∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Lille, ny bog om William Shakespeares sidste skuespil – af Kitter Krebs.
Kitter Krebs har udgivet sin fjerde lille teaterbog på forlaget Ravnerock: “Shakespeares Romancer og folkeeventyret”, 2021.
Der kommer alt for få seriøse bøger om teater. Men dramaturgen, mag.art. et cand.mag. Kitter Krebs er en af de gode undtagelser. I de seneste år har hun udsendt fire små teaterbøger. Man kunne kalde dem for pixibøger for teaterelskere, for de kredser alle om begreber som dramaturgi, dramalære, komedier og nu: “Shakespeares Romancer og Folkeeventyret”.
I Kitter Krebs’ nye bog, er det Shakespeares fire sidste og ret komplicerede værker: ”Pericles”, ”Cymbeline”, ”Et Vintereventyr” og ”Stormen”, der stilles op over for hinanden for at vise fællestræk og relationen til folkeeventyret.
Selvfølgelig har forskellige Shakespeare-forskere været ude i samme ærinde i analysen af de fire romancer, men Kitter Krebs får med denne letlæste bog gjort det hele meget tilgængeligt og klart. Publikummet er vel dramaturger, dramalærere, teatergængere og opvakte gymnasieelever.
William Shakespeare (1564-1616) var efter 1608 nået til et punkt, hvor han måske foretrak forsoning og en happy end i værkerne. Samtidig gik han som vanligt til vidt forskellige kilder og havde intuitivt øjnene rettet mod folkeeventyrets utopiske afslutninger, men var selvfølgelig også draget mod andre kilder.
I alle romancerne, som de betegnes, (i modsætning til tragedierne og komedierne) er der skarpe kontraster: Ung/gammel, rig/fattig etc. og bemærkelsesværdigt er der ofte et fravær af moderen, men ikke af faderen. “Pericles” fra 1608 er det mindst spillede, i hvert i Danmark. Som i de andre romancer ender ”Pericles” efter mange strabadser lykkeligt og hjemme igen efter et tidsspand på 14 år og fem forskellige lokaliteter,
I ”Cymberline” ses en række henvisninger til andre af de større shakespearske værker, bl.a. ”King Lear”, ”Othello”, ”Romeo og Julie” og ”Stor Ståhej for Ingenting”. Også i ”Cymberline” er afslutningen, som i folkeeventyret, forsoning og happy end.
I ”Et Vintereventyr” er de geografiske afstande også markante, fra Sicilien til Bøhmen, mens årene går. Efter pinsler og jalousi ender det i lykkelig harmoni.
”Stormen” spilles ofte, men er ikke mindre kompliceret. Selv om tidens og stedets enhed overholdes, er persongalleriet ”eventyrligt” med Prospero i centrum omgivet af luftånden Ariel og monstret Caliban. “Stormen” ses ofte som selvbiografisk og Shakespares farvel til livet. Det er også her, de berømte ord lyder (i 4. Akt, 1. Scene): We are such stuff as dreams are made on, and our little life is rounded with a sleep.
Med Kitter Krebs’ lille bog er man godt rustet til at fange essensen af Shakespeares sidste fire værker, som jo også kan opfattes som læsedramer. Men er de sat på scenen, er det ikke dumt med lidt baggrundsviden. Mange huske måske Katrine Wiedemanns ”Et vintereventyr” spillet på Teater Republique i flere omgange. Her lykkedes det på eminent vis at barbere ned, så den fortælling, der syntes vidt forgrenet, blev til en moderne og ret stram jalousihistorie, hvor figurerne dog beholdt deres oprindelige navne.
Men mens vi venter på næste opsætning af en af de sene romancer, er bogen underholdende læsning.
Forlaget Ragnerock
86 sider pris 150,-