Kulturkupeen

MISS OSAKA

∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Hvem ville du være, hvis du kunne vælge frit og ikke lige var den, du i virkeligheden er ? Og hvordan er det at være en anden end en selv ?Tanker som mange af os har haft gennem livet.

Vi befinder os i Norge. Den unge dansker Ines(Victoria Carmen Sonne) er med sin mand Lucas(Mikkel Boe Følsgaard)på forretningsrejse i broderlandet. Hun keder sig bravt. En dag møder hun den forførende japanske kvinde Mimiko(Nagisa Morimoto). Kemien mellem de to kvinder slår gnister, og inden længe tager de på tur sammen i den kolde barske norske ødemark. De drikker sig fulde og nyder hinandens selskab. Turen ender fatalt. Det bliver en ny begyndelse for Ines, der beslutter sig for, at skifte identitet med Mimiko, og forsøge at leve hendes  liv i Tokyo.

Plakat: Hasse Ferrold

Filmens instruktør Daniel Dencik siger om sin forvekslingskomedie: Jeg tror, at alle mennesker har været  i berøring om drømmen om at være en anden. Fri for sig selv et øjeblik eller for evigt. I Miss Osaka har vi prøvet at improvisere et forsvindingsnummer frem med virkeligheden som kulisse. Vi har villet undersøge, hvad total frihed er.

Snart ser vi Ines i lufthavnen med Mimikos flyvebillet til Japan i hånden. Derefter ser vi hende  lukke sig ind i Mimikos lejlighed i Osaka. Mimiko arbejdede på en natklub, som en slags kurtisane. Hendes opgave var at opvarte og underholde mændene i klubben. Du skal tale om ure, fisk, cykelløb og finansmarkedet. Kedeligt stof. Dit job er at få det til at lyde sjovt, siger hendes chef i klubben til hende, da Ines spørger om, hvad hun skal tale med de rige kunder om. Man må give Ines. Hun går all in, for at overtage Mimikos identitet. Det virker totalt urealistisk, men er et interessant tankeeksperiment.

Foto:Hasse Ferrold

Har man været i Japan, har man på egen krop følt, hvor fremmedartet kulturen er. Bare sproget og skrifttegnene er en gåde for den typiske udenlandske turist. Det er ikke en nem opgave, hun kaster sig ud i.

Indrømmet, jeg blev ikke rigtigt grebet af filmen, der fabulerer over liv, død og bedrag. Der ligger et distancerende lag og lurer under hele filmen. Selv om Ines’ projekt er vildt, er hun er som person ikke interessant nok. Det faktum, at filmen foregår både i Japan og i Norge tæller imidlertid på plussiden. Visuelt er der nogle flotte optagelser fra begge steder.

Den 27 årige Victoria Carmen Sonne er glimrende som Ines. Hun har tidligere spillet med i film som Vinterbrødre og Holiday, og har vundet såvel en Robert som en Bodil for hendes skuespil.

Instruktør: Daniel Dencik

Distribution: Øst for Pardis

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *