Kulturkupeen

Operaen Katja Kabanova på Det Kongelige Teater.

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Operaen Katja Kabanova på Det Kongelige Teater.

En lise for øjet – og ligeså for øret ved premieren på Janáčeks opera: Katja Kabanova – i et samarbejde imellem Glyndebourne Festival og Det Kongelige Teater.

En kvinde i moderne lys kjole står  midt på scenen et stykke tilbage med ryggen til publikum i et snævert hjørne. Hun er badet i lys, men er fanget og kan ikke  slippe væk. Et sindbillede på titelpersonens situation.

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Foto: Camilla Winther.

Det er en visuelt smuk og meget konsekvent iscenesættelse af ”Katja Kabanova” – historien om den ulykkelige, gifte kvinde, her løftet op til en evig og fælles fortælling om det ensomme menneske – køn måske underordnet.

Alle sangere ydede ved premieren deres ypperste, så den lidt forudsigelige historie uden håb blev til en varm og nuanceret oplevelse om en ulykkelig skæbne.

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Tegning af Claus Seidel.

 

Janáčeks musik er så rig og varieret med smukke og skiftende stemningsbilleder, hvor de enkelte figurer uden at have ledemotiver alligevel har deres egne kendetegn. Janáčeks musik er samtidig lettilgængelig, næsten som filmmusik følger Janáčeks toner de forskellige ”sceneskift”.

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Tegning af Claus Seidel.

Operaen bygger på et skuespil fra midten af 1800-tallet og havde som opera  urpremiere i Brno er i 1921. Denne mellemkrigstid  får måske musikken til at stå i et vadested midt med klassisk tonalitet og en vis moderne opløsning af tonesproget.

Hvor musikken er kompleks, har den italienske instruktør Damiano Michieletto  gjort alt for at minimere scenebillede og scenegang. Ingen overflødige farver, men dog både tegn og håndfaste symboler. Alt står lysende klart i et snævert, hvidt rum, det hele eksekveret af hans faste team: scenografen Paolo Fantin og kostumedesigner Carla Teti.

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Foto: Camilla Winther.

Med en ophobning af sorte fuglebure  understøttes lidt bombastisk symbolikken om kvinden i mentalt fangenskab. Flere ”lån” fra billedkunstens verden viser tilbage til den meget vellykkede iscenesættelse af Rossinis ”Rejsen til Reims” for få år siden. Her var simpelthen et ta’selvbord med moderne verdenskunst. Instruktøren Damiano Michieletto synes at være  træfsikker og klar i mælet hver gang, han går til en operaopgave sammen med sit team.

Scenografen låner på charmerende vis også her billeder fra verdenskunsten,  bl.a. malerier af Edward Hopper med ensomme kvindeskikkelser i tomme rum. Også surrealisten René Magrittes anvendelse af både fuglebure, fugle  og en ofte raffineret udfyldning af himmelrummet med flyvende genstande, kan genkendes. Helt konkret vises, ophængt over scenegulvet, et fuglebur stopfyldt med en stor grå sten, som en kæmpe hjernemasse. Elementerne er enkeltvis hentet hos Magritte, men sammensat på en ny måde. Men vi forstår.

1820. Eckersbergs berømte maleri af de to søstre Nathanson.

Også fra den danske guldalder kendes fugleburet fra Eckersbergs berømte maleri af de to søstre Nathanson, som står ved et fuglebur og ser deres egen situation: fanget af kønsmæssige konventioner. Anno 1820.  Men det er vores egen, danske reference.

 

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Foto: Camilla Winther.

Katja er buret næsten fysisk inde af sin drikfældige mand, af de besidderiske svigermoder og af tidens konventioner. I iscenesættelsen er tillige indlagt en umælende engel, Gabriel(?), med de smukkeste fjerbeklædte vinger hentet fra renaissance-fortolkninger.

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Foto: Camilla Winther.

Vingerne flås dog i stykker af den onde stedmoder. I en programartikel ved Nila Parly skrives direkte, at englen er Katjas frihedssymbol. Egentlig har jeg ikke brug for så bombastisk en udredning, jo gerne fra instruktøren eller sangeren, men ikke fra dramaturgen. I øvrigt ved premieren i England i 2021 var englen en hvid fugl vist nok fulgt af andre hvide, dansende gespenstere.

Gisela Stille synger den sarte Katja med kraft og ynde fuldt dækkende også på det dramatiske plan. Gert Henning Jensen, som den unge mand Boris, Katja  forelsker sig i, viser som vanligt sit dramatiske talent samtidig med, at stemmen leverer varen. Men den varme, der i begyndelsen er  imellem dem, kølnes lidt til sidst. Er det måske også grunden til, at hun, Katja, vælger døden?

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Gert Henning Jensen. Tegning af Claus Seidel.

Det sammensatte ensemble med gæster udefra og nogle fra Det Kongelige Teater honorerer instruktøren (hjælpeinstruktøren)s krav på fineste vis. Og der synges på tjekkisk. Imponerende.

Michael Boder dirigerede det altid velspillende kapel, der heldigvis efter pausen gav lidt mere plads til sangerne.

Inden for en uge har Den Kongelige Opera haft to fine premierer, der begge bygger på internationale samarbejder.  Om det giver nok af kontinuerligt arbejde og udfordringer til de danske sangere, tør jeg ikke udtale mig om. Men det synes at være en god investering med to mesterinstruktører, der er i stand til at flytte operaerne helt op i nutiden – henholdsvis i vild munterhed med ”Askepot” og med striks alvor ved ”Katja Kabanova”. Det er faktisk flot og imponerende. Begge operaer er kun på repertoiret i få uger. Så afsted.  Her er et par operatilbud¸ man ikke bør sige nej til. Varme anbefalinger.

Katja Kabanova. Opera. Det Kongelige Teater. 2022. Foto: Camilla Winther.

 

Instruktør: Damiano Michieletto

Genopsætningsinstruktør: Eleonora Gravagnola

Dirigent: Michael Boder

Dirigent: Nick Fletcher

Scenograf: Paulo Fantin

Kostumedesign: Carla Teti

Lysdesign: Alessandro Carletti

Michael Boder / Dirigent

Petri Lindroos / Dikoj /

Gert Henning-Jensen / Boris Grigorjevitj

Johanne Bock / Kabanicha

Paul Curievici / Tichon

Jens Christian Tvilum / Tichon

Gisela Stille / Katja

Jacob Skov Andersen / Kudrjasj

Olga Syniakova / Varvara

Palle Knudsen / Kuligin

Ditte Errboe / Glasja

Frida Lund-Larsen / Feklusja

Troels Kortegaard Ullerup / Engel

Det Kongelige Kapel og kor.

www.kglteater.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *