Kulturkupeen

Red Army

∗∗∗∗∗

Medrivende film om Sovjetunionens fantastiske ishockey landshold Red Army.

Film er et fantastisk medie. En gang imellem bliver man ført ind i et univers, man absolut ikke har det mindste forstand på endsige mening om. Sådan har jeg det med ishockey. Bevares, jeg har da set korte uddrag af ishockey kampe på tv, men det har ikke aldrig sagt mig noget før for en uge siden, hvor jeg så dokumentarfilmen Red Army.

Den sport oser af aggression og testosteron samtidig med, at der er tale om en kollektiv og elegant nærmest balletagtig kunstart .

Red Army er en dybt fascinerende dokumentar om Sovjetunionens legendariske ishockey landshold Red Army under den kolde krig, og de personlige omkostninger spillerne måtte betale for at være en del af verdens bedste ishockeyhold. Filmen starter med et filmklip af Ronald Regan, der siger In the traditional motion picture story villains are usually defeated and the ending is a happy one. I can make no such promise for the picture you are about to watch. Selv om ordene uden tvivl relaterer til noget helt andet, viser de sig at holde stik. Red Armys storhedstid stod for fald, da Sovjet langsomt brød sammen.

Filmens omdrejningspunkt er et interview med Slava Fetisov, en af de største forsvarsspillere i ishockeys historie. Han fortæller, at ishockey var den mest populære sport i Sovjetunionen, da han var barn. Han blev født i 1958, kom fra en fattig familie, havde et særligt talent for sporten og blev udtaget til at deltage i den officielle træning for børn. Vi ser mange klip fra barndommen og de unge år, hvor han træner op til 8 timer dagligt. Som voksen var han med de andre medlemmer af Red Army i træningslejr væk fra kone og børn i 11 måneder om året. Der var ikke mulighed for at bo hjemme. Det var et utroligt undertrykkende system, hvor man blev hjernevasket og truet med at blive sendt i fangelejr i Sibirien, hvis man ikke makkede ret. Ishockey var et krigsspil. En propaganda for at styrke sovjetisk patriotisme og vise verden, at Sovjet havde den bedste samfundsmodel. Holdet kom til Canada og USA, hvor de skulle kæmpe mod kapitalisterne. Holdet havde aldrig set så megen rigdom, og nogle følte sig fristet til at hoppe af, hvilket de også gjorde på et senere tidspunkt. Et sted siger Fetisov i interviewet Folk nød livet her(i Amerika). Jeg levede      (i Rusland) som en hjemløs køter. I mange år vandt Red Army gang på gang over USA og Canada, fordi holdet havde en helt speciel, spillestil baseret på et fantastisk effektivt teamwork. Efterhånden som Sovjet i 80erne var ved at gå i opløsning, mistede Red Army langsomt sin position, som verdens bedste ishockeyhold. En sejr for Vesten var nederlag for Rusland. Vi havde mistet vores stolthed og sjæl, havde ingen helte og struktur siger han til slut i filmen.

Red Army er ikke just en propaganda for Rusland hverken dengang eller i dag. Filmen er instrueret af Gabe Polsky, hvis forældre er russiske immigranter, bosiddende i USA. Polsky er født i USA i 1979 og har selv spillet ishockey på konkurrenceniveau. Derfra hans interesse for at lave filmen. Han blander interviews med de forskellige holdspillere og deres to vidt forskellige trænere Anatoly Tarasov og Viktor Tikhonov, førstnævnte højt elsket og sidstnævnte dybt foragtet af spillerne, sammen med masser af arkiv filmklip. Det er blevet til en rigtig flot og oplysende dokumentarfilm om sport, politik og personlige omkostninger.

Filmen er i den grad værd at bruge 85 minutter på, også selv om man ikke er til ishockey.




Trailer: Øst for Paradis

Instruktør: Gabe Polsky

Premiere: 23. april 2015