Kulturkupeen

Matisse – Det røde atelier på Statens Museum for Kunst.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Matisse. Det røde atelier på Statens Museum for Kunst.

Udstillingen Matisse. Det Røde Atelier og et stort katalog er med til at give et nyt udvidet indblik i maleren Matisse’s verden. Den store genforening af Matisse-værker fra 1911.

Udstillingen er på sin vis ganske simpel. Et hovedværk i maleren Henri Matisse’s oeuvre findes i dag på MOMA – Museum of Modern Art i New York. På maleriet kan man se et udsnit af kunstnerens atelier.  Værket er fra 1911. Det var på den tid en helt ny forståelse for maleriet som udtryksmiddel formede sig, og Matisse var en foregangsmand, dog uden at forlade det genkendelige. Nok blev motiverne dekonstruerede,  men aldrig således, at verden blev helt ukendelig. Sådan er det også med ”Det røde atelier”.

 

Henri Matisse. Det røde atelier, 1911. Olie på lærred, 181 x 219,1 cm. Mrs. Simon Guggenheim Fund, The Museum of Modern Art, New York.
© Succession H. Matisse/VISDA 2022

Baggrunden for udstillingen er bl.a., at Statens Museum for Kunst takket være den såkaldte Rumpske samling har en håndfuld vigtige matisseværker, som er kendt af den internationale museumsverden.  På MOMA har ”Det røde atelier” været blandt de væsentlige museumsgentande siden 1949. I den evige stræben efter nye vinkler på kunsten og værkerne, kontaktede MOMA tilbage i 2018 SMK for at ville låne og samarbejde omkring en udstilling, hvor først to, siden tre af det danske museums matisseværker kunne indgå.  Resten af de værker, som stod i atelieret og i dag findes på lærredet måtte hentes fra andre museer.

Efter det første møde (pr. telefon) gik det store kuratoriske og kunsthistoriske arbejde i gang for at rekonstruere Matisse’ gøren og laden omkring 1911 og tillige finde de forskellige værkers videre færd fra kunstnerens hånd og ud i verden. Et af stederne er stadig det nye Rusland, for i det daværende Rusland købte rige folk i Paris kunst, hvoraf noget i dag bl.a. befinder sig på Hermitagemuseet i Sct. Petersborg andre værker er i Moskva.

Henri Matisse, Nøgen kvinde med hvidt klæde, 1909, Olie på lærred, 116.5 x 89 cm, Statens Museum for Kunst.
© Succession H. Matisse/VISDA 2022

 

Det var netop til en rig russisk kunde hos Matisse, at  ”Det røde Atelier” var bestemt. Men da det skulle afleveres, faldt det ikke i rigmanden, Sjtjukins, smag. I stedet blev det vist på internationale udstillinger de næste par år, dog uden at blive solgt. Verden var lille og kunstverdenen endnu mindre op mod Første Verdenskrig. Værket fortsatte med at være til salg indtil en ung, engelsk rigmand, David Pax Tennant, erhvervede det i 1927/28 og placerede det i en mondæn klub i London, Gargoyle Club.

Først i 1949 kom værket til MOMA.

Kunstkuratorerne har boret i arkivalier og materialer, dvs. breve, fotos, avisartikler og selvfølgelig værkets beskaffenhed. Alt det og mere til kan læses i det meget klassiske katalog, som følger udstillingen og på de udmærkede plancher, som er i det åbne udstillingsrum.  For på SMK, som har skærpet sikkerhedsbetingelserne til det maksimale, man må end ikke gå rundt med kataloget i hånden, og der e ovenikøbet masser af plads og luft. Rummet er lidt skingert lyst, men ok. Bag en halvvæg er der en informativ lille film, også om udstillingen. I de tilstødende små rum vises flere værker af Matisse – og gode, uddybende tekster supplerer.

Det hele er ordentlig, kunsthistorisk fint og meget mainstream. Lige at gå til, men ikke sådan at man bliver overrumplet og får hjertebanken. Der skal man til Nice og besøge Matisse-museet og fornemme, hvordan Matisse var ukuelig til det sidste og bl.a. klippede i papir siddende i sine kørestol.  I København på SMK er det bare pænt og informativt, næsten skolemesteragtigt.

Henri Matisse, Le Luxe II, 1907 – 1908, Limfarve på lærred, 209.5 x 139 cm, Statens Museum for Kunst.
© Succession H. Matisse/VISDA 2022

 

Kataloget er nydeligt og produceret i samarbejdet med MOMA. Men det er også en bog, som er tænkt for museumsfolkene, så de har kunnet samle trådene. Det er som om publikum holdes en smule udenfor.

Men alt andet lige: Det er et must at se udstillingen – for den er indsigtsfuld og giver et frisk blik på Matisse’s skaberkraft i årene omkrig 1911.

Henri Matisse, Badende, 1907, olie på lærred, 73 x 59 cm, Statens Museum for Kunst
© Succession H. Matisse/VISDA 2022

Men – går man op til næste etage via den moderne trappe, er det hele anderledes og ikke spor opmuntrende:

Her er det ældre udenlandsk kunst og ældre dansk og nordisk kunst, som fylder i flere rækker og regerer vildt på væggene.

Det er som om SMK oppe på første etage i den gamle bygning nærmest har tømt lagrene og smækket alt op på væggene i en ophængning, der er kunstnerdirigeret og meget lidt æstetisk tiltrækkende.  Dvs. væg efter væg møder man nogle af de danske malere, som hører hjemme i ”kanonen”.

Det, som vises på væggene, er vel, hvad de næste generationer skal vide om dansk kunst, historisk set.

Det er et stykke tid siden, jeg har bevæget mig derop på etagen. Faktisk gav det et chok, at den danske guldalderkunst og de følgende årtiers udfoldelser i den grad kunne fremstå så deprimerende. Selv  Købke-væggene var svære at få hul på. De blege lyse, døde (plasticmalede?) vægge nærmest dræbte værkerne, som hang i bunkevis. Det hele så mismodigt ud.  Pludselig, langt væk fra hallen, hang der et værk af Edvard Munch. Så havde museet også lige klaret det nordiske. Men det var heller ikke opmuntrende.

Konklusion: Det er vigtigt, at SMK løbende sikrer, at også de permanente udstillinger er opdaterede og fremkommelige for det store publikum, som frivilligt eller som tvungen skolepligt, vader igennem gemakkerne.

www.smk.dk

Matisse-udstillingen varer til slutningen af februar 2023.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.