Kulturkupeen

Rhinguldet hos Den Ny Opera i Esbjerg

∗ ∗ ∗ ∗ ∗

Anmeldelse af Ulla Strømberg.

Rhinguldet – Den Ny Opera i Esbjerg.

Næppe var tæppet faldet, før hele salen i et ryk rejste sig for at klappe og huje. Og der er noget at klappe af og tage hatten af for. Hvilken imponerende bedrift af operaen i Esbjerg, Den Ny Opera, og ikke mindst af chefen og dirigenten Lars Ole Mathiasen: Hele Wagners ”Ringen” med primært danske sangere og musikere og kunstnere bag: instruktøren Kasper Wilton, scenografen Mari i Dali samt lysdesigner Michael Breiner.

Rhinguldet. Den Ny Opera. Esbjerg. 2019. Foto: Steffen Aarfing.

For to år siden lagde Den Ny Opera efter traditionen ud med ”Valkyrien”, og historien var nogenlunde lagt fast.  En tilsyneladende semiklassisk fortolkning i tillempede præraphaelitiske dragter – dvs. i dansk sammenhæng lidt a la Agnes Slott-Møllers middelalderalmue.  Det fungerer stadig fint, og når dertil lægges, at det scenografiske rum, flot understøttet af et højteknisk lysdesign, formår at skabe både glinsende guld, morgenstund og aftenrøde med regnbue, kan vi ikke klage.

Rhinguldet. Den Ny Opera. Esbjerg. 2019. Foto: Steffen Aarfing.

Der er i denne iscenesættelse tilsyneladende heller ikke så meget, der skal oversættes: historien fortælles grundigt, men hvad der er allervigtigst: sangerne leverer.  I år er der ingen, der falder igennem, og det er flot med primært danske sangere.

Jens Søndergaard er ny som Wotan, ung og flot, mens hans overbærende hustru Fricka synges med modenhed af Randi Stene.  Der er lidt koldt luft imellem dem, men Wotan har nok at gøre med at bygge borg og snyde så mange som muligt og blot tænke på sig selv, guld og det Valhalla, der skal understrege hans magt.

Rhinguldet. Den Ny Opera. Esbjerg. 2019. Foto: Steffen Aarfing.

Som Freja, der skulle ofres som betaling til de to jætter for byggeriet, synger Elsebeth Dreisig ikke mindst i begyndelsen meget smukt og overbevisende og understøtter instruktørens intentioner: denne Ring handler ikke mindst om kærlighed.  Det er det, som driver både mennesker og guder og også var drivkraften bag Wagners overordnede tanke: Kærlighed til et andet væsen – eller fraskrivning af kærligheden og dermed stedfortræderen: begærligheden efter guld og magtens muligheder, som helt konkret kan fås via den fortryllede ring.  Og så bliver det indviklet og meget mere, hvis hele Wagners projekt også skal have en politisk og moderne ideologisk betydning. Og så kan vi blive ganske uenige.

Men i Kasper Wiltons fortolkning, i modsætning til bl.a. programartiklen af Wagner-specialisten Henrik Nebelong, synes det egentlig ligetil. Adskillige opsætninger af “Ringen” har jo gang på gang påvist nye fortolkningsmuligheder, som er blevet tydeliggjort af den tid, som historien er blevet lagt i eller måske ligefrem den nationalitet, som er blevet valgt.  For alt kan ske med “Ringen”, der er så rigt et værk, og hvor musikken i sig selv er så mangetydig,  at man bliver helt svimmel.

Rhinguldet. Den Ny Opera. Esbjerg. 2019. Foto: Steffen Aarfing.

Men tilbage til sangerne: Jætterne er kæmper, som er løftet op på koturner, så de virkelig synes store. Sjovt ageret og velsunget af Morten Staugaard og Jesper Brun-Jensen. Også Jesper Buhls Alberich, dværgen med pukkel, som ingen vil elske, sang  og spillede det afskyelige væsen  bevægende.

I den muntre genre er ikke mindst ildguden Loke/Loge, sunget med spændstighed og kant af Niklas Björling Rygert fra Stockholmeroperaen. De fleste andre sangere er danske, bl.a. Magnus Vigilius, der forrige år sang en meget smuk Siegmund i ”Valkyrien” og, ifølge programmet,  skal synge Froh i Bayreuth. Det er imponerende, selv om rollen ikke er stor, så er ALT lige vigtigt hos Wagner.

Rhinguldet. Den Ny Opera. Esbjerg. 2019. Foto: Steffen Aarfing.

Denne ”Rhinguldet” lever på sin ”fornuft”, kunne man sige. Der er ingen billige trick, der skabes rum til fortællingen – og vi er jo altså kun ved 1. del. Brikkerne er lagt ud, og først til allersidst, om fem år i 2024, skal vi se om brikkerne hører sammen. Jeg er sikker på, at denne Ring-fortolkning holder, og at sangerne og publikum kun kan glæde sig. For det er med Wagners ”Ringen”, først når enderne mødes, er oplevelsen fuldbragt.

I øvrigt fungerer auditoriet i musikhuset i Esbjerg flot. Fin akustik, kun ærgerligt, at man ikke kan se musikerne, men sådan skal det jo være.  Og Sønderjyllands Symfoniorkester leverede varen. FLOT.

”Rhinguldet” opføres tirsdag d.26.8. og igen søndag d.31.8. i Esbjerg.

”Rhinguldet” er hele turen værd – om man kommer fra hovedstaden eller Nordjylland.

Ps. Programmet er upåklageligt: fine introduktionsartikler, cv på alle sangere og kunstnere, og hele teksten på tysk. Igen imponerende. Det kunne andre teatre lære af. Applaus.

Iscenesættelse: Kasper Wilton
Scenografi: Marie í Dali
Lysdesign: Michael Breiner
Musikalsk ledelse: Lars Ole Mathiasen
Medvirkende: Jens Søndergaard, Randi Stene, Niklas Björling-Rygert, Jesper Buhl, Elsebeth Dreisig, Magnus Vigilius, Lars Møller, Morten Staugaard, Jesper Brun-Jensen, Jakob Næslund Madsen, Hanna Husáhr, Trine Bastrup Møller og Johanne Højlund.

SØNDERJYLLANDS SYMFONIORKESTER Musikalsk ledelse: Lars Ole Mathiasen.

www.dennyopera.dk

6 tanker om “Rhinguldet hos Den Ny Opera i Esbjerg

  1. Lene Gotholdt

    En imponerende Forestilling,hele turen frem og tilbage med 1times stop på motorvejen,ca 600km frem og tilbage fra København,var det værd👍

  2. Lissie og Mogens Vejtorp

    Vi tog hele turen fra København – med en ekstra overnatning på Ribehøj – kan anbefales. Vi nød ethvert sekund af Rhinguldet og glæder os til de to næste afsnit og til den samlede Ring, som vi ikke vil undvære

  3. Lilian Noval

    Jeg er helt enig i din anmeldelse kære Ulla, en imponerende opførelse af de to første operaer i Wagners Ringen, glæder mig til de to sidste. Har oplevet Ringen mange steder bl.a. i Bayreuth. Skal naturligvis der ned til næste år igen, så er det også 50 år jeg er kommet der 👍❤🎶😍

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *