Fædra på Husets Teater
∗ ∗ ∗ ∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg
Fædra: #Metoo på dansk, fransk eller græsk manér! Brandaktuel problemstilling i porøs forestilling med tekst af Racine.
Det er ikke overraskende, at instruktøren Anja Behrens kredser om mytologien og de store historier efter bl.a. iscenesættelsen af ”Symposium” på Det Kongelige Teater.
“Fædra” Husets Teater 2022. Jeppe Marling og Fanny Bernth. Foto: Emila Therese.
På Husets Teater har hun nu skabt en miniudgave af Racines ”Fædra”, hvor historien er hentet ud af den græske tragedietradition om den unge Hippolytos, der vækker begær hos sin stedmoder Fædra. Hun erklærer sin kærlighed, da hun tror, at ægtemanden Theseus er død. Men ak, Theseus lever, og Fædra fordrejer derfor historien og påstår, at Hippolytos har voldtaget hende. Men Hippolytos er forelsket i den unge tilfangetagne Aricia. Tragedien slutter med gudernes hævn på den uskyldige Hippolytos, og, hvad vi ikke ser i denne version, Fædras selvmord.
“Fædra” Husets Teater 2022. Marina Bouras. Tegning af Claus Seidel.
Det fine ved Anja Behrens og scenografen Christian Albrechtsens version er den klarhed, de har skabt med Pernille Kraghs oversættelse af Racines tekst fra 1677. For af en eller anden grund er det altid den franske version, teatrene tyr til, selv om andre forfattere har givet sig i lag med historien, bl.a. Euripides og Seneca – samt nyere forfattere: Herman Bang, P.O. Enquist og sikkert mange flere.
Fædra” Husets Teater 2022. Jeppe Marling, Fanny Bernth og Marina Bouras. Tegning af Claus Seidel.
Nedenunder fortællingen, ligger den aktuelle #Metoo bølge og ruller, interessant nok vendt lidt på hovedet med en moden kvindes angreb på en ung mand. Et øjeblik kunne man undre sig over, at Husets Teater som bydelsteater, lige ved Halmtorvet, fixerum, byens største politistation og et sportscenter, spiller det store drama. Men det synes legitimt og gøres med stor kløgt og en fantastisk æstetisk, visuel fornemmelse, som Christian Albrechtsen må få æren for.
“Fædra” Husets Teater 2022. Marina Bouras. Foto: Emila Therese.
Med Marina Buras i titelrollen er alvoren slået an fra starten. Hun er som skuespiller på en måde altid vred og forurettet, men her passer det fint. Hendes stemme har ikke meget ”duarder” over sig, så vi er faktisk langt væk fra la Comédie Française, som vel stadig er Racines højborg. Marina Buras klarer alligevel skiftene fint og nuancerer sine ord, som hun skridt for skridt trækker sig selv helt ned i sølet. Først begær, så forsmået kærlighed, derefter løgn for til sidst at nå frem til en indrømmelse. Hvad mere kan et menneske udsætte sig selv for.
Rundt om er Fanny Louise Bernth endnu engang lysende ren og uskyldig. Hun kommer lige fra moderrollen i ”Den kaukasiske Kridtcirkel”, hvor Anja Behrens også var instruktør. Fanny Louise Bernth leverer endnu et smukt kvindeportræt som den unge tilfangetagne prinsesse.
“Fædra” Husets Teater 2022. Jeppe Marling og Fanny Bernth Foto: Emila Therese.
Jeppe Marling viser som unge Hippolytos en fin styrke i stemmen og lidt efter lidt får han total beherskelse af kropssproget og bliver næsten akaisk rank. Det samme må siges om Henrik Birch som den statuariske Theseus, der kommer hjem og finder sit hus i opbrud. Han tror på sin nye hustru, påkalder sig gudernes forbandelse over sønnen. For sent opdager Theseus, at sønnen er uskyldig.
Fædra” Husets Teater 2022. Henrik Birch. Tegning af Claus Seidel.
Det hele foregår på en lysende scene med gulligt-gråt skær med tylsgardiner og kostumer. Florlet er alt og sender tankerne tilbage til antikke skulpturer, bl.a. Vognstyreren, Det fungerer, er måske en smule dekadent og på grænsen til det parfumerede. Scenografen, der også er med i bearbejdelsen, har dog fundet en meget personlig vej, der netop understreger det mytologiske kombineret med en brandaktuel historie. Imponerende hvad det lille rum på Halmtorvet er i stand til.
At der er skåret og klippet i historien og teksten, hjælper på forståelsen, men den store franske klassik bliver det ikke til i denne omgang. Racine er næsten gået hjem, for der er ikke meget tekst tilbage. ”Visualiseret klassiker” kunne man kalde denne smukke forestilling med reference tilbage til Illustrerede klassikere.
Efter en time og ti minutter er forestillingen ovre, og virkeligheden banker på. Den teatertur kan alle klare. Og hermed opfordring og varm anbefaling.
Makkerparret Anja Behrens og Christian Albrechtsen skal over de næste år stå for trilogien Furier der udover “Fædra” består af “Elektra” og “Kassandra”.
FÆDRA af Racine
Første del af den mytologiske teatertrilogi FURIER
Medvirkende:
Marina Bouras, Jeppe Marling, Fanny Bernth, Henrik Birch
Instruktion: Anja Behrens
Scenografi: Christian Albrechtsen
Tekst: Jean Racine i bearbejdelse af Anja Behrens i tæt samarbejde med Marina Bouras, Christian Albrechtsen og Pernille Kragh
Oversættelse: Pernille Kragh
Dramaturg: Karen-Maria Bille
Lyddesign: Erik Christoffersen
Lysdesign: Christian Vest Berntsen
Instruktørassistent: Emilie Beske
Fotograf: Emilia Therese
www.husetsteater.dk