∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
”Nordisk Fjer” er en kunstnerisk værdig måde at slutte Røde Rum-æraen på. Tillykke med det.
For nu skal der ske noget nyt i Skuespilhuset – og det er vel godt. Instruktøren Rune David Grue og skiftende skuespillere har prøver kræfter på lidt af hvert i parløb med instruktøren Elisa Kragerup.
Alle pressefotos af Miklos Szabo.
Denne gang er det vor fælles fortid, nemlig hvordan det kunne gå så galt med firmaet Nordisk Fjer. For mange mennesker sov i Nordisk Fjerdyner, når de var ved muffen, og løb på ski i Nordisk Fjerjakker for at være danske. Og frøs man, var fødderne pakket ind i Nordisk Fjerfutter om natten. Navnet alene borgede for kvalitet og ekspansion. Pludselig var firmaet knirkende og ved at styrte sammen, direktøren begik selvmord og en skandaløs svindelaffære blev efterfølgende oprullet omkring 1991 og årene efter. Fire milliarder kroner var ikke eksisterende, og rigtig mange mennesker fik en lang næse. Det finanstekniske i en lignende sag er netop blevet demonstreret i tv-serien ”Bedrag”, og også sagen om Stein Bagger lærte os et og andet om luftkasteller og tomme selskaber.
Det fine ved ”Nordisk Fjer”- forestillingen, som er improviseret frem og skrevet af instruktøren Rune David Grue, er afsløringen af den kollektive blindhed, som de mange ansatte på en eller anden måde bevægede sig rundt i. Nok var det mærkeligt, når der ikke var bilag, syntes den nye regnskabsdame, men alle styrtede jo rundt og havde travlt, og ledelsen var jo så flink, og der vankede frynsegoder, hvis man så skeptisk ud. Samtidig stod den også på pisk og kæft, trit og retning.
På det nøgne gulv løber skuespillerne ud og ind i af de forskellige figurer i koreografiske mønstre i fint 1980erne-tøj med nederdel, pullovers og lyse eccosko. Detaljerne er mere end i orden hos kostumedesigneren Jonas Fly, der også har stået for scenografien, der såmænd er Nationalbankens grønne marmorvægge klistret på de sædvanlige flytbare teatervægge. Lidt banal løsning, men velfungerende.
Alle pressefotos af Miklos Szabo.
Det fine ved forestillingen er, at skønt slutningen er kendt: undergang for firmaet og for de ansatte, så er vejen mod afgrunden på det psykologiske plan interessant at opleve. Alle skuespillere agerer som uniformerede zombier. Det her drejer sig om massepsykose i lille format. Noget vi ikke taler om, men som sikkert mange har oplevet på både offentlige og private arbejdspladser. Der skal ske noget nyt. Nye ord og begreber, gerne på engelsk, smides på bordet, og det hele virker deja vue og som Kejserens Nye Klær. Men ingen tør sige noget, for blikket er stift rettet mod lønchecken.
Alle pressefotos af Miklos Szabo.
Selv prøvede jeg for små 10 år siden noget, der skulle være seneste vidunder: Public Governance hed det – og det er vist stadig stuerent! At stille spørgsmål var nærmest fyringsgrund, for smarte managementfolk havde fundet ud af, at hele den offentlige sektor skulle på kursus. Det gav penge i kassen og førte præcis ingen vegne hen. Der blev bl.a. holdt langvarige kurser for alle mulige kulturledere, betalt af staten. Ved afslutningsmødet legede cheferne for vores vigtigste kulturinstitutioner i bogstavelig forstand en gang ”Bro, bro, brille” under overværelse af Kulturministeriets øverste ledelse. En tirsdag formiddag midt i København! Det var pinligt, men ingen turde sig noget. Her var der tale om en form for massehypnose og mangel på mod til at sige fra. Om et par år er det et nyt og andet mantra, og sikkert på engelsk, som nogle blålys finder på. Se, det lærte jeg også af Nordisk Fjer-forestillingen, hvor de ansatte til sidst, med blodet og fråden ud af munden, løb i panik for at tage telefoner og bladre i samlemapper, fordi alle andre talte i telefon og bladrede i samlemapper.
Alle spillere er vidunderligt præcise og efter et par nittere på Det kongelige Teaters mindre scener i de seneste år, er det en glæde at teatret med ”Nordisk Fjer” også kan vise vedkommende samfundsanalyse – på et stærkt underholdende niveau.
Iscenesættelse: Rune David Grue
Scenografi og kostumer: Jonas Fly
Lysdesign: Clement Irbil
Medvirkende:
Mikkel Arndt
Peter Christoffersen
Marie Dalsgaard
Nicolai Dahl Hamilton
Asbjørn Krogh Nissen
Lila Nobel
Maria Rossing