∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Monsieur Ibrahim & koranens blomster – Holbæk Teater.
En lille perle af en tekst formidlet fremragende af Troels ll Munk.
Titlen på denne franske tekst af Eric-Emmanuel Schmitt kan nok give associationer til et muslimsk debatindlæg. Men stykket, der bygger på en novelle, bliver efter få minutter til en charmerende beretning fra nutidens Paris om et barn og siden en ung mand, der må finde sine ben at stå på. Ubevidst tager han samtidigt et vigtigt skridt hen imod den store verdensfred imellem religionerne.
Monsieur Ibrahim & koranens blomster.Troels ll Munk. Holbæk Teater. Foto: Mie Neel.
Vi er langt væk fra dansk hverdagsrealisme. Alene vort socialsystem ville umuliggøre de hændelser, som den lille Momo kommer ud for.
Han er jøde og lever alene med en far, der højst kan tale til ham, men ikke med ham. Momos mor gik fra ham, da han var spæd. Så uden den venlige nabo, kioskejeren Ibrahim, ville han være fortabt – ikke mindst da faderen også forlader ham og efterfølgende dør.
Alt det og mere til fortæller Troels Il Munk stilfærdigt, ironisk, muntert og ind imellem gravalvorligt, så man får sympati for både Momo og sandelig også for Ibrahim, der er muslim. Med en stemme, der hverken karikerer eller overspiller, bliver de forskellige personer på forunderlig vis skitseret, så vi oplever dem på godt og ondt i Paris og videre på tur igennem Mellemeuropa for at ende i Mellemøsten.
Monsieur Ibrahim og koranens blomster.Troels ll Munk. Holbæk Teater. Foto: Mie Neel.
Der er ikke mange dikkedarer på scenen. Lidt brune nuancer med et skrabet bagtæppe og nogle kasser. Men hurtigt danner vi vore egne billeder af Rue Bleu i et ukendt parisisk arrondissement, hvor de professionelle damer har deres faste pladser rundt om hjørnet. Også de bliver en del af den unge, alt for unge, Momos vej ind i voksenlivet.
Instruktøren Pia Rosenbaum har med få greb skabt en fin ramme om denne fortælling, som har meget mere på hjerte, end man umiddelbart skulle tro. For den franske forfatter Éric-Emmanuel Schmitt har et større projekt i gang, hvor han vil overbevise os om, at de fire store verdensreligioner sagtens kan leve side om side i al fredsommelighed.
Pia Rosenbaum formidlede selv Schmitts teatermonolog ”Oscar og den lyserøde dame”. Her er kristendommen i centrum og bliver det forførelsesapparat, som kan fjerne den kræftramte Oscars dødsangst. En hjerteskærende og begavet beretning.
Monsieur Ibrahim og koranens blomster.Troels ll Munk. Holbæk Teater. Foto: Mie Neel.
Helt så følelsesladet er Ibrahim og Momos liv sammen ikke. Og heldigvis for det. Men tænk, hvis vi kunne nå frem til, at vi har den samme gud, vi bare kalder noget forskelligt, og at der er plads til os alle og alle fortolkninger.
Se det er en utopi, men i nogle få minutter en tirsdag aften i Holbæk, tror vi faktisk på, at det kan lade sig gøre.
Forestillingen spilles i Holbæk på den faste scene hos Egnsteatret og drager også på lokal turné i forsamlingshuse for siden hen at tage på turné til andre mindre scener. Og det fortjener ”Monsieur Ibrahim & koranens blomster” sammen med Troels ll Munk.
’
Medvirkende: Troels II Munk
Instruktion: Pia Rosenbaum
Produceret af Holbæk Teater
efter “Monsieur Ibrahim et Les Fleurs du Coran” af Éric-Emmanuel Schmitt.
I ”Det Usynliges Cyklus” skildrer Schmitt de store religioner: Milarepa (om buddhisme), Oscar og Den Lyserøde Dame (om kristendom), Noah’s Søn (om jødedom og kristendom) og Monsieur Ibrahim og Koranens Blomster (om sufismen i islam og små referencer til jødedom).