Kulturkupeen

Laure Prouvost. Poetisk feminist på Kunsthal Charlottenborg.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Laure Prouvost. Poetisk feminist på Kunsthal Charlottenborg.

‘Our elastic arm hold in tight through the claouds’.

Laure Prouvost på Kunsthal Charlottenborg.

På Kunsthal Charlottenborg er de dygtige til at fange tidens ånd og det, der er oppe i tiden. Den franske billedkunstner Laure Prouvost ( 1978)  var i 2019 på Venedig Kunstbiennale det helt store hit i den franske pavillon, hvor hun fyldte de legendariske rum med affald og installationer.  Alle måtte se det, og man stod i kø mindst halvanden time og forlod efterfølgende huset lidt hemmelighedsfuld. For hvad var det egentlig Prouvost ville sige, bortset fra at verden er ved at gå under i forurening?

Laure Prouvost på Kunsthal Charlottenborg. 2021. Foto: US.

På Charlottenborg er de forskellige videoinstallationer anderledes disciplinerede men stadig meget virkningsfulde. Nu er det følsom feminisme som bliver hovedbudskabet – og en verden set gennem et hvidt slør. Vi føres fra rum til rum, på en umærkelig slyngende vej. Er vi i himlen, meget synes lyseblåt, men ikke alt. Og så er der pludselig en græsmark.

Laure Prouvost på Kunsthal Charlottenborg.

De fleste installationer har været vist før, men ikke den store i første rum med et virkningsfuldt halvcirkulært lærred og en kæmpe rund sofapude som angivelig ligner skylegemer.  På lærredet er der skyer, nøgne kvinder og interaktion og blide toner. Det er kvindekraft, der vil noget. Og samme fornemmelse fremkommer i de tilstødende gemakker. Det skal føles, sanses og fornemmes. Og med lidt ro om udstillingen skulle det gerne lykkes.

Laure Prouvost. Kusnthal Charlottenborg. Pressefoto.

Værkerne er forskellige, der er natur og lidt unatur i det ene rum, mens en gammel gobelin er påhæftet en væg et andet sted. I modsætning til så mange andre samtidskunstnere har Prouvosts værker en varm og meget personlig udstråling, og da hun selv var tilstede ved en tidlig udstillingsåbning i onsdags, var det samme ”renhed” og overensstemmelse med værker og kunstner, man oplevede. Det er ikke så almindeligt og giver et ekstra push til forståelsen.

Laure Prouvost fotograferet på Kunsthal Charlottenborg. 2021.

Er vi på vej mod en ny sanselig verden, hvor kvinder dominerer? Hvem ved?

Tag en times tid ud af kalenderen og fald ned foran lærrederne og oplev en anden verden.

Udstillingen præsenteres i samarbejde med CHP:DOC og er i øvrigt produceret i samarbejde med Australien Centre for Contemporary Art i Melbourne.

Udstillingen er kurateret af Henriette Bretton-Meyer.

21.4. – 8.8. 2021.

www.kunsthalcharlottenborg.dk

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *