∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Det bliver aldrig det samme at gå i supermarkedet efter at have set ”Med mig selv i mine egne arme” – ikke mindst takket være skuespilleren Ida Cæcilie Rasmussen i Christian Friedländers hyperrealistiske supermarked af en scenografi.
Md mig selv i mine egne arme. Revolver. 2019. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Forestillingen er en forrygende sprælsk, opspeedet monolog om at være kvinde og ikke ville have børn. Men Christina Hagens tekst vil andet og mere – og det samme må siges om både Maria Kjærgaard-Sunesens opfindsomme instruktion og først som sidst skuespilleren Ida Cæcilie Rasmussens energi og fysiske nærvær. Men uden scenografen Christian Friedländers næsten overnaturlige supermarkedsdekoration ville forestillingen have været ok, men ikke exceptionel.
Med mig selv i mine egne arme. Revolver. 2019. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Revolver, tidligere lille scene på Republique, er omdannet til et vaskeægte supermarked med hylder og masser af sirligt opstillede dåser, flasker, vaskepulver, drikkevarer og selvfølgelig en kasse med løbebånd. Bagest er den evindelige diversehylde med alt muligt overflødigt møg, som folk køber i panik.
Med mig selv i mine egne arme. Revolver. 2019. ( Her i Kristusstilling) Foto: Per Morten Abrahamsen.
Panik er kodeordet! For i denne ganske autentiske butik kommer kvinden fejende ind i flotte, farverige, moderne gevandter midt imellem street tøj og jogge-outfit. Og så begynder hun at tale, mens indkøbsvognen skubbes frem. Hun har ingen børn, men det har de andre. Nogle sætninger er nede på jorden – andre er surreelle og ikke altid nemme at dechifrere. Og mens hun bevæger sig, hiver hun varer ned fra hylderne. Tager en slurk kondidrik her og en pølse der, mens hun går videre, småsnakkende. Siden kommer der andre kunder i butikken i beige frakker. Snart forvandler de sig til irriterende unger.
Med mig selv i mine egne arme. Revolver. 2019. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Kvinden gennemlever et liv, mens hun går der imellem varerne og i fysisk form omplanter tekstens følelsesregister. Det ene øjeblik er hun på diskoteque med dunkende techno-rytmer, næste øjeblik er det tid til fødslerne! Efter en jomfrufødsel (?) havner hun i en pieta-stilling med en kæmpebaby (ægte mand) indsmurt i både slim og blod. Joh, der er smæk for skillingen derinde på Østerbro.
Teksten af Christina Hagen er omdrejningspunktet, men måske også det svage led i denne produktion, der afleveres med så stor professionalisme af både skuespiller, dansere, scenograf og instruktør. For det er utroligt, hvordan man kan bygge et helt hændelsesforløb op i den vellignende butik. Genial idé.
Forestillingen bliver mest gribende i de jordnære passager, f.eks. når kvinden, der ikke har børn, alligevel pludselig i tankerne får tre stk. og holder børnefødselsdage og har hus, carport og en mand med elskerinde. Og så bliver hun naturligvis forladt. Her bliver tekst konkret, og forestillingen falder til ro og teksten ligeså.
Med mig selv i mine egne arme. Revolver. 2019. Foto: Per Morten Abrahamsen.
Det er nok en kvindeforestilling med masser af genkendelige momenter for alle stressede damer over 20 år. Også med den vinkel er det imponerende og gribende, hvad Ida Cæcilie Rasmussen, i øvrigt i eminent fysisk form, kan få ud af ordene. De 11 dansere, som er scenekunstelever, gør flot fyldest, og med scenografens gennemtænkte kostumer i alskens farver matcher de den flotte collage på bagvæggen. Den ligner mest af alt et amerikansk billedkunstværk fra 1960erne eller måske blot et erindringsglimt fra et supermarked.
”Med mig selv i mine egne arme”- er et vellykket kvindeportræt og tillige et lykkeligt eksempel på, at en god iscenesættelse, hvor alle kræfter er sat til, kan løfte en måske problematisk tekst op på et højere niveau.
Et godt råd:
Se forestillingen, alle medsøstre! Og såmænd også mænd, der en gang har været i et supermarked. Næste besøg bliver ikke det samme.
Forfatter
Christina Hagen
Medvirkende
Ida Cæcilie Rasmussen samt 20 elever fra Scenekunst på Københavns Akademi for Musik, Dans og Teater (Hold 1: Line Olivia Heibon, Asbjørn Hays Elbækgaard Thøgersen, Casper Albrektsen, Anne Sofie Skovlund Nielsen, Rasmus Balling Larsen, Max Levin Kugler, Joos Rohrberg Sanden Støvelbæk, Ada Otilde Eide, Emma Weyde, Rosemarie Mosbæk, Andreas Graham. Hold 2: Hamun Maghsodlo, Clara Dessau, Clara Randum, Eskil Bøgh Tonnesen, Clint Ruben, Tue Lodberg Nyland, Line Olivia Heibon, Carla Viola Thurøe, Solvej Horn, Lukas Gregory, Rasmus Balling Larsen)
Instruktør
Maria Kjærgaard-Sunesen
Scenografi & kostumer
Christian Friedländer
Lysdesigner
Christoffer Gulløv
Lyddesigner
Erik Christoffersen
Dramaturg
Sanna Albjørk