5 stjerner.
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
Begavet og interessant teaterforestilling, der bygger på den uhyggelige historie om den 15-årige pige, der planlagde bombeattentater og efterfølgende blev dømt. Teatret st. tv. har i samarbejde med Mungo Park fået Tue Biering til både at skrive og instruere. Resultatet er vellykket, stramt og anderledes, da den unge pige spilles af 10 anonyme, ikke talende, unge skolepiger – alle iklædt hverdagstøj: jeans, sweatshirt, rygsæk og den obligatoriske mobiltelefon, som de er klæbet sammen med. Udenom tre skuespillere, der agerer diverse offentligt ansatte socialarbejdere i alle afskygninger.
Scenen er tom, kun et lysende hvidt loft skaber spænding.
Ingen forstår, hvad der skete. Forestillingen stiller masser af spørgsmål, men besvarer dem kun på damebladsmanér: hun var ensom, og moderen havde svigtet.
På vej mod slutningen tager den ene af skuespillerne over og opridser et mareridts-scenario om en bombe placeret netop der, hvor vi sidder, i Allerød, en aften, i et mørkt rum. Det synes overflødigt og stavepladeagtigt gysende. Ellers er forestillingen stram, men efterlader et stort behov for eftersnak m.m. ude i foyeren bagefter. For vi forstår jo stadig ikke, hvad der skete dengang.
ps. Fint lille program, men komplet ulæseligt på grund af lay-outen.
( Beklager at anmeldelsen er kort, det skyldes en dårlig højre hånd.)