Kulturkupeen

Nogle går rundt i udtrådte sko.

∗∗∗∗

Anmeldelse af Eva Zierau.

Dokumentarfilmen, Nogle går rundt i udtrådte sko, om den svenske troubadour og visesanger Cornelis Vreeswijk (1937-87) handler om musiklegenden af samme navn, hvis budskab i dag kan siges at være lige så aktuelt som dengang i 60erne og 70erne, hvor han havde sin storhedstid

Cornelis Vreeswijk boede de første 12 år af sit liv i Holland. Siden flyttede familien til Sverige. Han har en hel særlig position i nordisk musikhistorie. Han giver med sine sange samfundets svageste herunder narkomaner, alkoholikere og de utilpassede en stemme. Han stiller med sine viser spørgsmålet: Hvordan skal vi se på folk, der befinder sig på samfundets bund. Skal vi blot vende blikket den anden vej, eller skal vi hjælpe de udstødte? Svaret er oplagt.

I 60erne og 70erne blev han en af Sveriges største og mest sælgende artister. Nogenlunde samtidig i 70erne fik den svenske gruppe ABBA også deres storhedstid, blot indenfor en hel anden genre.

Foto: Hans Gedda og Camera Film

Cornelis Vreeswijk levede et hårdt liv med druk og stoffer. Han blev gift tre gange. Hans sidste hustru blev også hans manager. Han har modtaget flere store musikpriser.

Filmen er en form for testamente over hans liv og musik. Han var en flot mand med humor og udstråling. Som mange andre kunstnere indenfor det miljø dengang røg han på stoffer og druk. Han havnede også på et tidspunkt i fængsel. Alligevel lykkedes det ham hver gang han var nede at komme op igen og genoptage sin karriere.

Selv om man ikke kender til Cornelis Vreeswijk i forvejen, er det en fornøjelse at se filmen. Den giver et interessant billede af livet som svensk succesrig musiker dengang. Filmen spiller både på politiske og psykologiske strenge. Der er tale et deja vue, som viser en vigtig del af svensk populær musik i 60erne og 70erne og frem. En kunstner, der var meget lukket overfor offentligheden, men blottede sine inderste følelser i sine sange.

Filmens instruktør, Magnus Gertten, siger i et interview: De fleste af os er enige om, at Cornelis’ sange er tidløse klassikere. Han er en af Sverige mest betydningsfulde sangskrivere nogensinde, på niveau med Bellman og Taube. En strålende poet, der optrådte med et unikt nærvær.

Filmen viser også bagsiden af medaljen, der gav sig udtryk i et kaotisk liv fyldt med misbrugsproblemer og vanskeligheder med at holde på de tre kvinder, han nåede at blive gift med.

Cornelis Vreeswijk kan rent musikalt minde om vor egen nationalskjald Kim Larsen. Man kommer også til at tænke på sangeren Bob Dylan. De har alle det tilfælles, at de reflekterer over det at være menneske, og derudover giver de alle udtryk for et ønske om at give samfundet bund en stemme.

Nogle går rundt i udtrådte sko er i øvrigt titlen på en af Cornelis Vreeswijks mest kendte sange.




 

Trailer: Camera

Filminstruktør: Magnus Gertten

Premiere: 29. februar 2024

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *