∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Over stregen. Umodne manddomserindringer af Michael Falch.
En velskrevet bog om at være umoden, moden mand med lidt for mange timer til at tænke på sig selv. Rockmusikeren, skuespilleren og forfatteren Michael Falch har begået endnu en bog om et emne, der ligger ham på sinde: Michael Falch.
Da bogen er meget velkomponeret, kan man ikke lade være med at læse den hurtigt og respektere bogens disposition med krydsklip imellem fortid og nutid. Så selv om man ikke er velbevandret i hverken detaljer i hans karriere, hans tidligere misbrug eller han tidligere erindringsbøger, giver bogen alligevel et skarpt billede af en mand på 64 år, født i 1956 og mere end normalt bevidst om både alder og ydeevne. For udover at han kan skrive (og synge og spille) så er Falch også en analytisk og søgende sjæl, der ikke går af vejen for at prøve noget nyt og bevæge sig ind på de ukendte veje, som bl.a. Østen gemmer på. Det fører ham i øvrigt frem til den seneste kærlighed.
Netop kærlighed er et gennemgående tema hos manden, der har tre børn og to langvarige forhold bag sig, og som ikke vil sidde alene i sin nye taglejlighed ved Allégade på Frederiksberg, selv om børn, børnebørn og ligesindede bor i nærheden. For netop det frederiksbergske spiller en rolle hos ham. Da han i bogens åbning flytter til hovedstaden igen, glæder han sig over at kunne drukne i de mange andre kendisser, som bor i den borgerlige kommune. Men det første han må sikre sig i nabolaget er såmænd en læge, tandlæge, halslæge, frisør, fysioterapeut, og …. er det almindeligt?
Falch vil gerne være trimmet og velholdt for at fastholde sin gamle kampvægt på 73-74 kg. Også selv om børnene fortæller ham, at det giver hans ansigt ekstra furer. Kroppen er tilsyneladende det vigtigste. Men bogen går ikke af vejen for fiaskoerne. Ikke de professionelle, og det er nok rigtigt set ikke at komme ind på det musikalske. For det er stadig Falchs drøm at tage på turné i 2021-22, hvis samfundet tillader det. Derfor afslører han kun sine mangler i det private, hvor ikke mindst hans eget og den første kones svigt er alvorligt, da en datter på et tidspunkt udvikler en spiseforstyrrelse. De lå i skilsmisse og ænsede ikke i tide, at noget var galt.
Næste opløste forhold er uden skyld og anger. Meget mærkeligt egentlig. Efter ti år ville man ikke blive vred? Han må ovenikøbet forlade et idyllisk sted på Sydsjælland.
Da han mod slutningen kort nævner, at økonomien, på grund af Coronaen, ikke tillader, at han bliver boede på det fashionable Frederiksberg, er det bare en henkastet bemærkning. Det er helt ok for ham at blive fastboende i et sommerhus på Langeland.
Bogen er underholdende og letflydende skrevet, melodisk er måske ordet. Helt lydefri. Med respekt følger man hans betagelse af Pontoppidans roman ”Lykke-Per”, mens turene ind i det kristne og også et smut til det katolske måske er sværere at annamme. Fodbolden får megen plads, og beskrivelsen tangerer lidt pseudointellektualisme, især hvis man ikke ved meget om mænd, der løber rundt på en græsplæne. Men vigtigst er nok et eventyr fortalt af hans thai-massøse. Her begynder et nyt kapitel i hans modne liv. Man må håbe, at hun kan flere historier.
Michael Falch. Forfatterportræt. Pressefoto fra Gyldendal.
Bogen er en venlig hilsen til nogle få udvalgte personer på hans vej: Kim Larsen, Ole Michelsen og så gutterne fra det gamle orkester Malurt. Lidt sjovt er det, at da den 74 kg tunge Michael Falch efter mange års pause ønsker at samle bandet igen, beordrer han gutterne til samlet at tabe over 80 kg. Der skal ikke være topmaver på scenen, for et genforenet Malurt skal demonstrere mænd med styr på det hele. Det lykkes, lige indtil Coronaen kommer og slukker lyset efter 5 koncerter.
Hvis en kvinde havde skrevet bogen, ville min reaktion nok have været anderledes. Så var jeg vel blevet vred over det manglende engagement i omverdenen. Nu noterer jeg blot mandens disciplinerede attitude med den moderigtige uniform bestående af sort t-shirt, jeans og læderjakke.
Summa summarum: Falch er vist bange for ikke at tage sig ud. Han er på et teoretisk plan interesseret i kvinder, men han er ikke mindst reflekteret over livet med en vis intellektuel indsigt i litteratur, kristendom m.m. Men hen over det hele svæver en iboende og grænseløs interesse for og koncentration om Michael Falch. Gad vide om de fleste mænd er sådan? Mon ikke?
Men når Malurt igen er på scenen, vil jeg nok stå ved ringside for at se, om erindringerne stemmer overens med virkelighedens Michael Falch.
( I øvrigt en nydelig bog: fint omslag i overensstemmelse med layout og papir.)
Udkommer marts 2021
Gyldendal