∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
LES ETOILES – Stjernedansere fra Pariseroperaen, gæstespil.
København Danser – den nye ambitiøse festival slår til igen – nu med primært klassisk dans. Sidste mulighed er i aften, søndag d.4. juni i Østre Gasværk. Varm anbefaling til alle, der holder af klassisk dans på internationalt niveau.
I ”Gamle Dage” var der mange gæstespil i hovedstaden, ikke mindst på Det Kongelige Teater og i Tivoli. Dengang kunne man følge med i, hvad der skete i den store verden, og hvem der var stjernedansere på de bedste balletscener.
Alt det er fortid, men jeg ved egentlig ikke hvorfor. Festivalen ”København danser” er derfor et dejligt tilskud, og et nødvendigt tilskud, for alle os, der føler os svigtet af ikke mindst Det Kongelige Teater.
Med ”LES Etoiles” er det, som titlen siger, stjerner, der danser og slet ikke store balletter. Tværtimod er det hele barberet ned: En nøgen, barsk scene i Østre Gasværk med 9 danske musikere fra Det Kongelige Kapel og en sanger smukt placeret ovre ved siden af scenen i rotunden. En fin og næsten himmelsk klang hørtes. God akustik.
Programmet er broget og måske ikke helt harmonisk sammensat, men det skal gå logistisk op, da vi møder de fleste af de 11 dansere et par gange i løbet af programmet. Indledningen er med en alvorlig pas de deux fra ”Giselle”, hvor ikke mindst den nyudnævnte ”Stjernedanser” – det kalder de det på Pariseroperaen, Guillaume Diop, brillerer. Han er kun 23 år, og ifølge ham selv, den første ”brune” danser, der er nået så langt på den franske balletscene.
Det er faktisk mange år siden, jeg sidst spring af den kaliber.
Klassiske ”Giselle” er uden smil, men det skortede ikke på sexappeal hos den kokette Carmen i en sensuel pas de deux fra Roland Petits ballet til Bizets vidunderlige musik. Et gensyn med den ballet ville ikke være dårlig på Nationalscenen i København. Ifølge Erik Aschengreens ”Balletbogen” var Roland Petit selv i København ved indstuderingen i 1960, og balletten blev en enorm succes med trekløveret Kirsten Simone, Flemming Flindt og Henning Kronstam. Det var tider. Husker det som fantastisk, for balletten var på repertoiret i årevis.
Netop med ”Carmen” kom jeg til at tænke på, at ringen er sluttet. Østre Gasværk har aldrig før eller siden den første rigtige teaterforestilling i 1983 oplevet, at det hele gik op i en højere, kunstnerisk helhed: Peter Brooks kammerversion af Bizets opera. Det blev startskuddet, aldrig overgået – og i dag, hvor der er smidt mange millioner kroner i huset til tekniske installationer, grimme barer og nye stole, husker jeg bare tilbage på den rå og uforglemmelige oplevelse. Når kunsten er stærk, er der ikke brug for så meget udenomshalløj. Tværtimod.
Danserne fra Pariseroperaen kan noget, og det er vel med et ord som perfektion, der bedst kan karakterisere dem. Først ”Giselle”, så ganske sjovt den franske version af ”Sylfiden” fra 1832, som inspirerede Bournonville til den danske version. Her var en charmerende interaktion imellem James, den forlovede og så drilagtige Sylfide.
En lang og meget alvorlig Pas de deux mellem to mænd af Maurice Béjart var interessant med smuk musikledsagelse af både en baryton og pianist til Mahlers toner.
Det er nok ikke den nemmeste scene at gebærde sig på, men danserne gjorde deres pligt. Mod slutningen af første del serveredes vittig og munter dans til harmonika – tre mænd i husmandstøj, og de kunne være fra Irland eller fra det norske fjeld. Munter folkedans, og stemningen smittede af. Dermed serverede Pariseroperaen både i første og i den lidt kortere anden del en flot og blandet buket, som viste spændvidden i korpsets evner.
København Danser er alletiders ”opfindelse”. Deres ”look” er flot med fine plakater etc. men denne gang var der ikke noget program, end ikke en lille kopieret a4 side. Det var dumt. For med mere viden ville det store publikum have fået mere ud af aftenen. Og glem ikke, at det er forbudt at have telefonen med det irriterende lys fremme i teatersalen. Så husk en programside til næste gang.
Ballets de Trockadero de Monte Carlo hos København Danser. 2023. Pressefoto.
Og næste gang er snart, I aften en gentagelse og siden et vildt gæstespil i august på Folketeatret med Les Ballets de Trockadero de Monte Carlo, hvor 9 mandlige dansere i sylfidekostumer springer igennem det store balletrepertoire. Er man til mandsdans i dobbeltpotens, er det vist lige sagen.
Programmet for Pariseroperaens gæstespil, som det står på København Dansers hjemmeside:
GISELLE
Koreografi: Jean Coralli
Musik: Adolphe Adam
Dansere: Amandine Albisson / Guillaume Diop
LA SYLPHIDE
Koreografi: Pierre Lacotte
Musik: Jean-Madeleine Schneitzhoeffer
Dansere: Ludmila Pagliero / Antoine Kircher / Letizia Galloni
LE CHANT DU COMPAGNON ERRANT
Koreografi: Maurice Béjart
Musik: Gustav Mahler
Dansere: Mathieu Ganio og Audric Bezard
Baryton: Teit Kanstrup
AUNIS
Koreografi: Jacques Garnier
Musik: Maurice Pacher
Dansere: Antoine Kircher / Axel Ibot / Daniel Stokes
pause
COMME ON RESPIRE
Koreografi: Génia Polyakov
Musik: John Field
Dansere: Hannah O’Neill og Mathias Heymann
LE PARC
Koreografi: Angelin Preljocaj
Musik: Wolfgang Amadeus Mozart
Dansere: Amandine Albisson / Mathieu Ganio
CARMEN
Koreografi: Roland Petit
Musik: George Bizet
Dansere: Ludmila Pagliero / Audric Bezard
GRAND PAS CLASSIQUE
Koreografi: Victor Gsovsky
Musik: Daniel Auber
Dansere: Hannah Oneill / Guillaume Diop
Musikere:
Emma Steele, violin
Astrid Mikaelyan, violin
Marie Louise Jensen, bratsch
Tomas Lundström, cello
Ludwig Schwark, bas
Carl Julius Hansen, obo
Joachim Becerra Thomsen, fløjte
August Finkas, klarinet
Nikolai Tokarev, klaver
Teit Kanstrup, baryton
www.kbhdanser.dk