Kulturkupeen

Lars Norén. Mindeord.

Lars Norén. Mindeord.

Kommentar af Ulla Strømberg.

Den svenske dramatiker, forfatter og teaterchef Lars Norén er død i en alder af 76 år. Desværre forlyder det også, at han er død i Stockholm på grund af eftervirkninger af covid-19.

lars Norén på forsiden af bogen ORDER – en digtsamling.

Lars Norén var i en lang periode Nordens største og flittigste dramatiker og havde stor betydning også i Danmark. Han var som kunstner med til at forny teatret i slutningen af 1970erne og i de følgende 20 år. Det var på et tidspunkt, hvor pænheden var ved at snige sig ind på scenerne i både Danmark og Sverige. Norén ruskede op i både teatret og publikum.

Lars Norén havde en interessant, kunstnerisk attitude, der betød, at han ofte gik et skridt videre end omverdenen forventede, og i de seneste år måske længere ud end de fleste kunne goutere.

Det er hævet over enhver tvivl, at Lars Norén havde en skrøbelig sjæl, som førte ham ind i kunstens verden.

Som helt ung var han lyriker og skrev kunstanmeldelser, så sneg dramatikken sig ind, bl.a. for Sveriges Radio. Radioteatret i DR sendte hans tekster i slutningen af 1970erne.  Få år efter er hans navn slået fast med ”Natten er dagens Mor” (1982) med urpremiere i Malmø og efterfølgeren ”Kaos er Nabo til gud”. Begge stykker blev spillet rundt i hele Norden, og teatrene ventede blot på nye udfordringer fra den flittige Norén. ”Natten er dagens mor” viste tilbage til Eugene O’Neills ”Lang dags rejse mod nat” – med et uhyggeligt familieportræt. I de følgende mange år kredsede Noréns dramatik om relationerne imellem mand og kvinde. Først som ægteskabsdramaer, siden som mere neurotiske undersøgelser af menneskesjælen og hele tiden med reverens for både O’Neill, August Strindberg og Anton Tjekhov.

I Danmark blev det bl.a. Carsten Brandt, siden Ulla Gottlieb og Vibeke Bjelke, der som instruktører forvandlede de svenske tekster til noget dansk, nært og grufuldt alment.

Lars Norén var som dramatiker myreflittig og havde også tid til at instruere.

Men teksterne kom med årene til at indeholde flere og mere ekstreme elementer, bl.a. S/M. Med stykket Personkreds 3:1, spillet på Betty Nansen Teatret var hans samfundsanalyse af det Sverige, han levede i, nederdrægtig. En række tabere sad på scenen, alkoholikeren, narkomanen etc. Det var meget svensk, men i den bearbejdede, danske version stadig hjerteskærende. Efterfølgende kom ”Drengene i skyggen” om kriminelle indsatte.

I Sverige blev han beundret og fik vist frie tøjler, da han helt i Becketts stil ville arbejde med langtidsindsatte nynazister og give dem ”kunsten” som adspredelse. Det førte til en ulykkelig hændelse, hvor de indsatte benyttede friheden under prøverne til at planlægge et kup, som fik dødelig udgang.

I Sverige var Lars Norén i en periode også teaterleder. På et tidspunkt blev han sammen med en kollega valgt som efterfølgere af det succesrige par på Betty Nansen Teatret, Peter Langdal og Henrik Hartmann. Det førte til stort postyr. Norén kom vist ikke engang til København for at se på lokaliteterne, og det endte med, at Langdal og Hartmann heldigvis fik nogle år endnu som ledere.

Noréns betydning, ikke mindst med de forholdsvis tidlige ægteskabsportrætter, kan ikke overvurderes og gav også i Danmark mange skuespillere store udfordringer, som de ofte honorerede med bravur.

Norén var som menneske kompliceret, og det lagde han slet ikke skjul på, men dyrkede det snarere. Som journalist mødte jeg ham flere gange. Først ville han næsten ikke tale, men foreslog i stedet, at når jeg kom til Stockholm,  kunne vi spise frokost. Der blev rollerne byttet om, så han interviewede mig om den danske middelklasses vaner, bl.a. om hvor man stod på ski, boede, gik på restaurant, etc…. Da vi dagen efter skulle bytte roller, og han skulle tale, var han pist væk.  Det var før mobiltelefonen og sms´erne. Siden lykkedes det mig at få hans sprøde, ganske fascinerende stemme på bånd. Her udtrykte han tanker, der kredsede uendelig meget om den sårbare menneskesjæl og døden.

Lars Norén var helt unik og skabte en uundværlig epoke i nordisk teater – ikke mindst i de sidste årtier af det 20. århundrede.  Måske får hans stykker snart en revival. Folketeatret havde planlagt en Norén-premiere i foråret 2020, men coronaen lukkede jo teatrene.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.