Menu Luk

Lille arkitekturhistorie – for børn og barnlige sjæle af Mogens Andreassen Morgen

∗ ∗ ∗ ∗

Af Ulla Strømberg.


Lille arkitekturhistorie – for børn og barnlige sjæle af Mogens Andreassen Morgen.

Forlaget Strandberg Publishing har haft stor succes med Peter Michael Hornungs “Lille Kunsthistorie” – som udkom første gang i 2014. Siden er det blevet til flere oplag, senest i foråret 2023.  (Se henvisning til anmeldelse nedenfor).

Nu er konceptet ført over til arkitekturen. Professor ved Arkitektskolen i Aarhus, Mogens Andreassen Morgen, har fået opgaven at skrive teksten, mens Claus Nørregaard på charmerende vis har genskabt  75 omtalte bygningsværker i tegninger med gode farver.

 

Bogen går heldigvis kronologisk frem: Fra pyramiderne over Petra videre til Rom for at ende i nutidens spektakulære bygninger for kultur, bl.a. Pompidou-centret og Libeskinds tilbygning i Berlin til Det Jødiske Museum.  Men det synes meget misvisende at medtage Zaha Hadids kunstmuseum i Rom: MAXXI  (1998-2009). Det kan godt være, at huset er computergenereret, men det var Ordrupgaards tilbygning måske også. Jeg har lige genbesøgt museet i Rom. Det var på alle måder en trist oplevelse, hvor bygning, funktion, placering m.m. var fremmedelementer over for hinanden. Der var intet samspil og i øvrigt slet ingen “kunst” i bygningen. Det burde da være vellykkede værker, der beskrives og ikke misfostre. 

Hvor Peter Michael Hornung selv tegnede i sin bog, og endda som en anden Storm P-mand var med på alle tegninger i kunstnernes billeduniverser, mangler den ironiske og sjove omfavnelse af arkitekturen i denne omgang.

Mogens Morgen, der tidligere var embedsmand i Kulturministeriet, har skrevet en tekst lige ud ad landevejen, hvor store og komplekse spørgsmål er kogt flot ind. Alligevel er der medtaget et begreb som ”avantgardistiske balletter” i afsnittet om Bauhaus. Det virker lidt dobbeltmoralsk.Det havde nok være mere relevant at beskrive det “klasseløse” og også den kvindelige medindflydelse.

Et af de få bidrag fra Danmark er rimeligt nok Amalienborg. Men i en lidt bagvendt beretning fortælles om de adelige palæer med ”midtresalit”. Dette begreb forklares ikke, mens ”gesims” fremhæves.

 

Det synes i teksten som om Marmorkirken eller Frederikskirke var bygget inden palæerne.  At Marmorkirken endelig fuldendes takket være private Tietgen-penge i slutningen af 1800-tallet er en vigtig detalje, for først da blev der balance i bybilledet, men der var dog stadig barakker og pakhuse ud mod havnen.

Selvfølgelig kan og skal ikke alle detaljer være med, når det drejer sig om en lille handy oversigt. Som udgangspunkt er det interessante eksempler på arkitektur og byplanlægning, der er medtaget og hvor arkitekternes rolle er underspillet.  Men det børnevenlige er jeg i tvivl om. Bogen kunne lige så godt have været for almindelige voksne novicer, og så ville det have været meget fornuftigt at fjerne “du” i teksten og tilføje cv’er på og oversigter over samtlige internationalt kendte arkitekter og bygninger, der er medtaget. Nu skal alle over 6 år google sig frem for at forstå sammenhænge og baggrund.

Derfor synes denne bog egentlig at være for ”tynd” til voksne og for lidt sjov til børn, Men fagligt set er det ikke noget at klage over, men man bør aldrig undervurdere sit publikum.

www.strandbergpublishing.dk

tidl. anmeldelse af  Lille Kunsthistorie af Peter Michael Hornung:

Lille kunsthistorie – ny udgave af Peter Michael Hornungs bestsellerbog.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *