde endnu et barn.

Ephraim er ikke god til at styre den oksetrukne plov i marken, men har et helt specielt talent for at lave lækker mad. Hans onkel er fuld af foragt. Jeg spilder min tid på en tøsedreng, siger han et sted i filmen. De tre generationer af kvinder i hans nye hjem er derimod imponerede over Ephraim. Han lider imidlertid af hjemve og føler sig ensom. Vi ser flashback, hvor han drømmer om sin tidlige barndom med sine egne forældre.

Lammet Ephriam med mor og far

Foto: Øst for Paradis

Da onklen en dag proklamerer, at det er tid til at slagte lammet, Ephriams eneste holdepunkt i tilværelsen, beslutter han sig for, at gøre alt, hvad der står i hans magt, for at redde sit lam og vende tilbage til landsbyen, hvor han er vokset op.

Tempoet i filmen er langsomt. En stor del af tiden befinder vi os i den skønne øde natur med lange panoreringer over det grønne og brune bjergrige landskab. Disse farver går igen i onklens og tantens hytte og kvindernes tøj. Der er en ro over disse billeder, i modsætning til det urolige og farvestrålende indtryk, der præger billederne fra den nærliggende større by, hvor Ephriam sælger sin kogekunst, for at få råd til at købe to billetter hjem til landsbyen. En til ham og en til lammet.

Lammet Ephriam i byen

Foto: Øst for Paradis

Ephriams medsammensvorne er hans mosters særbarn Tsion, en rebelsk intelligent teenagepige, der ønsker at bryde med sin sociale arv og satse på en universitetsuddannelse, trods morens ønske om, at hun skal gifte sig med en af de lokale bønder.

Instruktøren Yared Zeleke, som er uddannet i USA, og som har skrevet, produceret og instrueret flere dokumentar og kortfilm siger om Lammet: Der er helt klart paralleller mellem filmens hovedperson Ephriam og mig. Jeg blev opdraget af stærke kvinder i Etopien, og jeg foretrak at lave mad sammen med min bedstemor i stedet for at dyrke sport med drengene i mit nabolag. Mit mål med filmen var at indfange og fortælle om de kontraster og komplekser, som findes i mit elskede hjemland.

Det er lykkedes. Filmen er en ungdomsfilm med politiske undertoner. Ekstrem fattigdom er alle steds nærværende. Vi er imidlertid ikke et øjeblik i tvivl om, at den kønne og følsomme Ephriam nok skal klare sig i tilværelsen. Bag sit melankolske ansigtsudtryk gemmer der sig en lille sej iværksætter med styrke og vovemod, og vi er med ham hele vejen. Filmen har en svag slutning, og det er lidt synd, men overordnet er Lammet en smuk og tankevækkende film.

Instruktør: Yared Zeleke

Trailer: Øst for Paradis




 

Premiere: 3. marts 2016