Menu Luk

Nikolaj Znaider: Han kom, så, spillede og gav ekstranumre.

Oplevet af Ulla Strømberg.

Den årlige ”tak for lån koncert” blev afholdt på Det Kongelige Teaters gamle Scene i mandags, og der er grund til at sætte kryds i kalenderen næste år i december. Det er nemlig altid en oplevelse at møde Nikolaj Znaider og hans superviolin, Guarneri del Gesú ”ex-Kreisler”- doneret til Det Kongelige Teater og efter sigende udlånt på livstid til Znaider. Den måske 30. mill. kroner dyre violin blev indkøbt i 2007 af Veluxfondene og Knud Højgaards Fond.   Tidligere spillede Znaider på en Stradivarius, ligeledes indkøbt specielt til ham, men han blev vist aldrig helt glad for den.

Kærlighed til instrumentet er en forudsætning for det gode og lykkelige samspil – og der syntes at være en symbiose imellem instrument og Znaider.

 

Samme lykkelige overensstemmelse var der også ved koncerten mandag aften imellem Znaider og pianisten Robert Kulek, som i øvrigt også spillede ved sidste års takkekoncert.

Hvor der tidligere ved disse koncerter har været noget pligtagtigt, småreserveret over det, var denne aften generøs på den stilfærdige måde. Åbningen med Beethovens Sonate nr. 6 for violin og klaver i G-dur opus 30, nr. 3 var sine steder ligefrem underfundig og vittig i de markante temposkift.

Derimod var Johannes Brahms Sonate nr. 2 – opus 100 – mindre lattermild. Til gengæld blev César Francks – ligeledes sonate – for violin og klaver i A dur til en varm oplevelse med de meget melodiske temaer. Hele to ekstranumre med en dansant Brahms viste Znaider som virtuosen med også en publikumsvenlig side.   Så det modne publikum i det udsolgte teater forlod gamle scene opløftet.

Znaider er i dag også dirigent – så se efter koncerter, hvor han også optræder som hele orkestrets mand. Han er stadig unik.