∗ ∗
Anmeldelse af Ulla Strømberg.
The supreme Gentleman – Betty Nansen Teatret og Aarhus Teater.
Hvis det ikke var for den aktuelle, ulykkelige og ubegribelige tragedie i Aalborg, hvor en ung pige forsvandt og blev udsat for en forbrydelse, ville jeg helt afvise denne forestilling. Men fordi virkeligheden er så grum, bliver man jo nødt til at tage stilling, når teaterkunsten prøver at gå samme vej.
Men denne håndfaste sammenblanding af virkelighed og ”kunst” er meget krævende.
Skuespilleren og dramatikeren Nanna Cecilie Bang har været huskunstner på Aarhus Teater, hvor hun i 2019 skrev og iscenesatte ”Manifest for skrøbelige autoriteter”. Det var i mine øjne meget lidt imponerende, sprogligt fladt, udramatisk og kun holdt oppe af en spændende scenografi af David Gehrt.
Med ”The Supreme Gentleman” er det noget anderledes og så alligevel ikke. Stykket – eller monologen vil prøve at vise en af de usynlige mænd, som engang imellem slår til. Det kan være skyderier, terror, voldtægt eller lign. Det nye er, at disse ensomme mænd via internettet kan skrive om deres tanker og måske ligefrem opildne andre til handling via nettet.
The Supreme Gentleman Betty Nansen Teatret. Mathias Skov Rahbæk, 2022. Foto taget fra teatret PR materiale.
I ”The Supreme Gentleman” er der ingen scenografi og kun en mandlig skuespiller alene på gulvet foran ca. 40 publikummer, så alt afhænger af teksten. Bortset fra den uhyggelige aktualitet, er monologen flad, gentagende og helt udramatisk. Minder mest om en genfortalt eller oplæst sygejournal fra en retspsykiater.
Hvis man bare har fulgt nogenlunde med, så er det almen viden, at der ude i mørket findes følelsesmæssige afstumpede mænd, som mangler menneskelig kontakt og derfor, i tanken eller i handling, tyr til ekstreme og ødelæggende handlinger – ofte blandet sammen med sex.
Den unge skuespiller Mathias Skov Rahbæk gør det nydeligt, det er vist ordet, men instruktionen giver ham ikke mange chancer. Han står med en gammel colaflaske med lidt vand i (!) og ser bare ud på de samme 3-4 publikummer. Hele tiden sige han du,… Det må være enerverende og ødelæggende for udviklingen af figuren. I sæsonkataloget udtaler han, at han blot sagde ja uden at vide, hvad rollen indebar. Han skulle nok lige have læst teksten!
Temaet er frygteligt Men problemstillingen løses ikke på en teaterscene. For mørkets ensomme og destruktive mænd går nok ikke op på første sal i Betty Nansen Teatrets nyindrettede balkonscene for at forstå egne handlinger. Og vi andre bliver ikke klogere, da formiddagsblade og populistiske tv-stationer har endevendt problemstillingen for offentligheden. Men mændene findes derude, her, der og allevegne.
Den brutale italesættelse af sex og seksuelle handlinger, som Nanna Cecilie Bang også tidligere har benyttet sig af, virker ekstrem og frastødende, upoetisk og uanvendelig i teatersammenhæng. Det kan dog være et generationsspørgsmål, at jeg helt står af.
Det synes også uklogt, at teatrene lader en ung ”dramatiker” iscenesætte sin egen tekst. Uopfindsomheden og det banale i teksten rodfæstes i iscenesættelsen, og de grammatiske fejl får lov at bestå: ”hans og sine”, ”ligge og lægge” samt det evindelige du, du, du. Det er synd for skuespilleren – og naturligvis også for publikum.
PS Mod slutningen kommer den unge mand også ind på selvmordet som en mulighed og teksten bruger bevidst at tidsangive skrivetidspunktet på nettet. Det synes jo hentet fra Sarah Kanes ”4.48” – som primært handler om dramatikerens død.
MEDVIRKENDE Mathias Skov Rahbæk
MANUSKRIPT Nanna Cecilie Bang
INSTRUKTION Nanna Cecilie Bang
IDEUDVIKLING Nanna Cecilie Bang, Liv Helm, Nathalie Mellbye
PRODUCERET I SAMARBEJDE MED Aarhus Teater
www.bettynansen.dk